Fjale-Andes

Der æ jo let Fedleri vi di fliest a wos, å Andes
der en jo let fedleri vi de fliest jeg os og andes
wa helder ett hiel, som han skulld væær, få
var helder ikke hiel som han skulld være få
han wa fjale, å de wa ett i smo Mååder. Di såå, te
han var fjale og de var ikke i små mååder de sagde til
han wa liifram føj mæ et, å te den Gong han wa
han var ligefrem føj mig det og til den gang han var
lille å fæk æ Patt ve hans Mue, bløw han rø i æ Ho-
lille og fik en patt ved hans mor blev han rø i en ho
wed, dæsom dæ wa nowwe, dæ so et, han tøtt, de
wed dæsom der var nogle der so det han tøtt de
wa så flow. De ka en jo no ta få hwa en vil, a
var så flow de kan en jo nu ta få hvad en vil jeg
tænke nok, de æ Løwn. Men fjale wa han, å han
tænke nok de en løwn men fjale var han og han
wa tit i en groww Fålæjenhjed mæ et. Han wa en
var tit i en groww fålæjenhjed mig det han var en
råe Dreng, ilaw han gik i Skwol, men han fæk
råe dreng ilaw han gik i skwol men han fik
ilywl manne Hokk, få næer dæ wa lavet no Skå-
alligevel mange hokk få nær der var lavet nu skå
ensstrææge, å æ Dejn spuur om, hwem dæ håd goer
ensstrææge og en degn spuur om hwem der havde gård
et, så sad di slemm Drengi å keg hen te Andes, så
det så sad de slemm drengi og kiggede hen til andes så
bløw han rø i æ Howed, å så trow æ Dejn ham te
blev han rø i en hoved og så tro en degn ham til
et. I æ Skwol kund han ett wal bego sæ imeld æ
det i en skwol kunne han ikke vel begå sig imeld en
Drengi, å ve han bløw vogsen, kund han ett væær
drengi og ved han blev vogsen kunne han ikke være
i Fre for æ Pigger, å de wa liiså gal. Han wa en
i fre for en piger og de var liiså gal han var en
hiel kjøn Kåel, å dæ wa manne, dæ ku godt lii
hiel kjøn mand og der var mange der ku godt lii
ham, men han tur ålde si te den Sii, di wa ve. Ä
ham men han tur aldrig sin til den sii de var ved en
så di nued te ham, så bløw han rø i æ Howed å
så de nued til ham så blev han rø i en hoved og
stod å fedlet å vest ett, hwa han skuld sæjj, å så
stod og fedlet og vest ikke hvad han skulle sæjj og så
kund di jo tænk bådde de jenn å de andt. Di kund
kunne de jo tænk både de alene og de andt de kunne


65



Ill
ill
ett blyw klog o, om han vild ha dem ålldsammel,
ikke blive klog på om han vil have dem ålldsammel
helde han slet ingen vild ha, å vær te Nar få ham
eller han slet ingen vil have og være til nar få ham
villd di ett. Så ga di sæ te å drell ham å kåldt ham
villd de ikke så gav de sig til og drell ham og kåldt ham
Fjale-Andes, å de bløw et ett bæjjer å.
fjale andes og de blev det ikke bæjjer og
Dæ wa en hallgammel Piig i æ Sown, di kåldt
der var en halvgammel pige i en sown de kåldt
Lille-Sine, de wa no knap nok såen mindt, som de
lille sine de var nu knapt nok sådan mindt som de
wa så, få hun wa en fååle stue Knokkel. Hind
var så få hun var en fååle store knokkel hendes
Næjjs wa ett så kjøn, som den kunnd ha wan« hun
næse var ikke så kjøn som den kunde have wan hun
snød en mæ æ Finnger, lii te de klasket i Stjenn-
snød en mig en finnger lii til de klasket i stjenn
brow Hun hååd ett mie Fåståend, end hun håd
brow hun havde ikke mie fåståend end hun havde
hår t Brug for en ka wal nok sæjj udden å go
har t brug for en kan vel nok sæjj uden og go
hind få næer, te hun wa lissom let ukurant. No
hendes få nær til hun var ligesom let ukurant nu
fæk di hinnd bildt ind, te Andes vild gjaan 1 mæ
fik de hende bildt ind til andes vil gjaan mig
hind, men te han wa få fjale te å sæjj et, å den
hendes men til han var få fjale til og sæjj det og den
nææst Sønnda sad hun i æ Kjerk å keg atte Andes
nææst sønnda sad hun i en kjerk og kiggede om andes
æ hiele Ti. De ajt Folk jo snåe, å så keg di osse atte
en hiele ti de ajt folk jo snart og så kiggede de også om
Andes, å han wa så fålæjen ve et, te han bløw rø i
andes og han var så fålæjen ved det til han blev rø i
æ Howed hiel om i æ Nakk. Han sad å taaret sæ i
en hoved hiel om i en nakk han sad og taaret sig i
æ Ansegt mæ hans Lommklee å ønsket, te han håd
en ansigt mig hans lommklee og ønsket til han havde
wan wal hiefrææ. Æ Præst håd osse fåt Y ww o
wan vel hiefrææ en præst havde også fåt y ww på
ham, men han troww, te de wa hans Preken, dæ
ham men han troww til de var hans preken der
wa fålden såen ve Andes, å så klemt han o å pre-
var fålden sådan ved andes og så klemt han på og pre
ket et Kwatier længer, end han plejet. De føøst æ
ket det kwatier længer end han plejet de føøst en
Tjennest wa fåbi, ræænd Andes hjemad, åldt hwa
tjennest var forbi ræænd andes hjemad åldt hvad
han kunnd, å Lille-Sine kam halend et Støk bagatte
han kunde og lille sine kom halend det stykke? bagatte
ham. De bløw snåe såen, te Andes sad hjemm hwæ
ham de blev snart sådan til andes sad hjemm hver
Awten å løøst i en Bog, han kund ett wal væær
aften og løøst i en bog han kunne ikke vel være
imeld di ander onng.
imeld de andre onng
Men så wa et, Grete kam te å tjeen i æ By. Hun
men så var det grete kom til og tjeen i en by hun


66



wa en Goormandsdætte fræ æ Nååbosown, å
var en goormandsdætte fra en nååbosown og
Mååg te Piig håd Andes ålde sjet. Dæ wa osse
mage til pige havde andes aldrig sjet der var også
kjønn Pigger i æ By, faar hun kam, de fåstoe sæ,
kjønn piger i en by før hun kom de fåstoe sig
men såen et Par Ywn, som hun hååd, kund der
men sådan det par øjne som hun havde kunne der
ingen a di ander stell mej. Hun hååd nowwe guul
ingen jeg de andre stell med hun havde nogle guul
Krøller, dæ sad om hind Ansegt lissom en fågyldt
krøller der sad om hendes ansigt ligesom en fågyldt
Ramm om et kjøn Potræt, å de wa lisså godt som
ramm om det kjøn potræt og de var lisså godt som
et Musikstøk å høør hind li. Æ Kåål i æ By ræænd
det musikstøk og høre hendes li en karle i en by ræænd
atte hind ålldsammel, å dæ wa ett den Goormands-
om hendes ålldsammel og der var ikke den goormands
søn, te hun ett kund ha fåt, hwes hun håd vild,
søn til hun ikke kunne have fåt hwes hun havde vil
men hun ga dem en Sludder for en Sladder. Andes
men hun gav dem en sludder for en sladder andes
tindt få Kåel ve Søren Peter, å Grete tindt i æ
tindt få mand ved søren peter og grete tindt i en
Nååbogoer ve Iwwe Måtensen. Andes håd lowet
nååbogoer ved iwwe måtensen andes havde lowet
sæ sjel, te han skuld ett vær te Nar for æ Pigger,
sig selv til han skulle ikke være til nar for en piger
men han wa lii ve å glemm et, næer han so Grete.
men han var lii ved og glemme det nær han so grete
En Daw wa Andes drawwen te Mærkend, han
en dag var andes drawwen til mærkend han
skuld sææl en Plag få hans Håsbond, å ve han håd
skulle sælge en plag få hans håsbond og ved han havde
de forræt, gik han å so sæ let om. Han kam osse
de forræt gik han og so sig let om han kom også
hen te æ Karussæll, å die træffe han Grete. Andes
hen til en karussæll og die træffe han grete andes
bløw rø i æ Howed å vild strææv å go, men Grete
blev rø i en hoved og vil strææv og go men grete
vild nok i mæ ham, å hun wa ett fjale. Hun spuur,
vil nok i mig ham og hun var ikke fjale hun spuur
om han ett kund løøn hind en Kroon, hun håd
om han ikke kunne løøn hendes en kroon hun havde
giwwen ålld hind Pææng ud, å no håd hun fåt
giwwen alle hendes penge ud og nu havde hun fåt
Løst te en Karussælltur. Hun tændt jo, Andes
læste til en karussælltur hun tændt jo andes
skuld ha bøjjen te å gi en Tur, men han kund ett
skulle have indbudt til og giver en tur men han kunne ikke
kom astæj mæ å fo et så, han ga hind en Kroon, å
kom afsted mig og få det så han gav hendes en kroon og
så gik han si Vej. Grete so så long atte ham, å de
så gik han sin vej grete so så lang om ham og de
blø ett te nued mæ æ Karussælltur den Gong.
blø ikke til nued mig en karussælltur den gang
En lille Ti atte wa Andes nie i hans Håsbonds
en lille ti om var andes nie i hans håsbonds


67



Mues å arrbed, han håd tov Dawwlejjere mæ
mose og arbejde han havde tov dawwlejjere mig
å de wa Terkel Huusmand å Jens Tææsker. Dæ lo
og de var terkel huusmand og jens tææsker der lå
en gammel Jegestamm i æ Mues, den vild Søren
en gamle jegestamm i en mose den vil søren
Peter ha grawwet op, han wa Formand for æ
peter have grawwet op han var formand for en
Sowwnråed, å han vild ha dannet et Skav a de
sowwnråed og han vil have dannet det skav jeg de
hie Muesjeg te å ha hans Protokåller i. Di hie trej
her muesjeg til og have hans protokåller i de her trej
Kåål håd en Melldmad mej, å di hååd osse en lille
karle havde en melldmad med og de havde også en lille
Flask mæ så møj Brænndvin, te di kund fo hver
flask mig så møj brænndvin til de kunne få hver
en Dram. Jens Tææsker vild åldtie gjaan snakk,
en dram jens tææsker vil åldtie gjaan snakk
di såå, te de wa få de, han hååd et nued å skuld
de sagde til de var få de han havde det nued og skulle
ha så hjemm, å han sad å sludderet, ilaw di oed
have så hjemm og han sad og sludderet ilaw de oed
de hie Melldmad.
de her melldmad
»De æ kywwsom få dæ, Andes, te do æ så fja-
de en kywwsom få der andes til du en så fja
le«, såå Jens å taaret en Drep a hans Næjjs. »Do
le sagde jens og taaret en drep jeg hans næse du
blywwe jo ålde gywt o den Fasoen. De ka wal go,
blywwe jo aldrig gift på den fasoen de kan vel go
så lænng do æ ong, men do skuld tænk o di Alder-
så længe du en ong men du skulle tænk på de alderx
dom, de æ kywwsom å vær jenn, næer en blywwe
dom de en kywwsom og være alene nær en blywwe
åldrend.«
åldrend
»»Äå, ti do stell, din gammel Sludderpott«, såå
Äå ti du stell din gamle sludderpott sagde
Terkel. »Andes blywwe nok gywt, næer hans Ti
terkel andes blywwe nok gift nær hans ti
komme. Demm, dæ såen æ let fjale i et, blywwe
komme demm der sådan en let fjale i det blywwe
somtie di åldemiest glowwen, næer di føst kommer
sommetider de åldemiest glowwen nær de først kommer
i Tanker om, te no ska et væær.«
i tanker om til nu skal det være
»De ka væær, do stelle få stue Fodringer«, såå
de kan være du stelle få store fodringer sagde
Jens. »De æ jo ett såliig så, te do ska ha den kjøn-
jens de en jo ikke såliig så til du skal have den kjøn
nest Piig, der er i æ By. En ka godt vær fånøwet
nest pige der er i en by en kan godt være fånøwet
i si Egtestand, fåde en ett foer en Kuen, der æ hiel
i sin egtestand fåde en ikke får en kone der en hiel
fulldkommen. «
fulldkommen
»Ja, de må do jo kinnd«, såå Terkel.
ja de skal du jo kinnd sagde terkel


68



»Nej, si do Andes«, bløw Jens Tææsker ve,
nej sin du andes blev jens tææsker ved
»kund do fo en Enkikuen mæ et lille Stæj, så wa
kunne du få en enkikuen mig det lille stæj så var
de ett de gallest. Hwa sæje do om Sessel Post,
de ikke de gallest hvad sæje du om sessel post
hun håer et kjøn lille Huws, å hun er en Kuen, dæ
hun har det kjøn lille hus og hun er en kone der
ka snakk få sæ. Hun er å jawn godt ve Majt, a
kan snakk få sig hun er og jawn godt ved majt jeg
tøkkes lii, de kund vær di Ganning.«
tøkkes lii de kunne være de ganning
»Sessel Post!« såå Terkel. »De wa osse nued
sessel post sagde terkel de var også nued
likk for en ong Kåel å gywt sæ mæ såen en Hjav-
likk for en ong mand og gift sig mig sådan en hjav
verhæel! Der æ jo ett den mindste Sæed ve hind
verhæel der en jo ikke den mindste sæed ved hendes
Snak, hun begynder i Øst å æænder i Vest.«
snak hun begynder i Øst og æænder i vest
»De ka godt væær«, såå Jens, »men hwa, de
de kan godt være sagde jens men hvad de
mien hun jo ett nued mej.«
mien hun jo ikke nued med


69



»Nææj«, såå Terkel, »vil do gywtes, så ska do
nææj sagde terkel vil du gywtes så skal du
ta jen, der æ ong å kjøn, de æ dæ let Fånøwels
ta en der en ong og kjøn de en der let fånøwels
ve. Do skuld si, om do ett kund blyw kjæend mæ
ved du skulle sin om du ikke kunne blive kendt mig
Grete, dæ tjen ve Iwes, de er en Piig, der æ vaer
grete der tjen ved iwes de er en pige der en vaer
»Ja, Grete«, såå Jens Tææsker å keg så hæægen
ja grete sagde jens tææsker og kiggede så hæægen
te æ Brænndvinsflask, »hvem véd, hwoe hind
til en brænndvinsflask hvem véd hwoe hendes
Tanker æ henn, de ka si broget ud i et Piggeho-
tanker en henn de kan sin broget ud i det piggeho
wed. Men er et hinnd, do hå Løst te, så kund a end-
wed men er det hende du har læste til så kunne jeg end
da måskie hjelp dæ let terætt. A hår et Køs tegue
da måskie hjelp der let terætt jeg har det køs tegue
ve hind for et Par Halmvesker, a dannet te hind
ved hendes for det par halmvesker jeg dannet til hendes
Træsko de siist, a wa ve Iwes å tææsk. Do brydde
træsko de siist jeg var ved iwes og tææsk du brydde
dæ jo ett om æ Brænndvin, læ do no mæ fo de,
der jo ikke om en brænndvin læ du nu mig få de
der er i æ Flask, så må do fo de Køs, a skuld ha hå-
der er i en flask så skal du få de køs jeg skulle have har
ed ve Grete. Do ka ta Terkel te Vidne o, hwodan
ed ved grete du kan ta terkel til vidne på hwodan
vi hå handlet, så æ de så rele som en Pand Duels
vi har handlet så en de så rele som en pand duels
i æ Nakk.«
i en nakk
»Ja, hold no let«, såå Terkel, »de komme da an
ja holde nu let sagde terkel de komme da an
o, om do hå handlet såen mæ æ Piig, te æ Fodring
på om du har handlet sådan mig en pige til en fodring
ka transpotieres.«
kan transpotieres
»Sikke da no Snak«, såå Jens, »do ka da wal
sikke da nu snak sagde jens du kan da vel
veed, te hun vil helder køs en kjøn ong Kåel end
veed til hun vil helder køs en kjøn ong mand end
såen en gammel Nullik som mæ. Læ mæ ve æ
sådan en gamle nullik som mig læ mig ved en
Flask!«
flask
— Om Awtenen, ve Andes håd fueret æ Hææst,
om aftenen ved andes havde fueret en hææst
satt han sæ o æ Hakkelskjest i æ Fuerlow å spe-
satt han sig på en hakkelskjest i en fuerlow og spe
kulieret. Han wa ve å blyw kyw å et, han gik så
kulieret han var ved og blive bedr og det han gik så
jenn å hååd ålder et Mennesk å snakk mej. Han
alene og havde ålder det mennesk og snakk med han
vest jo nok, te de wa ett andt no Pjat mæ Jens
vest jo nok til de var ikke andt nu pjat mig jens


70



Tææskers Snak om de Køs, han skuld ha ve Grete,
tææskers snak om de køs han skulle have ved grete
men hwa, de kund da ett hinder å tænk o et. Hvo-
men hvad de kunne da ikke hinder og tænk på det hvo
dan mon han skuld ha bån sæ ad, hves de no håd
dan mon han skulle have bån sig ad hves de nu havde
wan sannd, å hwa mon Grete vild ha så te et?
wan sannd og hvad mon grete vil have så til det
Andes bløw hiel sykk ve å tænk o et. De bløw
andes blev hiel sykk ved og tænk på det de blev
hallmørk, men Andes bløw sedden å drømt om
hallmørk men andes blev sedden og drømt om
Grete, te han snåe hiel håd glemt, hwoe han wa.
grete til han snart hiel havde glemt hwoe han var
Så wownt han ve, te dæ gik jen i æ Goer, de lyyj
så wownt han ved til der gik en i en gård de lyyj
atte, te de wa en fremmet, å no gik æ Ståldaer op.
om til de var en fremmet og nu gik en ståldaer op
Han kund lii skimm et Piggeansegt mæ no lyys
han kunne lii skimm det piggeansegt mig nu lyys
Krøller, å så kam han nie å æ Hakkelskjest.
krøller og så kom han nie og en hakkelskjest
»Goawten Andes«, såå Grete, »no, de æ wal
goawten andes sagde grete nu de en vel
bedst do foe, hwa do hå tegue.«
bedst du foe hvad du har tegue
»Hwa æ et, do sæje, Grete?« såå Andes, å inden
hvad en det du sæje grete sagde andes og inden
nowwe a dem regti vest, hwodan de wa gawwen
nogle jeg dem rigtig vest hwodan de var gået
te, håd han hind om æ Hals å køsset hind.
til havde han hendes om en hals og køsset hendes
»Men Andes da!« såå Grete å stødt te ham, te
men andes da sagde grete og stødt til ham til
han næer wa gawwen bagøwe i æ Hakkelsdøngi,
han nær var gået bagøwe i en hakkelsdøngi
»hudden æ do ve et? Hå do mest di Fåståend,
hudden en du ved det har du mest de fåståend
helder æ do bløwwen hiel tåvvele? Do hå dawel
helder en du blevet hiel tåvvele du har dawel
ett drokken dæ fuld?«
ikke drokken der fuld
»Do såå, a skuld ha, hwa a håd tegue«, såå An-
du sagde jeg skulle have hvad jeg havde tegue sagde an
des, han wa så swimmel, te han måt styjj sæ te
des han var så svimmel til han måtte styjj sig til
æ Vekk.
en væg
»A véd ett å, te do hå nued tegue ve mæ a den
jeg véd ikke og til du har nued tegue ved mig jeg den
Slaww«, såå Grete, men hun kund ett båår sæ for
slaww sagde grete men hun kunne ikke båår sig for
å li a ham. »A vild jo fly dæ den Kroon, a løndt ve
og li jeg ham jeg vil jo fly der den kroon jeg løndt ved
dæ o æ Mærkend.«
der på en mærkend
De wa en flow Historri få Andes, men de hjalp,
de var en flow historri få andes men de hjalp


71



de wa hallmørk, å han måt jo te o gjø Relehjed
de var hallmørk og han måtte jo til på gjø relehjed
få, hwodan han håd handlet mæ Jens Tææsker.
få hwodan han havde handlet mig jens tææsker
Men så kam Grete såen te å li, te æ røø Føløg
men så kom grete sådan til og li til en røø føløg
wownt ve et å sparket i æ Grevning. Grete kam wal
wownt ved det og sparket i en grevning grete kom vel
næer hen te Andes, å han kund ett dy sæ, men køs-
nær hen til andes og han kunne ikke dy sig men køs
set hind jen Gong te.
set hendes en gang til
»Men Andes da!« såå Grete, hun tow ve ham
men andes da sagde grete hun tog ved ham
mæ begge Hender å rusket ham. »Do æ hæjsen
mig begge hender og rusket ham du en hæjsen
ett fjale!«
ikke fjale
»Nææj«, såå Andes, å så køsset han hind ino
nææj sagde andes og så køsset han hendes endnu
en Gong, å no strit hun ett imued, men pot sæ tæt
en gang og nu strit hun ikke imued men pot sig tæt
ind te ham.
ind til ham
Men fræ den Daw, Andes bløw Kjærrest mæ
men fra den dag andes blev kjærrest mig
Grete, wa et øwwe mæ hans Fjalehjed.
grete var det øwwe mig hans fjalehjed

Tilbage