Knud å Wohærre

En Buundkåel kjøvt et Støk Hiejuer,
en buundkåel kjøvt det stykke? hiejuer
de wa nued, ingen ande vild ha.
de var nued ingen andre vil have
Æ Pris, han ga for ets wa ett ræt stuer;
en pris han gav for ets var ikke ret stor
Folk mindt, de wa dyer nok endda.
folk mindt de var dyer nok endda


No brækket han Hie, dæ gik nowwe Oery
nu brækket han her der gik nogle oery
han jawwnet en Mueså et Kjaer;
han jawwnet en mueså det kjaer
så stodder en Daw en kjøn lille Goers
så stodder en dag en kjøn lille goers
å no wa den manne Pææng vaere
og nu var den mange penge vaere


Æ Præst i æ Sownsvra et Ærind &ennnd;
en præst i en sownsvra det Ærind amp ennnd
han sad der en Stoondå holdt Snak;
han sad der en stoondå holdt snak
han villd jo så gjaan leg æ Mand o Sinndy
han villd jo så gjaan ligge en mand på sinndy
te han måt ett glemnv å sæj Takv
til han måtte ikke glemnv og sæj takv


En Mand ka nok øøv em stue Bedrøwt
en mand kan nok øøv em store bedrøwt
han ka ploww, han 'ka harre å so;
han kan ploww han kan harre og so
men Wohærre tåe liigodt de tungest Løwty
men vor herre tåe lige godt de tungest løwty
hans Hjelp skavi åldti skjøn o.
hans hjelp skavi åldti skjøn på
- »JOW, de ska jo _nok vær rele«, såå Knud,
jow de skal jo nok være rele sagde knud
»men De skulld no ha sjet, Pastor Madsen,
men de skulld nu have sjet pastor madsen
hwodan æ Ejendom hie so ud,
hwodan en ejendom her so ud
da Wohærre wa jenn om å pas en! «
da vor herre var alene om og passe en

Tilbage