DÆ WA demm dæ mindt, te Slumstrup lo
der var demm der mindt til slumstrup lå
en i Awwkrog, men de skuld en ett læ sæ fåsto
en i awwkrog men de skulle en ikke læ sig forstå
mej, næer Jens Tækkimand wa ve æ Håend, få
med nær jens tækkimand var ved en håend få
han troww bestemt te den lo lii medt i Verden,
han troww bestemt til den lå lii medt i verden
å han wa osse ves o, te de wa den gjæwest By
og han var også ves på til de var den gjæwest by
dæ wa te. De wa næsten jenle skekkele Folk dæ
der var til de var næsten jenle skekkele folk der
bue i Slumstrup, å dæ wa åldtie saen en gue Få-
bue i slumstrup og der var åldtie saen en god få
stoels imelld dem. Næer æ Kwonne kam sammel
stoels imellem dem nær en kwonne kom sammen
te en Kop Kaffe, gik æ Knævver o dem te de wa
til en kop kaffe gik en knævver på dem til de var
en Løst, men en skuld ålde høør te dæ bløw så
en læste men en skulle aldrig høre til der blev så
et unt Uer om nowwe a demm, dæ wa te Stee. A
det unt uer om nogle jeg demm der var til stee jeg
wa der en Ting i æ By te æ Mend skuld ha gor
var der en ting i en by til en mend skulle have gor
å, så gik di sammel å snakket om et ve en lille
og så gik de sammen og snakket om det ved en lille
swot, te di kam te Relehjed. De bløw gjaan ve æ
swot til de kom til relehjed de blev gjaan ved en
Snakken, men de wa liigodt så råe å veed, te di
snakken men de var lige godt så råe og veed til de
wa jens om hwa dæ skuld gjøres, hwes dæ skulld
var jens om hvad der skulle gjøres hwes der skulld
gjøres nued.
gjøres nued
Næer æ Tækkimand wa farre mæ hans Arrbed
nær en tækkimand var farre mig hans arbejde
å håd fåt røjt ind, sat han sæ gjaan hen å løøst
og havde fåt røjt ind sat han sig gjaan hen og løøst
æ Avis få hans Kuen, å så løøst han ålt hwa dæ
en avis få hans kone og så løøst han alt hvad der
stod om stue Ulykker i ander Lannd. Lisbet wa
stod om store ulykker i andre lannd lisbet var
et stue å stærk Kwinndfolk å si te, men hun håd
det store og stærk kwinndfolk og sin til men hun havde
nem te Wand å wa let pylderwon i hind Snak, å
nem til wand og var let pylderwon i hendes snak og
hun kam gjaan te å grææd ve å høør om åld den
hun kom gjaan til og grææd ved og høre om åld den
12
Sællehjed. Men Jens bløw mie å mie sekker o, te
sællehjed men jens blev mie og mie sekker på til
Slumstrup wa den bææst Plæt o æ hiel Juer, få
slumstrup var den bææst plæt på en hiel juer få
die wa dæ hwerken Kri helde Pæst helde Juerskjælv,
die var der hwerken kri eller pæst eller juerskjælv
å de wa en stue Råårhjed å vær fri få den Slaww.
og de var en store råårhjed og være fri få den slaww
Dæ wa hwerken Mejeri helde Fåsamlingshuws
der var hwerken mejeri eller fåsamlingshuws
i Slumstrup; æ Towtalsfolk, som Jens kåldt dem,
i slumstrup en towtalsfolk som jens kåldt dem
ajt di ett nued te, å den jennest dæ håd Telefon
ajt de ikke nued til og den jennest der havde telefon
wa æ Høker. Jens wåår ham ad, dengong han fæk
var en hæker jens wåår ham ad dengong han fik
en, te no skuld han ett wow sæ få vidt ud mæ
en til nu skulle han ikke wow sig få vidt ud mig
de nymuedens Væsen, men æ Høker hååd sat sæ
de nymuedens væsen men en hæker havde sat sig
i æ Howed te han vild ha en. Han wa let mie
i en hoved til han vil have en han var let mie
nymuedens end di ander Bymend, men han wa osse
nymuedens end de andre bymend men han var også
kommen dæte fræ et ant Sown.
kommen dæte fra det ant sown
Den Daw vi no ska høør om begyndt ordenlig
den dag vi nu skal høre om begyndt ordenlig
nok; æ Suel stod op lissom den plejjet, å æ Hjoor-
nok en sol stod op ligesom den plejjet og en hjoor
drengi drow å ud å æ By mæ dje Kre. Æ Høker
drengi drog og ud og en by mig deres kre en hæker
lukket hans Butik op, å de våår ett lænng inden
lukket hans butik op og de våår ikke længe inden
dæ kam Folk, dæ vild handel. De wa Skek te Folk
der kom folk der vil handle de var skek til folk
ga sæ gue Stoond, næer di kam ind te æ Høker,
gav sig god stund nær de kom ind til en hæker
dæ wa åldtie jet å ant å snakk om, å en kund
der var åldtie alligevel og ant og snakk om og en kunne
sommsinnd fo let Nyt mæ sæ hjem. Æ Butik bløw
sommsinnd få let nyt mig sig hjem en butik blev
fuld a Folk, å æ Høker _håd nok å gjøør, han skuld
fuld jeg folk og en hæker havde nok og gøre han skulle
vej Sager å te dem, å han skuld osse pas æ Snak-
vej sager og til dem og han skulle også passe en snak
ken. Han wa en tynd Splejs dengong han kam te
ken han var en tynd splejs dengong han kom til
æ By, men æ Handel gik godt, å de bløw kjæend
en by men en handle gik godt og de blev kendt
o ham, de begyndt å kniiv næer han skuld bukk sæ.
på ham de begyndt og kniiv nær han skulle bukk sig
Æ Sme stod ve æ Desk, han skuld ha en Plejjl-
en sme stod ved en desk han skulle have en plejjl
heeld å en Pak Søem, Jens Tækkimand skuld ha
heeld og en pak søem jens tækkimand skulle have
en Pot Stjenulli å en Sikorri, å Kårre-Stine sad o
en pot stjenulli og en sikorri og kårre stine sad på
13
en Stuel ve æ Daer; hun skuld høør om dæ wa
en stuel ved en daer hun skulle høre om der var
no Nyt i æ By, te .hun kund fo mej ud o hind
nu nyt i en by til hun kunne få med ud på hendes
Ronde i æ Sown. Æ Hywwler kam ind fræ æ
ronde i en sown en hywwler kom ind fra en
Stoww bagve æ Butik, han håd wan innd å løøn
stoww bagve en butik han havde wan innd og løøn
æ Telefon.
en telefon
»Do skuld si å fo di Telefon gjor ren«, såå hanv
du skulle sin og få de telefon gjor ren sagde hanv
»den æ bløwwen så fuld a Løwn å Skidt, te en
den en blevet så fuld jeg løwn og skidt til en
ka ett snakk et rele Uer i en«.
kan ikke snakk det rele uer i en
»De ka godt væær, den ett æ hiel ren« , swåår
de kan godt være den ikke en hiel ren swåår
æ Høker. »Dæ komme så manne dæ vil løøn en,
en hæker der komme så mange der vil løøn en
å di æ wol ett ålldsammel å liid o. A ka kons
og de en vel ikke ålldsammel og liid på jeg kan kun
swåår få mæ sjel. Men no komme dæ snåe en Te-
swåår få mig selv men nu komme der snart en til
lefon mie te æ By, så ka do jo prøww, om den
lefon mie til en by så kan du jo prøww om den
æ bæjje».
en bæjje
»Hwoe die?« såå æ Hywwler.
hwoe die sagde en hywwler
»Ve den ny Mand, der æ kommen i Poul Han-
ved den ny mand der en kommen i poul han
sens Goer, de æ jo en Mand der æ mej o åld de
sens gård de en jo en mand der en med på åld de
nymuedens. Di sæje få Resten, te han håe trej
nymuedens de sæje få resten til han håe trej
Hunnd å trej
hunnd og trej
»Men hwa er et da do sæje?« såå Mæt Bøkers,
men hvad er det da du sæje sagde mæt bøkers
»hå han trejhunder å trej Bøen?«
har han trejhunder og trej bøen
Mæt Bøkers wa kommen ind ilaw di snakket, å
mæt bøkers var kommen ind ilaw de snakket og
hun wa ett gue te å høør.
hun var ikke god til og høre
»Trej Hunnd — å trej Bøen!« rovt æ Høker.
trej hunnd og trej bøen rovt en hæker
»Han vil nok osse ha æ Goer bygt om. Dæ ska
han vil nok også have en gård bygt om der skal
byyges et ny Stowwhuws mæ Skifertag å Grunnd-
byyges det ny stowwhuws mig skifertag og grunnd
mur å en stue Låå mæ Kjøøren igjemmel. Å di
mur og en store låå mig kjøøren igjemmel og de
snakker osse om, te han vil ha et ny Swinnhuws
snakker også om til han vil have det ny swinnhuws
mæ tow Etasier«.
mig tog etasier
14
»Åå, mon han ett osse vil ha æ Mødding op o
Åå mon han ikke også vil have en mødding op på
æ Lowt!« såå Jens Tækkimand. »Hwa ska vi mæ
en lowt sagde jens tækkimand hvad skal vi mig
ålld di uddensowns Folk, di komme mæ så manne
alle de uddensowns folk de komme mig så mange
nymuedens Konster, te de æ fååle. Næer der æ
nymuedens konster til de en fååle nær der en
jen dæ begynder, æ der ander dæ fo Løst, en ved
en der begynder en der andre der få læste en ved
ålde hwoe de æænder. Hwa ka et hjelp te æ Bøn-
aldrig hwoe de æænder hvad kan det hjelp til en bøn
der fo Skifertag å Telefon, hwesensindensti di så
der få skifertag og telefon hwesensindensti de så
ett ka æwwn å gi dje Tjennestfolk en ordenlig
ikke kan æwwn og giver deres tjennestfolk en ordenlig
FØØ? En ska swåår enhwæ sett å tækk si Huws
føde en skal swåår enhwæ sett og tækk sin hus
mæ Rowwtag, de æ no mi Polletik«.
mig rowwtag de en nu mit, min polletik
»Da tøgges a de kund vær godt nok å fo no
da tøgges jeg de kunne være godt nok og få nu
Folk te æ By, te dæ vil sæt no Byygen i Gong« ,
folk til en by til der vil sæt nu byygen i gong
såå æ Sme, »så kund dæ da kaskiese blyww en
sagde en sme så kunne der da kaskiese blive en
Skjælling å fåtjeen for Hanndværkere. Æ Bøn-
skjælling og fåtjeen for hanndværkere en bøn
der æ så nøww øwer å -læ nued gjøør, te en skuld
der en så nøww øwer og læ nued gøre til en skulle
trow di sad i Arrmued ålldsammel. En ka fo Low
tro de sad i arrmued ålldsammel en kan få low
å skuw dje Bæster å leg en Ring om en gammel
og sko deres bæster og ligge en ring om en gamle
Vuenhywl, men de er å de hiele«.
vuenhywl men de er og de hiele
No ga æ Joormormand sæ te å li, han sad o
nu gav en joormormand sig til og li han sad på
en Kas å tøgget o en Skro.
en kas og tøgget på en skro
»Hwa grien do ad?« såå æ Sme.
hvad grien du ad sagde en sme
»Åå, a tøtt de wa så moorsom mæ di trejhun-
Åå jeg tøtt de var så moorsom mig de trejhun
deråtrej Bøen«.
deråtrej bøen
»Do foer å unndskylld ham en lille Smuul«, såå
du får og unndskylld ham en lille smuul sagde
æ Høker, »do ved nok te han æ let lænng om å
en hæker du ved nok til han en let længe om og
fatt. Næer han høer nued der æ let Moorskav ve,
fatt nær han høer nued der en let moorskav ved
lie han gjaan et Kwatier atte. Hwoe wa do henn
modbydelig han gjaan det kwatier om hwoe var du henn
igue, Stine, a tøgges ett en so dæ?«
igue stine jeg tøgges ikke en so der
»A wa sykk«, swåår Kårre-Stine. »A wa så rinng
jeg var sykk swåår kårre stine jeg var så rinng
15
i mi Maww te a måt leg i æ Seng, men idaw er
i mit, min maww til jeg måtte ligge i en seng men idaw er
a i fuld Favør igjen. A troww ett a håd kommen
jeg i fuld favør igen jeg troww ikke jeg havde kommen
så haste øwer et, men de hjelpe jo te en håer en
så haste øwer det men de hjelpe jo til en har en
stærk Temperatur«.
stærk temperatur
»Æ dæ hæjsen no Nyt nie ad -jer Kant?« spuur
en der hæjsen nu nyt nie ad jer kant spuur
æ Høker.
en hæker
»Ja, dæ ska da vær Brøllup i wo Nååbolaw
ja der skal da være brøllup i vor nååbolaw
imuen € .
imuen
»De æ dawel ett sannd! Hvem æ de da dæ ska
de en dawel ikke sannd hvem en de da der skal
»De æ Hans Jakob dæ ska gywtes mæ Line i
de en hans jakob der skal gywtes mig line i
æ Røjtehuws«.
en røjtehuws
»Hwem hå giwwen dæ den å rennd mej?« spuur
hwem har giwwen der den og rennd med spuur
æ Hywwler. »Hans Jakob æ jo så rinng te di mien
en hywwler hans jakob en jo så rinng til de mien
ett han ka løww, å der æ da helder ett lyst få dem«o
ikke han kan løww og der en da helder ikke lyst få dem på
»Der æ ingen dæ hå giwwen mæ nued å rennd
der en ingen der har giwwen mig nued og rennd
mej« j swåår Stine let spes. »A håer ett lii indirekte
med j swåår stine let spes jeg har ikke lii indirekte
fræ æ Præstes, a wa sjel i æ Prææstgoer den Daw,
fra en præstes jeg var selv i en prææstgoer den dag
Line wa dæ mæ æ Konngbræw«.
line var der mig en konngbræw
»Ja, de æ sannd«, såå æ Hywwler, »do komme
ja de en sannd sagde en hywwler du komme
jo så møj te æ Præstes. En ka høør et o di Tåål,
jo så møj til en præstes en kan høre det på de tåål
do blywe så fornem te en ka snåe ett fåsto dæ.
du blive så fornem til en kan snart ikke forstå der
Men de ka da ålde heng regti sammel te såen en
men de kan da aldrig heng rigtig sammen til sådan en
pæen å fåstande Mand ska ha såen en Kwind — han
pæn og fåstande mand skal have sådan en kwind han
æ dawel rele i æ Howed? Å hans Søstedætte dæ
en dawel rele i en hoved og hans søstedætte der
holde Huws få ham — hwa sæje hun te et?«
holde hus få ham hvad sæje hun til det
»De Gywtermoel blywwe der ingen Walsegnels
de gywtermoel blywwe der ingen walsegnels
ve« , såå Jens Tækkimand. »De hår åldtie wan Skek
ved sagde jens tækkimand de har åldtie wan skek
hie i æ Sown, te demm dæ skuld gywtes bløw
her i en sown til demm der skulle gywtes blev
16
gywt i æ Kjerk. Di kund da gjaan bii å si, om
gift i en kjerk de kunne da gjaan bii og sin om
han ett kund kjee sæ«.
han ikke kunne kjee sig
»Nææ, de ka di nok ett såwal«, såå Stine. »Hun
nææ de kan de nok ikke såwal sagde stine hun
ska nok ha en Lille ve ham, å no vil hun gywtes
skal nok have en lille ved ham og nu vil hun gywtes
mæ ham inden han døe, få te hun ett ska go
mig ham inden han døe få til hun ikke skal go
Skam øwe«.
skam øwe
»No lywwe do da, om do så ålde hå løwwen
nu lywwe du da om du så aldrig har løwwen
faar!« såå æ Hywwler,
faar sagde en hywwler
»Ja, da si hun godt nok ud atter et. A ka ett
ja da sin hun godt nok ud atter det jeg kan ikke
veed hwa den riig Maren Pæjes sæje te et!«
veed hvad den riig maren pæjes sæje til det
»Hwa komme de Maren Pæjes ve?« spuur Jens
hvad komme de maren pæjes ved spuur jens
Tækkimand.
tækkimand
»Åå, de kund endda væær te de osse kam hinnd
Åå de kunne endda være til de også kom hende
let ve. Men a ska nok wåår mi Mund, Åk ja, enhwæ
let ved men jeg skal nok wåår mit, min mund Åk ja enhwæ
hå sett å trækkes mej. No må I ha Fåwal, a ska
har sett og trækkes med nu skal i have fåwal jeg skal
ud mæ æ Kårre«.
ud mig en kårre
Copyright ISCA Software 2023-