En Fiolstreng

Di holdt Brøllup ve Niels Jokums,
de holdt brøllup ved niels jokums
dæ wa Spisen i et Telt,
der var spisen i det telt
å di dåånset i æ Æændstoww,
og de dåånset i en Æændstoww
såen æ Huws håd næer vælt.
sådan en hus havde nær vælt
O en Træstuel sad Niels Peder
på en træstuel sad niels peder
gro a Støvv å gnej Fjol,
gro jeg støvv og gnej fjol
so, hwo tæt å fast en Kåål-Arm
so hvor tæt og fast en kåål arm
om æ Pigge kund ta Moel.
om en pigge kunne ta moel
Gjemmel Snak å Swed å Trampen
gjemmel snak og swed og trampen
skar æ Fjol med Hwin å Brum:
skar en fjol med hwin og brum
— å hejdelit — å Heidellt
og hejdelit og heidellt
hejdelidelidelom!
hejdelidelidelom


Si, no dåånser Ane Sypiig
sin nu dåånser ane sypiig
mæ den Slog te Møllerswend;
mig den utiltalende person til møllerswend
lille Ane, wåer dæ få ham,
lille ane wåer der få ham
han hå narret mie end jen!
han har narret mie end en
Han æ kjøn å han æ kjælle,
han en kjøn og han en kjælle
ræt te Kwinndfolks Ulykk skavt,
ret til kwinndfolks ulykk skavt
som i Søwwn hun dåånse mæ ham,
som i søwwn hun dåånse mig ham
stakkels Ane æ fåtavt.
stakkels ane en fåtavt
Ingen Piig ka red sæ få ham
ingen pige kan red sig få ham
i en Dåens mæ Hwin å Brum:
i en dåens mig hwin og brum
hejdelit — å hejdellt
hejdelit og hejdellt
hejdelidelidelom!
hejdelidelidelom


I æ Fåstoww stod Jens Krestian,
i en fåstoww stod jens krestian
han o Ane nøww ga Ajt:
han på ane nøww gav ajt
»Gud i Himlen, læ æ Møller
gud i himlen læ en møller
ålde øwwe hinnd fo Majt!
aldrig øwwe hende få majt
Si, hwodan han sleege få hind,
sin hwodan han sleege få hendes
si, hwor han tår om hind LYW,
sin hvor han tår om hendes lyw
— lille Ane, lille Ane,
lille ane lille ane
gid do vest, hwor a æ kyw!«
gid du vest hvor jeg en kyw
Å Jens Krestian stor å røste
og jens krestian stor og røste
som en TYW, dæ høer si Dom,
som en tyw der høer sin dom
gid de snåe kund blyw farre
gid de snart kunne blive farre
mæ dje Hejdelideloml
mig deres hejdelideloml


Lii mæ jet så æænd æ Spellen
lii mig alligevel så ende en spellen
mæ et Knald som en Pistol,
mig det knald som en pistol
hwa wa de? — æ Kwint wa sprungen
hvad var de en kwint var sprungen
o Niels Peders gammel Fjol!
på niels peders gamle fjol
Ane slap i Hast æ Møller,
ane slap i hast en møller
no wa hun sæ sjel igjen,
nu var hun sig selv igen
uddenfå hun fand Jens Krestian,
uddenfå hun fand jens krestian
ingen so, hwo di gik hen.
ingen so hvor de gik hen
I en Haww mæ manne Buske
i en have mig mange buske
Arm i Arm di wanket om,
arm i arm de wanket om
fræ æ Gilldstoww kam Niels Peders
fra en gilldstoww kom niels peders
Hejdelit — å hejdelom!
hejdelit og hejdelom


Begge takket di æ Spellmand
begge takket de en spellmand
for æ Streng han røw i Støkk,
for en streng han røw i støkk
de wa den dæ reddet Ane,
de var den der reddet ane
såen hun ett fåspildt dje Lykk.
sådan hun ikke fåspildt deres lykk
Di som Kjærrestfolk drow hjemad,
de som kærester drog hjemad
hoppet øwwe Hejn å Groov,
hoppet øwwe hegn og groov
blank å rund æ Fuldmoon blinket,
blank og rund en fuldmoon blinket
å æ Stjanne sang tehoov.
og en stjanne sang tehoov
Da wa lissom åldting spellet
da var ligesom alting spellet
i de stue Verdensrum:
i de store verdensrum
Hejdelit — å hejdelit — å
hejdelit og hejdelit og
hejdelidelidelom!
hejdelidelidelom

Tilbage