Dæ stod en ong Piig mæ æ Røkk te en stue Pop-
der stod en ong pige mig en ryg til en store pop
pel ve æ Indkjøøren te Kjelds Goer. Hun wa
pel ved en indkjøøren til kjelds gård hun var
let hjalderwon i hind Klæje å so fågrædt ud, men
let hjalderwon i hendes klæje og so fågrædt ud men
wa hæjsen en kjøn Piig nok. Hun stod å keg opad
var hæjsen en kjøn pige nok hun stod og kiggede opad
æ Gååd, men dæ wa ett ander å si end Kresten
en gååd men der var ikke andre og sin end kresten
Skredder, å de wa nok ett ham, hun keg atte. Han
skredder og de var nok ikke ham hun kiggede om han
wa let wonnfe, å hans jenn Bien wa wal kort, de
var let wonnfe og hans alene bien var vel kort de
wa Skyld i, te han ålde wa bløwwen gywt, en ska
var skyld i til han aldrig var blevet gift en skal
jo helst si let godt ud for å ha et te Vens mæ æ Pigger
jo helst sin let godt ud for og have det til vens mig en piger
»Godaw, Stine,« såå Kresten, ve han kam hen
godaw stine sagde kresten ved han kom hen
te hind »Hudden stoer et sæ innd ve jer?«
til hendes hudden står det sig innd ved jer
»De æ snåe så rinng, som de ka blyww,« swåår
de en snart så rinng som de kan blyww swåår
Stine. »A stor å kiiger atter æ Dogter, om han ett
stine jeg stor og kiiger atter en dogter om han ikke
snåe skuld komm. Sofi æ groww sempel, a trower
snart skulle komme sofi en groww simpel jeg trower
ett, hun løwer æ Nat øwe, hwes æ Dogter ett ka gi
ikke hun løwer en nat øwe hwes en dogter ikke kan giver
hind nued, dæ ka linn.«
hendes nued der kan linn
»Hwa sæje Kjeld te et?«
hvad sæje kjeld til det
»Han sæje slet ingen Ting. Han hår ett sovet i
han sæje slet ingen ting han har ikke sovet i
manne Natter, å han æ så hwid i æ Howed som en
mange natter og han en så hwid i en hoved som en
kalket Vekk.«
kalket vekk
»De blywwe strenng få ham, hwes hun ska go
de blywwe strenng få ham hwes hun skal go
væk, såå Kresten.
væk sagde kresten
81
»De blywwe strenng få wos ålldsammel,«
de blywwe strenng få os ålldsammel
swåår Stine. »Der æ ingen, dæ véd, hvo gue en
swåår stine der en ingen der véd hvo god en
Kuen Sofi æ. Håd hun ett wan, så håd bådde mæ
kone sofi en havde hun ikke wan så havde både mig
å mi Båen no læjen i en Mærgelgraw. Ä dæsom
og mit, min båen nu læjen i en mærgelgraw en dæsom
hun no døe, så æ der ålder et Mennesk, dæ ka sæj
hun nu døe så en der ålder det mennesk der kan sæj
et godt Uer te jen, næer di gall Tanker komme
det godt uer til en nær de gall tanker komme
øve jen.«
øve en
»Lille Stine,« såå Kresten, »de kunnd da væær,
lille stine sagde kresten de kunde da være
te der ino wa jen, dæ vild væ gue ve dæ, hwes do
til der endnu var en der vil væ god ved der hwes du
hæjsen skøt om et.«
hæjsen skøt om det
»Do ska ha så manne Tak,« så Stine, a véd
du skal have så mange tak så stine jeg véd
wal, te do mien et godt; de wa wol å de bææst,
vel til du mien det godt de var vel og de bææst
hwes en hæjsen kund fo Sind te et. Men hvem ka
hwes en hæjsen kunne få sind til det men hvem kan
tænk o såen nued no; vild den Dogter endda snåe
tænk på sådan nued nu vil den dogter endda snart
komm.«
komme
No kam æ Smeekuen mæ æ Hender onder æ
nu kom en smeekuen mig en hender onder en
Forkle, hun fuldest mæ den onng Dejjnkuen, di
forkle hun fuldest mig den onng dejjnkuen de
vild gjaan høør, hwodan de gik innd ve Kjelds.
vil gjaan høre hwodan de gik innd ved kjelds
Stine gik ind te den syyg, men di ander bløw ve å
stine gik ind til den syyg men de andre blev ved og
sto å snakk.
står og snakk
»Hvem skuld ha tænt de for et Oer sien,« såå
hvem skulle have tænt de for det år gold sagde
æ Smeekuen, »te en skuld sto hie ve Awtensti for
en smeekuen til en skulle står her ved awtensti for
å høør, hwa dæ go få sæ i den Goer. Ja, de æ
og høre hvad der go få sig i den gård ja de en
sannd, Di hå jo ett wan her så lænng. Di kinde wal
sannd de har jo ikke wan her så længe de kinde vel
knap, hwa der æ gawwen få sæ. De æ trej Oer
knapt hvad der en gået få sig de en trej år
sien, Kjeld kjøvt æ Goor å fløt hæte; Pe Wollesen,
gold kjeld kjøvt en goor og flyttede hæte pe wollesen
dæ hååd en faar, wa dø, å dæ wa ingen i æ Familli,
der havde en før var dø og der var ingen i en familli
dæ kund ta en atte ham. En kjænd jo ett nued te
der kunne ta en om ham en kjænd jo ikke nued til
den ny Mand, han wa fræ et Stæj londt henn, å de
den ny mand han var fra det stæj londt henn og de
82
wa ett ålderbedst, hwa en hoor om ham. Kjeld wa
var ikke ålderbedst hvad en hoor om ham kjeld var
jo ett gywt den Gong, han hååd en Huusholder,
jo ikke gift den gang han havde en huusholder
men hun såå op de føøst, hun kund, hun kund ett
men hun sagde op de føøst hun kunne hun kunne ikke
finnd sæ i å væær der. Æ Kåel å æ Piig wa helder
finnd sig i og være der en mand og en pige var helder
ett fånøwet; Kjeld wa så gjerre o æ Arrbed, te
ikke fånøwet kjeld var så gjerre på en arbejde til
han kund ålde fo bestild nok, å dæ måt ålde go en
han kunne aldrig få bestild nok og der måtte aldrig go en
Gryssen te Spild. Han wa opp lænng faar di an-
gryssen til spild han var opp længe før de an
der, å han arrbedet lii te den swot Nat; Folk kund
der og han arrbedet lii til den swot nat folk kunne
ett fåsto, te han såen vild øø sæ sjel, han håd jo
ikke forstå til han sådan vil øø sig selv han havde jo
hverken Kuen helder Bøen å sørre for, de måt jo
hverken kone helder børn og sørre for de måtte jo
da vær den rene Begjerlehjed, dæ hååd såen en
da være den rene begjerlehjed der havde sådan en
Majt øve ham. Dæ wa tow gue Kjøørhææst i æ
majt øve ham der var tog god kjøørhææst i en
Goer, ve han fæk en, demm soold han å kjøvt et
gård ved han fik en demm soold han og kjøvt det
Par mawwer Helmisser i æ Stæj for, å han be-
par mawwer helmisser i en stæj for og han be
gyndt osse å sææl å æ Kjøer. Folk snakket om, te
gyndt også og sælge og en køer folk snakket om til
de wa snåe sæer, han kund fo Low te et for æ Kre-
de var snart sæer han kunne få low til det for en kre
ditforening. Ä så kund di ett lii ham, fåde han
ditforening en så kunne de ikke lii ham fåde han
wa så nøww øwwe hans Snak, han såå da så ussel
var så nøww øwwe hans snak han sagde da så ussel
let. Jen Daw fæk han Besøg a no Handelsfolk, di
let en dag fik han besøg jeg nu handelsfolk de
håd wan innd i æ Krowe, å æ Krowemand håd
havde wan innd i en krowe og en krowemand havde
bildt dem ind, te Kjeld holdt hans Goer fal. Æ
bildt dem ind til kjeld holdt hans gård fal en
Krowemand kund jo helder ett lii Kjeld, de wa
krowemand kunne jo helder ikke lii kjeld de var
ett a hans Folk. Di hie Handelsfolk kam ind i æ
ikke jeg hans folk de her handelsfolk kom ind i en
Goer å fæk fat i Kjeld, han stod ve æ Mødding å
gård og fik fat i kjeld han stod ved en mødding og
wa ve å las en Moogvuen, å di spuur jo så, om di
var ved og las en moogvuen og de spuur jo så om de
måt ha Low å si o æ Ejendom. »Væsgue,« såå
måtte have low og sin på en ejendom væsgue sagde
Kjeld, han bløw ve å pas hans Arrbed. Så gik di
kjeld han blev ved og passe hans arbejde så gik de
omkring å so æ Mark å æ Bygning atte, å de tow
omkring og so en mark og en bygning om og de tog
de mjest å æ Attemedde få dem. Henad Awten
de mjest og en attemedde få dem henad aften
83
kam di te Kjeld igjen, han stod ino i æ Mødding-
kom de til kjeld igen han stod endnu i en mødding
hwol, å di spuur ham jo så om, hwa han fålangt
hwol og de spuur ham jo så om hvad han fålangt
for æ Goer. »Den ska ett sææles,« swåår Kjeld, å
for en gård den skal ikke sææles swåår kjeld og
i de sååm smed han en stue Grevfuld Mog op o æ
i de sååm smed han en store grevfuld mog op på en
Vuen, så kund di go mæ den Beskejn. Kjeld vild
vuen så kunne de go mig den beskejn kjeld vil
godt ha wan i æ Brugsforening, men æ Bymend
godt have wan i en brugsforening men en bymend
vild ett ha ham mej, å di wa lii ve å tøkk, te mi
vil ikke have ham med og de var lii ved og tøkk til mit, min
Mand skuld næjt å smee få ham. Men han såå, te
mand skulle næjt og smee få ham men han sagde til
Kjelds Pææng wa lisså gue som di anderes, å te de
kjelds penge var lisså god som de anderes og til de
skuld da vær sæer, om dæ slet ett wa no godt ve
skulle da være sæer om der slet ikke var nu godt ved
æ Mand.
en mand
Såen gik der et Par Oer, snåe hååd han no Folk,
sådan gik der det par år snart havde han nu folk
å snåe hååd han ingen, men han bøwwlet groww
og snart havde han ingen men han bøwwlet groww
o mæ et, å han awwlet godt. En skuld tøkk, te
på mig det og han awwlet godt en skulle tøkk til
han kund snåe blyw en rikk Mand, men de bløw
han kunne snart blive en rikk mand men de blev
ålde kjæend o ham. Han gik i no gammel Pøøger å
aldrig kendt på ham han gik i nu gamle pøøger og
lignet en Stooder, å hans Vuuntøw wa så sempel,
lignet en stooder og hans vuuntøw var så simpel
te mi Mand kund knap fo et te å heng sammel.
til mit, min mand kunne knapt få det til og heng sammen
Men så en Daw, han håd wan te Kjøvsta, kam
men så en dag han havde wan til kjøvsta kom
han kjøøren hjem mæ en fååle fien, ny Fjeervuen;
han kjøøren hjem mig en fååle fien ny fjeervuen
å dæ bløw en groww Snakken om, hwa de no
og der blev en groww snakken om hvad de nu
skuld betyyj. Ott Daww atte drow han å igjen, å
skulle betyde ott dage om drog han og igen og
ve han kam tebååg, håd han et Kwinndfolk o æ
ved han kom tilbage havde han det kwinndfolk på en
Vuen, da håd han wan henn å blyw gywt. Di
vuen da havde han wan henn og blive gift de
plejje jo hæjsen å flaag i æ By, næer der æ såen
plejje jo hæjsen og flaag i en by nær der en sådan
nued ve et, men de hie wa der ingen, dæ vest å,
nued ved det men de her var der ingen der vest og
å dæ wa ves helder ingen, dæ vild ha goer ham den
og der var ves helder ingen der vil have gård ham den
Æær, om di å håd vest et. De wa en lille kjøn å
Æær om de og havde vest det de var en lille kjøn og
mild Kuen, han kam mej, å vi håd snåer undt å
mild kone han kom med og vi havde snåer undt og
84
et få hind; vi mindt jo, hun fæk et ett bæjjer end
det få hendes vi mindt jo hun fik det ikke bæjjer end
godt ve den strenng å hoor Mand. En Monet atte
godt ved den strenng og hoor mand en monet om
fæk di en lille i æ Goer, men de wa ett æ Kuen, dæ
fik de en lille i en gård men de var ikke en kone der
fæk en, de wa æ Piig. De æ hinnd, der æ der ino,
fik en de var en pige de en hende der en der endnu
hun håd tint o en Hærgoer å wa kommen skidt a-
hun havde tint på en hærgoer og var kommen skidt jeg
stæj. Hun kund ingen ordenlig Plas fo, fåde hun
stæj hun kunne ingen ordenlig plas få fåde hun
gik å wa såen ve et, å så kam hun te Kjeld, han
gik og var sådan ved det og så kom hun til kjeld han
måt jo ta, hwa han kund fo. Æ Piig æ ves hæjsen
måtte jo ta hvad han kunne få en pige en ves hæjsen
en sælle gue jen, men hun wa jo bløwwen narret,
en sælle god en men hun var jo blevet narret
dæ ka jo, som di sæje, skie en Fejler, sjel få den
der kan jo som de sæje skie en fejler selv få den
fiinest Jomfru. De wa helder ett så råe få den
fiinest jomfru de var helder ikke så råe få den
onng Kuen, men hun wa nok så magesløs gue ve
onng kone men hun var nok så magesløs god ved
bådde æ Piig å æ Båen, å Stine fæk Low å beholld
både en pige og en båen og stine fik low og beholld
den lille ve sæ. Vi onderet wos øwe, te Kjeld vild
den lille ved sig vi onderet os øwe til kjeld vil
ha den fremmet Onng å føø o, men de wåår ett
have den fremmet onng og føde på men de wåår ikke
swåe lænng, inden vi ajt, te dæ wa skie en Foran-
swåe længe inden vi ajt til der var skie en foran
dring i æ Goer. Kjeld bløw så pæen i æ Klæje å so
dring i en gård kjeld blev så pæn i en klæje og so
så glad ud, å æ Tjennestfolk bløw osse godt få-
så glad ud og en tjennestfolk blev også godt få
nøwet. De wa sæer nok, te de lille Kwinndmennesk
nøwet de var sæer nok til de lille kwinndmennesk
kund såen fo en anden Stil o et, men attehåend
kunne sådan få en anden stil på det men attehåend
som en fæk æ Relehjed å veed, kund en jo bæjje
som en fik en relehjed og veed kunne en jo bedre
fåsto et. Kjeld å Sofi håd nok wan kjæend hiel
forstå det kjeld og sofi havde nok wan kendt hiel
fræ Båen, men di måt ett fo hwerander få Sofis
fra båen men de måtte ikke få hwerander få sofis
Fåe. Dæ wa en Handelsmand, der osse bæjjlet te
far der var en handelsmand der også bæjjlet til
hind, å han wa bæjje i æ Kriidhuws, få han hååd
hendes og han var bedre i en kriidhuws få han havde
nok en groww Hoev Pææng. Kjeld håd arret
nok en groww hoev penge kjeld havde arret
nowwe fo Tuwsend fræ si Hjemmen, å en Diel
nogle få tusind fra sin hjemmen og en diel
håd han spår sammel a hans Løen, å omsie kam han
havde han spår sammen jeg hans løen og omsie kom han
jo da så vidt, te han kund kjøøv de hier Goer. Han
jo da så vidt til han kunne kjøøv de hier gård han
85
tændt jo, te han kund bæjje blyw antawwen, næ-
tændt jo til han kunne bedre blive antawwen næ
er han føst hååd en Goer, å de kund kaskiesæ osse
er han først havde en gård og de kunne kaskiesæ også
gjaan ha skræjjen i Laww, om der ett håd wan
gjaan have skræjjen i laww om der ikke havde wan
andt ve et. Men Sofis Fåe sad nok ett så godt ve
andt ved det men sofis far sad nok ikke så godt ved
hans Sag, som de skuld hjeed sæ, han håd gawwen
hans sag som de skulle hjeed sig han havde gået
hen å brugt a no Medler, dæ wa ham betrow, å
hen og brugte jeg nu medler der var ham betrow og
de wa lii ve, te æ Øwwrighjed skuld ha wan blænd
de var lii ved til en Øwwrighjed skulle have wan blænd
i et. Han måt løøn en Slomp Pææng ved de hie
i det han måtte løøn en slomp penge ved de her
Handelsmand for å fo et dækket, men dieve fæk
handelsmand for og få det dækket men dieve fik
den slemme Slog såen en Klemm o ham, te han
den slemme utiltalende person sådan en klemme på ham til han
kund dryw ham fræ æ Goer, hwa Daw de skuld
kunne dryw ham fra en gård hvad dag de skulle
væær, hwes de ett bløw, som han vild ha et. Sofi
være hwes de ikke blev som han vil have det sofi
wa illd heran, hun kund ett betåål hind Fåes
var illd heran hun kunne ikke betåål hendes fåes
Gjæld, å hun vild helder ett wal gywtes mæ æ
gjæld og hun vil helder ikke vel gywtes mig en
Handelsmand, hun mindt, te han wa et Støk
handelsmand hun mindt til han var det stykke?
Skidt. Di plawwet hind groww, å hun tur hwer-
skidt de plawwet hendes groww og hun tur hwer
ken sæj ja helder nej, hun holdt dem hen mæ Snak.
ken sæj ja helder nej hun holdt dem hen mig snak
Men ve de wa åldergallest, kam Kjeld en Daw å
men ved de var åldergallest kom kjeld en dag og
100 æ Pææng o æ Buer. De wa for å fo demm
en penge på en bor de var for og få demm
skravt sammel, te han håd slet så gruusom å wan
skravt sammen til han havde slet så gruusom og wan
så kniive. Æ Handelsmand bandet nok så møj
så kniive en handelsmand bandet nok så møj
ukrestele, ve di flyyj ham hans Pææng, han vild
ukrestele ved de flyyj ham hans penge han vil
helder ha håed Sofi.
helder have håed sofi
No ka en bæjje fåsto, hwofå Kjeld wa så hoer
nu kan en bedre forstå hwofå kjeld var så hår
ve bådde sæ sjel å ander, men de vest en jo ett
ved både sig selv og andre men de vest en jo ikke
den Gong. En ska immer ta sæ i Ajt for å dømm få
den gang en skal immer ta sig i ajt for og dømm få
håt om de, en ett kinde te. — No hå Kjeld å Sofi
håt om de en ikke kinde til nu har kjeld og sofi
håed et godt mæ hwerander de hall Oer, di hå
håed det godt mig hwerander de hall år de har
wan gywt, å så skuld de hie Syggen no komm, så-
wan gift og så skulle de her syggen nu komme så
86
I en ka et da osse go så sæer te. Men Wohærre véd
i en kan det da også go så sæer til men vor herre véd
bedst, hwodan vi ska ha et.«
bedst hwodan vi skal have det
Dæ wa kommen flie Folk te, å dæ stod en hiel
der var kommen flie folk til og der stod en hiel
Flok, ve æ Dogters V uen kam å kjor ind i æ Goer,
flok ved en dogters v uen kom og kjor ind i en gård
å di ønsket ålldsammel, te di sælle Mennesker end-
og de ønsket ålldsammel til de sælle mennesker end
da måt blyw hjålpen. Pe Kjaer wa osse kommen
da måtte blive hjålpen pe kjaer var også kommen
dæhen, han wa endda jen a demm, dæ håd wan
dæhen han var endda en jeg demm der havde wan
hoorest ve Kjeld.
hoorest ved kjeld
»Hun æ dawel ett dø, a tøkkes, di henge no
hun en dawel ikke dø jeg tøkkes de henge nu
hvid for æ Vinninger?« wa dæ jen, dæ såå. Dæ
hvid for en vinninger var der en der sagde der
wa ingen, dæ swåår, Pe Kjaer vild ha så nued, men
var ingen der swåår pe kjaer vil have så nued men
han kunnd ett.
han kunde ikke
Et Kwatjersti atte kjoor æ Dogter igjen, å Kjeld
det kwatjersti om kjoor en dogter igen og kjeld
wa uud å hjelp ham o æ Vuen. Pe Kjaer gik hen te
var uud og hjelp ham på en vuen pe kjaer gik hen til
ham å såå:
ham og sagde
»Hudden er et mæ di Kuen, Kjeld, æ hun møj
hudden er det mig de kone kjeld en hun møj
rinng?«
rinng
Kjeld håd undt ve å swåår, men han fæk et da
kjeld havde undt ved og swåår men han fik det da
sa:
sa
»Æ Dogter sæje, te de vææst æ øwwe, å te hun
en dogter sæje til de vææst en øwwe og til hun
ska nok kjee sæ.«
skal nok kjee sig
»No, si vi de,« såå Pe Kjaer, de wa no såen
nu sin vi de sagde pe kjaer de var nu sådan
hans Sæjj, »da wa et endda godt.« Han fæk så
hans sæjj da var det endda godt han fik så
travlt mæj å taar hans Næjjs. Kjeld vild go ind,
travlt mæj og taar hans næse kjeld vil go ind
men så sæje Pe Kjaer:
men så sæje pe kjaer
»Dæ wa ino lii en jenle lille Ting, a vild sæjj dæ,
der var endnu lii en jenle lille ting jeg vil sæjj der
Kjeld. Vi Bymend hå jo knappele wan så flink ve
kjeld vi bymend har jo knappele wan så flink ved
dæ, som vi kunnd ha wan, men vi vild gjaan si,
der som vi kunde have wan men vi vil gjaan sin
om vi ett kund gjøør et let bæjje.«
om vi ikke kunne gøre det let bedre
87
»De skal I ha Tak få,« såå Kjeld å tow hans
de skal i have tak få sagde kjeld og tog hans
Håend, »ret manne Tak.« Kjeld gik ind, å Pe
håend ret mange tak kjeld gik ind og pe
Kjaer gik hen å fåtalld di ander, hwa æ Dogter
kjaer gik hen og fortalte de andre hvad en dogter
håd så.
havde så
»Äå Gudskelow da«, såå æ Smeekuen, »da ska
Äå gudskelow da sagde en smeekuen da skal
a rele strææv å hjem å fåtææl mi Mand et!«
jeg rele strææv og hjem og fåtææl mit, min mand det
Copyright ISCA Software 2023-