Dæ wa demm, dæ mindt, te Slumstrup lo i en
der var demm der mindt til slumstrup lå i en
Awwkrog, men de skuld en ett læ sæ fåsto
awwkrog men de skulle en ikke læ sig forstå
mej, næer Jens Tækkimand wa ve æ Håend, få
med nær jens tækkimand var ved en håend få
han troww bestemt, te den lo lii medt i Verden, å
han troww bestemt til den lå lii medt i verden og
han mindt osse, te de wa den gjæwest By, dæ wa
han mindt også til de var den gjæwest by der var
te. De wa næsten jenle skekkele Folk, dæ bue i
til de var næsten jenle skekkele folk der bue i
Slumstrup, å dæ wa åldtie såen en gue Fåstoels
slumstrup og der var åldtie sådan en god fåstoels
imelld dem. Næer æ Kwonne kam sammel te en
imellem dem nær en kwonne kom sammen til en
Kop Kaffe, gik æ Knævver o dem, te de wa en
kop kaffe gik en knævver på dem til de var en
Løst, men en skuld ålde høør, te dæ bløw så et
læste men en skulle aldrig høre til der blev så det
undt Uer om nowwe a demm, dæ wa te Stee. Ä
undt uer om nogle jeg demm der var til stee en
wa der en Ting i æ By, te æ Mend skuld ha ord-
var der en ting i en by til en mend skulle have ord
net, så gik di sammel å snakket om et ve en lille
net så gik de sammen og snakket om det ved en lille
swot, te di kam te Relehjed. De bløw gjaan ve æ
swot til de kom til relehjed de blev gjaan ved en
Snakken, men de wa liigodt så råe å veed, te en wa
snakken men de var lige godt så råe og veed til en var
jens om, hwa dæ skuld gjøøres, hwes dæ skuld
jens om hvad der skulle gjøøres hwes der skulle
gjøøres nued.
gjøøres nued
Om Awtenen, næer Jens Tækkimand wa farre
om aftenen nær jens tækkimand var farre
mæ hans Arrbed å håd fåt røjt ind, sat han sæ
mig hans arbejde og havde fåt røjt ind sat han sig
gjaan hen å løøst æ Avis få hans Kuen, Lisbet, å så
gjaan hen og løøst en avis få hans kone lisbet og så
løøst han især, hwa dæ stod om stue Uløkker i an-
løøst han især hvad der stod om store uløkker i an
der Lannd. Lisbet wa et stue å stærk Kwinndfolk å
der lannd lisbet var det store og stærk kwinndfolk og
37
I
i
si te, men hun håd nem te Wand å wa let pylder-
sin til men hun havde nem til wand og var let pylder
won i hind Snak, å hun kam gjaan te å grææd ve å
won i hendes snak og hun kom gjaan til og grææd ved og
høør om åld den Sællehjed. Men Jens bløw mie å
høre om åld den sællehjed men jens blev mie og
mie sekker o, te Slumstrup wa den mjest løkkele
mie sekker på til slumstrup var den mjest løkkele
Plet o æ hiele Juer, få die wa dæ hverken Kri hel-
plet på en hiele juer få die var der hverken kri hel
de Pest helde Juerskjælv, å de wa en stue Råårhjed
de pest eller juerskjælv og de var en store råårhjed
å vær fri få den Slaww.
og være fri få den slaww
Dæ wa hverken Mejeri helde Fåsamlingshuws
der var hverken mejeri eller fåsamlingshuws
i Slumstrup, æ Towtalsfolk, som Jens kåldt dem,
i slumstrup en towtalsfolk som jens kåldt dem
mærket di ett nued te, å den jennest, dæ håd Tele-
mærket de ikke nued til og den jennest der havde tele
fon, wa æ Høker. Jens våår ham ad, den Gong
fon var en hæker jens våår ham ad den gang
han fæk en, te no skuld han ett wow sæ få vidt ud
han fik en til nu skulle han ikke wow sig få vidt ud
mæ de nymuedens Væsen, men æ Høker håd no sat
mig de nymuedens væsen men en hæker havde nu sat
sæ i æ Howed, te han vild ha en. Han wa let mie
sig i en hoved til han vil have en han var let mie
nymuedens end di ander Bymend, men han wa os-
nymuedens end de andre bymend men han var os
se kommen dæte fræ et andt Sown.
se kommen dæte fra det andt sown
Den Daw, vi no ska høør om, begøndt ordenlig
den dag vi nu skal høre om begøndt ordenlig
nok; æ Suel stod op, lissom den plejjet, å æ Hjoord-
nok en sol stod op ligesom den plejjet og en hjoord
drengi drow å ud å æ By mæ dje Kre. Æ Høker
drengi drog og ud og en by mig deres kre en hæker
lukket hans Butik op, å de wåår ett lænng, inden
lukket hans butik op og de wåår ikke længe inden
dæ kam Folk, dæ vild handel. De wa Skek i
der kom folk der vil handle de var skek i
Slumstrup, te Folk ga sæ gue Stoond, næer de kam
slumstrup til folk gav sig god stund nær de kom
ind te æ Høker, dæ wa åldtie jet å andt å snakk
ind til en hæker der var åldtie alligevel og andt og snakk
om, å en kund sommsinnd fo let Nyt mæ sæ hjem.
om og en kunne sommsinnd få let nyt mig sig hjem
O den Mååd bløw æ Butik fuld a Folk, å æ Høker
på den mååd blev en butik fuld jeg folk og en hæker
håd nok å gjøør, han skuld vej Saager å te dem,
havde nok og gøre han skulle vej saager og til dem
å han skuld osse pas æ Snakken. Han wa en tynd
og han skulle også passe en snakken han var en tynd
Splejs, den Gong han kam te æ By, men æ Han-
splejs den gang han kom til en by men en han
del håd gawwen godt, å de wa bløwwen kjæend
del havde gået godt og de var blevet kendt
38
o ham, de begøndt å kniv, næer han skuld bokk sæ.
på ham de begøndt og kniv nær han skulle bokk sig
Æ Sme stod ve æ Desk, han skuld ha en Plejjl-
en sme stod ved en desk han skulle have en plejjl
heeld å en Pak Søem, Jens Tækkimand skuld ha
heeld og en pak søem jens tækkimand skulle have
en Pot Stjenulli å en Sikorri, å Kårre-Stine sad o
en pot stjenulli og en sikorri og kårre stine sad på
en Stuel ve æ Daer, hun skuld høør, om dæ wa no
en stuel ved en daer hun skulle høre om der var nu
Nyt i æ By, te hun kund fo mej ud o hind Ronde i
nyt i en by til hun kunne få med ud på hendes ronde i
æ Sown. Æ Hywwler kam ind fræ æ Stoww bagve
en sown en hywwler kom ind fra en stoww bagve
æ Butik, han håd wan innd å løøn æ Telefon.
en butik han havde wan innd og løøn en telefon
39
»Do skuld si å fo di Telefon gjor ren«, såå han,
du skulle sin og få de telefon gjor ren sagde han
»den æ bløwwen så fuld a Løwn å Skidt, te en ka
den en blevet så fuld jeg løwn og skidt til en kan
snåe ett snakk et rele Uer i en!«
snart ikke snakk det rele uer i en
»De ka godt væær, den er ett hiel ren«, swåår
de kan godt være den er ikke hiel ren swåår
æ Høker, »Dæ komme så manne, dæ vil løøn en,
en hæker der komme så mange der vil løøn en
å di æ wal ett ålldsammel å liid o. A ka kons swåår
og de en vel ikke ålldsammel og liid på jeg kan kun swåår
få mæ sjel. Men no komme dæ snåe en Telefon mie
få mig selv men nu komme der snart en telefon mie
te æ By, så ka do jo prøww, om den æ bæje«.
til en by så kan du jo prøww om den en bæje
»Hwoe die?« såå æ Hywwler.
hwoe die sagde en hywwler
»Ve den ny Mand, der æ kommen i Poul Han-
ved den ny mand der en kommen i poul han
sens Goer, de æ jo såen en moderne Lanndmand,
sens gård de en jo sådan en moderne lanndmand
der æ mej o åld de ny. Di sæje for Resten, te han
der en med på åld de ny de sæje for resten til han
håe trej Hunnd å trej Bøen«.
håe trej hunnd og trej bøen
»Men hwa er et da, do sjæe?« såå Mæt Bøkers,
men hvad er det da du sjæe sagde mæt bøkers
»hå han trejhunderåtrej Bøen?«
har han trejhunderåtrej bøen
Mæt Bøkers wa kommen ind ilaw di snakket, å
mæt bøkers var kommen ind ilaw de snakket og
hun wa ett gue te å høør.
hun var ikke god til og høre
»Trej Hunnd — å trej Bøen!« rovt æ Høker.
trej hunnd og trej bøen rovt en hæker
»Han vil nok osse ha æ Goer bygt om. Dæ ska
han vil nok også have en gård bygt om der skal
byyges et ny Stowwhuws mæ Skifertag å Gronnd-
byyges det ny stowwhuws mig skifertag og gronnd
mur å en stue Låå mæ Kjøøren igjemmel. Ä di
mur og en store låå mig kjøøren igjemmel en de
snakker osse om, te han vil ha et ny Swinhuws mæ
snakker også om til han vil have det ny swinhuws mig
tow Etasier«.
tog etasier
»Äå, mon han ett osse vil ha æ Mødding op o
Äå mon han ikke også vil have en mødding op på
æ Lowt?« såå Jens Tækkimand. »Hwa ska vi mæ
en lowt sagde jens tækkimand hvad skal vi mig
ålld di uddensowns Folk, di komme mæ så manne
alle de uddensowns folk de komme mig så mange
nymuedens Skekk, te de æ fååle, å næer dæ føst æ
nymuedens skæg til de en fååle og nær der først en
jen, dæ begønder, æ der ander, dæ fo Løst; en véd
en der begønder en der andre der få læste en véd
ålde, hwoe de æænder. Hwa ka et hjælp, æ Bønder
aldrig hwoe de æænder hvad kan det hjælp en bønder
40
foe Skifertag å Telefon, hwesensindensti di så ett
foe skifertag og telefon hwesensindensti de så ikke
ka æwwn å gi dje Tjennestfolk en ordenlig Føø?
kan æwwn og giver deres tjennestfolk en ordenlig føde
En ska swåår enhver sett å tækk si Huws mæ
en skal swåår enhver sett og tækk sin hus mig
Rowwtag, de æ no mi Polletik«.
rowwtag de en nu mit, min polletik
»Da tøkkes a, de kund vær godt nok å fo no
da tøkkes jeg de kunne være godt nok og få nu
Folk te æ By, dæ vil sæt no Byygen i Gong«, såå æ
folk til en by der vil sæt nu byygen i gang sagde en
Sme, »så kund dæ da blyww let å fåtjeen for æ
sme så kunne der da blive let og fåtjeen for en
Hanndværkere. Æ Bønder æ så nøww øver å læ
hanndværkere en bønder en så nøww øver og læ
no Arrbed gjøør, te en skuld trow, di sad i Arrmu-
nu arbejde gøre til en skulle tro de sad i arrmu
ed ålldsammel. En ka fo Low te å skuw dje Bæster
ed ålldsammel en kan få low til og sko deres bæster
å sløww dje gammel Vuunhywl, men de er å de
og sløww deres gamle vuunhywl men de er og de
hiele«.
hiele
No ga æ Joormormand sæ te å li, han sad o en
nu gav en joormormand sig til og li han sad på en
Kas å tøgget o en Skro.
kas og tøgget på en skro
»Hwa grien do ad?« spuur æ Sme.
hvad grien du ad spuur en sme
»A tøtt, de wa så moorsom mæ di trejhunderå-
jeg tøtt de var så moorsom mig de trejhunderå
trej Bøen«, swåår æ Joormormand.
trej bøen swåår en joormormand
»Do foer å undskylld ham en lille Smuul«, såå
du får og undskylld ham en lille smuul sagde
æ Høker, »do véd nok, te han æ let lonngsom te å
en hæker du véd nok til han en let lonngsom til og
fatt. Han lie gjaan et Kwatjersti atte, næer han
fatt han modbydelig gjaan det kwatjersti om nær han
høer nued, der æ let moorsom. — Hwoe wa do
høer nued der en let moorsom hwoe var du
henn i Gue, Stine, a tøkkes ett, en so dæ?«
henn i god stine jeg tøkkes ikke en so der
»A wa syk«, swåår Kårre-Stine. »A wa så rinng
jeg var syk swåår kårre stine jeg var så rinng
i mi Maww, te a måt leg i æ Seng. Men i Daw er
i mit, min maww til jeg måtte ligge i en seng men i dag er
a i fuld Favør igjen. A troww ett, a håd kommen
jeg i fuld favør igen jeg troww ikke jeg havde kommen
så haste øver et, men de hjælpe jo, en håer en stærk
så haste øver det men de hjælpe jo en har en stærk
Temperatur. «
temperatur
»Æ dæ hæjsen no Nyt nie ad jer Kant?« spuur
en der hæjsen nu nyt nie ad jer kant spuur
æ Høker.
en hæker
41
I
i
»Ja«, swåår Stine, dæ ska da vær Brøllup nie
ja swåår stine der skal da være brøllup nie
ve wos i Muen«.
ved os i muen
»De æ dawel ett sannd! Hvem æ de da, dæ ska
de en dawel ikke sannd hvem en de da der skal
gywtes?«
gywtes
»De æ Hans Jacob, dæ ska gywtes mæ Line, do
de en hans jacob der skal gywtes mig line du
véd, hind æ Enki, dæ bue i æ Røjtehuws.«
véd hendes en enki der bue i en røjtehuws
»Hvem hå giwwen dæ den å rennd mej?« såå æ
hvem har giwwen der den og rennd med sagde en
Hywwler. »Hans Jakob æ jo så rinng, te di mjen
hywwler hans jakob en jo så rinng til de mjen
ett, han ka løww, å der æ da helder ett lyst få
ikke han kan løww og der en da helder ikke lyst få
dem«.
dem
»Der æ ingen, dæ hå giwwen mæ nued å rennd
der en ingen der har giwwen mig nued og rennd
mej«, swåår Stine let spes. »A håer et lii indirekte
med swåår stine let spes jeg har det lii indirekte
fræ æ Præstes, a wa sjel i æ Prææstgoer den Daw,
fra en præstes jeg var selv i en prææstgoer den dag
Line wa dæ mæ æ Konngbræw«.
line var der mig en konngbræw
»Ja, de æ sannd«, såå æ Hywwler, »do komme
ja de en sannd sagde en hywwler du komme
jo så møj te æ Præstes. En ka høør et o di Tåål, do
jo så møj til en præstes en kan høre det på de tåål du
blywe så fornem, te en ka snåe ett fåsto dæ. Men
blive så fornem til en kan snart ikke forstå der men
a ka ett begriiv, hwodan de henge sammel mæ de
jeg kan ikke begriiv hwodan de henge sammen mig de
Brøllup, dæ må vææer no Feddel ve et o en Mååd.
brøllup der skal vææer nu feddel ved det på en mååd
Hans Jakob hå da hæjsen åldtie faar wan en få-
hans jakob har da hæjsen åldtie før wan en få
noftig Mand, å hans Søstedætte holde jo Huws få
noftig mand og hans søstedætte holde jo hus få
ham«.
ham
»De Gywtermoel blywwe der ingen Walsegnels
de gywtermoel blywwe der ingen walsegnels
ve«, såå Jens Tækkimand. »De hår åldtie wan
ved sagde jens tækkimand de har åldtie wan
Skek hier i æ Sown, te demm, dæ skuld gywtes,
skek hier i en sown til demm der skulle gywtes
bløw gywt i æ Kjerk. Di kund da gjaan bii å si,
blev gift i en kjerk de kunne da gjaan bii og sin
om han ett kund kjee sæ«.
om han ikke kunne kjee sig
»Nææ, de ka di nok et såwal«, såå Stine. »Hun
nææ de kan de nok det såwal sagde stine hun
ska nok ha en lille ve ham, å no vil hun gywtes mæ
skal nok have en lille ved ham og nu vil hun gywtes mig
42
ham, inden han døe, få te hun ett ska go Skam
ham inden han døe få til hun ikke skal go skam
øwe«.
øwe
»No lywwe do da, om do så ålde hå løwwen
nu lywwe du da om du så aldrig har løwwen
faar!« såå æ Hywwler.
før sagde en hywwler
»Ja, da si hun godt nok ud atter et«, såå Stine.
ja da sin hun godt nok ud atter det sagde stine
»A ka ett veed, hwa den riig Maren Pæjes sæje
jeg kan ikke veed hvad den riig maren pæjes sæje
te et!«
til det
»Hwa komme de Maren Pæjes ve?« såå Jens
hvad komme de maren pæjes ved sagde jens
Tækkimand.
tækkimand
»Äå, de kund endda væær, te de osse kam
Äå de kunne endda være til de også kom
hinnd let ve. Men a ska nok wåår mi Mond. En-
hende let ved men jeg skal nok wåår mit, min mond en
hver hå sett å trækkes mej. Men no må I ha Fa-
hver har sett og trækkes med men nu skal i have fa
wal, a ska ud mæ æ Kårre«.
vel jeg skal ud mig en kårre
43
Copyright ISCA Software 2023-