Gammel Karen

Gammel Karen håd tint ve Baronens
gamle karen havde tint ved baronens
fræ den Ti hun kund begynnd å gjø Gawn,
fra den ti hun kunne begynnd og gjø gavn
hun håd hjålpen den Dreng å knapp hans Bowse,
hun havde hjålpen den dreng og knapp hans bowse
dæ no wa Assessor i Kjøvenhawn,
der nu var assessor i kjøvenhawn
No håd hun wan øwwe å si hans Hjemmen,
nu havde hun wan øwwe og sin hans hjemmen
æ Herskav håd giwwen hind Pææng å Billæt,
en herskav havde giwwen hendes penge og billæt
ja sikken en Rejjs, hun vild ålde glemm en,
ja sikken en rejjs hun vil aldrig glemme en
ino wa hun hiel fåtumlet å træt.
endnu var hun hiel fåtumlet og træt
Assessoren bløw jo så glad ve han so hind,
assessoren blev jo så glad ved han so hendes
men Fruwwen håd groww unt ve å fåsto hind,
men fruwwen havde groww unt ved og forstå hendes
å Karen bløw helder ett klog o dje Tåål,
og karen blev helder ikke klog på deres tåål
(en stue Fåstoww kåldt di en »Håål« I)
en store fåstoww kåldt de en håål i
DiN.ra fiin, han hå ves en groww stue Løen,
din ra fiin han har ves en groww store løen
å di håe så møj nowwe grande Bøen,
og de håe så møj nogle grande børn
isæer wa den lille Holger så brysk,
især var den lille holger så brysk
ham håd hun omtrent fåt laer å snak jysk!
ham havde hun omtrent fåt laer og snak jysk
Æ Sejjlen derøwe?•— joww, de gik godt,
en sejjlen derøwe joww de gik godt
de vil sæjj, mæ æ Nattsøwn bløw et let småt,
de vil sæjj mig en nattsøwn blev det let småt
de wa så koldt å sed o de Dæk,
de var så koldt og sed på de dæk
å dæ wa imelldstoond en grimme Træk.
og der var imelldstoond en grimme træk
»Har hun siddet paa Dækket, det gamle Skind,
har hun siddet paa dækket det gamle skind
og hun havde endda Kahytsbilletl«
og hun havde endda kahytsbilletl
»Joww, a mindt osse nok te de wa mi Ræt,
joww jeg mindt også nok til de var mit, min ret
men dæ kam missel ingen å bøj mæ ind I«
men der kom missel ingen og bøj mig ind i

Tilbage