LILLE-JENS å Stue-Mads håd wan te Agsjon
lille jens og stue mads havde wan til agsjon
atter æ gammel Krowemand, å ve di gik hjemad
atter en gamle krowemand og ved de gik hjemad
kam di i Snak mæ Kresten Sme, han stod i æ
kom de i snak mig kresten sme han stod i en
Smiddesdaer å røg Tobak. Stue-Mads håd kjøvt
smiddesdaer og røg tobak stue mads havde kjøvt
no sjælden gammeldas Kopper, demm vild han få-
nu sjælden gammeldas kopper demm vil han få
nøww hans Kuen mej, han mindt hun vild blyw
nøww hans kone med han mindt hun vil blive
glad ve dem. Di kam i Snak om, hwodan en bæst
glad ved dem de kom i snak om hwodan en bæst
ska kom ud å et mæ æ Kwinndfolk, å Stue-Mads
skal kom ud og det mig en kwinndfolk og stue mads
mindt, en kam -længst mæ de gue, men Lille-Jens
mindt en kom længst mig de god men lille jens
såå, te de kund ett nøtt å fiir få dem. Vild di
sagde til de kunne ikke nytte og fiir få dem vil de
ett mak ræt, -så wa der ett andt å gjøør end å slo
ikke mak ret så var der ikke andt og gøre end og slo
i æ Buer å ta dem mæ en Trumf.
i en bor og ta dem mig en trumf
»Ja«, sæje så Kresten Sme, »de ka en Kåel som
ja sæje så kresten sme de kan en mand som
dæ gjøør; men såen et Mued hå vi ett åldsammel;
der gøre men sådan det mued har vi ikke åldsammel
vi. ander må si å kom om ve et,- som vi no kan.
vi andre skal sin og kom om ved det som vi nu kan
A komme lii te å tænk o en Mand a kjæænd,
jeg komme lii til og tænk på en mand jeg kjæænd
- ilaw a arrbedet ve æ Sme i Lilleballe, han hååd
ilaw jeg arrbedet ved en sme i lilleballe han havde
så møj no sjælden Gawwer te a kom om ve et mæ
så møj nu sjælden gawwer til jeg kom om ved det mig
hans Kuen, å hun wa hæjsen ett nem å taes mej.
hans kone og hun var hæjsen ikke nem og taes med
Han kam ind te mæ i æ Smiddes en Awten, a
han kom ind til mig i en smiddes en aften jeg
stod å dannet no Træskobeslaw, å så spuur han,
stod og dannet nu træskobeslaw og så spuur han
om a kund fo Ti å snakk en hal Tiim. »Jaa«, sæjer
om jeg kunne få ti og snakk en halv tiim jaa sæjer
a, »de kan a jo da wal, dæsom de behøwwesy
jeg de kan jeg jo da vel dæsom de behøwwesy
men hwa ska vi snakk om?« Ja, de wa da liimøj,
men hvad skal vi snakk om ja de var da liimøj
næer vi blot fæk æ Ti te å go. Han håd wan et
nær vi blot fik en ti til og go han havde wan det
55
Ærind ve æ Høker,nen han håd snakket få lænng,
Ærind ved en høker nen han havde snakket få længe
å no kund han ett kom hjem te den Ti, han håd
og nu kunne han ikke kom hjem til den ti han havde
lowet hans Kuen. »De fåstoer a ett«, såå a, »dæ-
lowet hans kone de fåstoer jeg ikke sagde jeg der
som do no snakker en hai Tiim hie, så komme
som du nu snakker en hai tiim her så komme
do jo -ino mie fåsilde!« »De æ osse de, a skal« ,
du jo endnu mie fåsilde de en også de jeg skal
swåår han, »dæsom a kommer en hal Tiim få sildey
swåår han dæsom jeg kommer en halv tiim få sildey
så skjælde mi Kuen ud å sæje: »Hwoe blywwe
så skjælde mit, min kone ud og sæje hwoe blywwe
do å? Do ka da helder ålde komm te den Ti, do
du og du kan da helder aldrig komme til den ti du
hå lowet!« men dæsom a bier en Tiim længer,
har lowet men dæsom jeg bier en tiim længer
blywwe hun angest få, te a æ kommen gal a Stæj,
blywwe hun angest få til jeg en kommen gal jeg stæj
å så sæje hun: »Aå, lille Mand, da wa et wal do
og så sæje hun aå lille mand da var det vel du
kam, a håe da wan så want få dæ!«— No, men
kom jeg håe da wan så want få der nu men
omsie kam han jo da mæ hans Ærinde Vi unng i
omsie kom han jo da mig hans Ærinde vi unge i
æ By spellet Delletant i æ Fåsamlingshuws den
en by spellet delletant i en fåsamlingshuws den
Vinter, å de hie Mand — han hjed få Resten Laust
vinter og de her mand han hjed få resten laust
21. is—-- håd wan henn å si et den føøst Awtene Han
is havde wan henn og sin det den føøst awtene han
håd ålde sjet Komeddi faar, å han bløw så hæægen
havde aldrig sjet komeddi før og han blev så hæægen
atter et, te han måt dæhen den anden Awten igjen.
atter det til han måtte dæhen den anden aften igen
No villd han da så gjaan dæhen den triddi Awten
nu villd han da så gjaan dæhen den triddi aften
osse, men de wa så rawwgal, få hans Kuen -vild ett
også men de var så rawwgal få hans kone vil ikke
gi ham Low te å go. A no mindt han, om vi ett
giver ham low til og go jeg nu mindt han om vi ikke
kund send Bod atte ham, yi skuld jo så læ wos fåsto
kunne send bod om ham yi skulle jo så læ os forstå
mæj, te han kund ett wal undvææres dæhenn. A
mæj til han kunne ikke vel undvææres dæhenn jeg
håd undt å et få hamv å a lowwet te den Tjen-
havde undt og det få hamv og jeg lowwet til den tjen
nest skuld vi nok gjøør ham. A gik hen te Laustes o
nest skulle vi nok gøre ham jeg gik hen til laustes på
æ Andendaw i æ Mørkning, di wa ve å fo dje Melld-
en andendaw i en mørkning de var ved og få deres melld
mad, å a så Godaw å Sengodt å tow mi Luww å.
mad og jeg så godaw og sengodt og tog mit, min luww og
»Vil do snakk mæ mæ?« spuur Laust.
vil du snakk mig mig spuur laust
Ja, de villd a jo da gjaan.
ja de villd jeg jo da gjaan
56
»Er det nued, mi Kuen må høør o?« spøer han
er det nued mit, min kone skal høre på spøer han
så igjen.
så igen
»Jay de ka blyww godt«, swåår a. »A skuld spøør
jay de kan blive godt swåår jeg jeg skulle spørge
fra æ Delletanter i• Fåsamlingshuws, om do ett
fra en delletanter i fåsamlingshuws om du ikke
kund kom dæhen i Awten igjene Do hå jo wan
kunne kom dæhen i aften igjene du har jo wan
der di tow føøst Awtener, å vi hå mærket, te do
der de tog føøst awtener og vi har mærket til du
fåsto dæ o et, de håe så møj å betyjj få wos,dæ
forstå der på det de håe så møj og betyjj få os der
ska spell Komeddi. No æ vi ræj får te vi ete ska
skal spell komeddi nu en vi ræj før til vi ete skal
kom godt fræ et i Awten, dæsom do ett æder« e
kom godt fra det i aften dæsom du ikke æder e
»Næj«, såå Laust, »de ka der ålde vær Tåål
næj sagde laust de kan der aldrig være tåål
om. No hår a nylle wan hennä tow Awtener, de
om nu har jeg nylle wan hennä tog awtener de
ka ett go en såen rende uud åldtie. I Awten blywer
kan ikke go en sådan rende uud åldtie i aften blywer
a hjemm ve mi Kuen å mi
jeg hjemm ved mit, min kone og mit, min
»Ja«s sæjer -a, »da -kund do hæjsen -gjøør wos
ja s sæjer jeg da kunne du hæjsen gøre os
en fååle Tjennest mæ=et. Do ska ett gi nued for
en fååle tjennest mig det du skal ikke giver nued for
et, de æ slæQtt de, men vv æså rolle, næer vi
det de en slæqtt de men vv æså rolle nær vi
ved te do æ der«.
ved til du en der
»De ka ålde nøtt å snakk mie om de« , såå Laust,
de kan aldrig nytte og snakk mie om de sagde laust
»a ka ett fåswåår a rennd uud hwæ Awten å læ
jeg kan ikke fåswåår jeg rennd uud hver aften og læ
mi Kuen å Døen sed jenn hjemm«.
mit, min kone og døen sed alene hjemm
»De wa groww kywwsom «, såå a,»vi skuld vær let
de var groww kywwsom sagde jeg vi skulle være let
sammel bagatte ve en Kop Kaffe, die vild vi jo osse
sammen bagatte ved en kop kaffe die vil vi jo også
gjaan ha -dæ mej, å de ska, som a sæje, ett koost.
gjaan have der med og de skal som jeg sæje ikke koost
Di Kuen er å walkommen, dæsom hun vil drekk
de kone er og walkommen dæsom hun vil drekk
en Kop _Kaffe sammel mæ wos. Men næer do ett
en kop kaffe sammen mig os men nær du ikke
tøgges do kan, så æ der wol ett å gjø ve et?«
tøgges du kan så en der vel ikke og gjø ved det
Lausts Kuen håd sat å lyj å wo Snak å ingen-
lausts kone havde sat og lyj og vor snak og ingen
ting så, men no wa hun lii ve å blyw gal.
ting så men nu var hun lii ved og blive gal
-»li, da æ do da en sæer Tårri!« såå hun te Laust,
li da en du da en sæer tårri sagde hun til laust
57
»ka do da ett rinng gjøør dem den Tjennest, do
kan du da ikke rinng gøre dem den tjennest du
høer jo, di ka ett undvæær dæ!«
høer jo de kan ikke undvæær der
»Ja-men, An-Mari«, såå Laust, »a ka da ett wal
ja men an mari sagde laust jeg kan da ikke vel
kom hen i Awten igjen, no hår a
kom hen i aften igen nu har jeg
»Åå, sikke da no elendig Bovll« bed hun ham
Åå sikke da nu elendig bovll bed hun ham
å, »der æ jo ingenting do skal i Awtenj do fåsøm-
og der en jo ingenting du skal i awtenj du fåsøm
me jo ålder en Gryssen mæ et! Do ska ett væær
me jo ålder en gryssen mig det du skal ikke være
så nøww øwer å gjøør Folk en Tjennest«.
så nøww øwer og gøre folk en tjennest
»Ja«, sæje Laust så -lisså ymyg, »næet do æ så
ja sæje laust så lisså ymyg næet du en så
opsat o ety så må a wol helder loww å komm«.
opsat på ety så skal jeg vel helder loww og komme
Såen gik et te, te Laust fæk Low te å go te
sådan gik det til til laust fik low til og go til
Komeddi, å a må sæjj,fte die ,laar a nued a ham,
komeddi og jeg skal sæjj fte die laar jeg nued jeg ham
te a hå håd godte manne Gonng sien«.
til jeg har havde godte mange gonng sien
58
Copyright ISCA Software 2023-