Di tow Engle i æ Kjerk

Dæ stod i æ Kjerk tow Engle a Træ,
der stod i en kjerk tog engle jeg træ
jen ve hwæ si Sii å æ Kor,
en ved hver sin sii og en kor
æ Præst kund ett lii dem, han fløt dem dæfræ,
en præst kunne ikke lii dem han flyttede dem dæfræ
men de skuld han ålde ha goer,
men de skulle han aldrig have gård
Omkring i æ Sown bløw dæ snakket å klawety
omkring i en sown blev der snakket og klawety
æ Kjerkeværger wa osse let kras',
en kjerkeværger var også let kras
de wa hiel fåkjert, hwa æ Præst håd lawet,
de var hiel fåkjert hvad en præst havde lawet
å han skuld igjen sæt æ Engle o Plads.
og han skulle igen sæt en engle på plads


En Sønnda Muen, ve æ Klokk wa
en sønnda muen ved en klokke var
wa manne Folk kommen dæhen;
var mange folk kommen dæhen
di gik ind i æ Kjerk å wa glad ve å SI,
de gik ind i en kjerk og var glad ved og sin
te æ Engle wa kommen igjen.
til en engle var kommen igen
Ve æ Tjennest wa æend, å Folk kam te Gongen;
ved en tjennest var endt og folk kom til gongen
en Mand såå, ide han tow sæ en Skro:
en mand sagde ide han tog sig en skro
»A troww få Resten, te vi skuld ha sungenr
jeg troww få resten til vi skulle have sungenr
Velkommen igjen, Guds Engle smo! «
velkommen igen guds engle små

Tilbage