ANDEN AKT
anden akt
Foregaar udenfor Henrik Urmagers Hus i Skumringen. I et lille Butiksvindue
foregaar udenfor henrik urmagers hus i skumringen i det lille butiksvindue
hænger et Stueur med et langt, svingende Pendul. - Ved Siden af Vinduet er
hænger det stueur med det langt svingende pendul ved siden af vinduet er
Yderdøren.
yderdøren
FØRSTE SCENE
fØrste scene
Henrik Urmager og Søren Hartvig Staar ved Døren og taler sammen.
henrik urmager og søren hartvig staar ved døren og taler sammen
Henrik Urmager
henrik urmager
A ka fåsto te dæ å Peder håer et ett godt- mæ
jeg kan forstå til der og peder har det ikke godt mig
hwerander, men hwa - er et kommen å? Såen • nued
hwerander men hvad er det kommen og sådan nued
kommerett a sæ sjel, å en ka ett gjø nued ve et,
kommerett jeg sig selv og en kan ikke gjø nued ved det
-næer en ett ved hwor æ Fejler -legge. Næer en Klokk
nær en ikke ved hvor en fejler legge nær en klokke
ett vil go, æ dæ gjaan kommen no Skidt i æ Værky
ikke vil go en der gjaan kommen nu skidt i en værky
helder osse æ dænued gawwen te Bræk en Stæjy-
helder også en dænued gået til bræk en stæjy
å så ska en ha funden hwoe de æ.De ka ett hjelp
og så skal en have funden hwoe de en de kan ikke hjelp
å smøøræ Tappe, -næer æ Fjer æ sprungen. Kade
og smøøræ tappe nær en fjer en sprungen kade
sett howws hwitte de wa, såen begyndt å blyw Uvenner?
sett huske hwitte de var sådan begyndt og blive uvenner
Søren Hartvig
søren hartvig
De hå vi wan åldtie, a trowe—vl æ føj¯mæ et.
de har vi wan åldtie jeg trowe vl en føj mig det
Jengong ilaw vi wa Bøen ga mi Mue Peder en Pannd-
jengong ilaw vi var børn gav mit, min mor peder en pannd
kååg; hun wa så xæj- få te -han skuld blii Uskel, fråde?
kog hun var så xæj få til han skulle blii uskel fråde
te han ett wa hind ejen Båen, å diefå fæk han åldtie
til han ikke var hendes ejen båen og diefå fik han åldtie
føst. Han skuld ha djeld æ Panndkååg mæ mæ, men
først han skulle have djeld en panndkååg mig mig men
han oed en sjel åldsammel. Så vild a ha bonket ham,
han oed en selv åldsammel så vil jeg have bonket ham
men a wa ett stærk nok, å de bløw mæ, dæ fæk æ Klø.
men jeg var ikke stærk nok og de blev mig der fik en klø
Henrik Urmager
henrik urmager
Ja, die bar do dæ gal ad, de er ett o den Mååd
ja die bar du der gal ad de er ikke på den mååd
en ska søøg si Ræt.- Men hwa så mie?
en skal søøg sin ret men hvad så mie
[25]
Søren Hartvig
søren hartvig
Ja hwav vi wa jo nued imelld åkolld hwæ Daw,- de
ja hwav vi var jo nued imellem åkolld hver dag de
blywwe få vidtløftig å fåtææl. Men så wa et -den-
blywwe få vidtløftig og fåtææl men så var det den
gong wo Fåe wa dø, å dæ bløw holdt Skywt, da
gang vor far var dø og der blev holdt skywt da
snød han mæ da så skammele. Peder skuld ha æ
snød han mig da så skammele peder skulle have en
Goer, å han fæk et lawet såen, te den bløw tagsieret
gård og han fik det lawet sådan til den blev tagsieret
te et Par tuwsind Dååler minder end den wa vaer.
til det par tuwsind dååler minder end den var vaer
A så fæk a et tuwsind Dååler minder udbetald end
jeg så fik jeg det tuwsind dååler minder udbetald end
a kund tekomm.
jeg kunne tekomm
Henrik Urmager
henrik urmager
No -— hwa gor do så ve de!
nu hvad gor du så ved de
Søren Hartvig
søren hartvig
Ja hwa skuld a gjøør, Peder wa ett te å snak
ja hvad skulle jeg gøre peder var ikke til og snak
terætt, å a kund ingen Udvej si te å fo mi Ræte Så
terætt og jeg kunne ingen udvej sin til og få mit, min ræte så
gik a i mi Seng å bløw leggend; a mindt jo di bløw
gik jeg i mit, min seng og blev leggend jeg mindt jo de blev
nøj te å gi mæ æ FØØ, å så kund a leg die, te di
nøj til og giver mig en føde og så kunne jeg ligge die til de
tuwsind Dååler wa edt op.
tuwsind dååler var edt op
Henrik Urmager
henrik urmager
HWO lænng lo do så die?
hvor længe lå du så die
Søren Hartvig
søren hartvig
De wåår kons trej Ugger, så kund a ett hold et
de wåår kun trej ugger så kunne jeg ikke holde det
ud længer, men de wa osse Peders Skyld. Han sååy
ud længer men de var også peders skyld han sååy
te no måt a helder fo den hall Panndkååg a håd
til nu måtte jeg helder få den hall panndkååg jeg havde
tegue, å så ga di mæ Panndkååg trej Gonng o æ
tegue og så gav de mig panndkååg trej gonng på en
Daw, a fæk ålder andt. A tøt hiel godt om et i æ
dag jeg fik ålder andt jeg tøt hiel godt om det i en
føøst, men så fand di o å bååg dem i no gammel
føøst men så fand de på og bååg dem i nu gamle
hask F jet, å så måt a gi mæ.
hask f alligevel og så måtte jeg giver mig
Henrik Urmager
henrik urmager
Die kund do å ha bån dæ kloger ad. Men hudden wa
die kunne du og have bån der kloger ad men hudden var
et de hænd sammel mæ dæ å Mary? Fåtæel mæ let om de !
det de hænd sammen mig der og mary fåtæel mig let om de
[26]
Søren Hartvig
søren hartvig
De hænd såen sammel, te mæ å Mary bløw kjæend
de hænd sådan sammen til mig og mary blev kendt
knap atte te hinnd å hind Fåe wa kommen hæte. A
knapt om til hende og hendes far var kommen hæte jeg
hår ålde i mi Daww gor så møj ud å et Mennesk
har aldrig i mit, min dage gor så møj ud og det mennesk
som a gor ud a Mary, å de lat osse te, te hun wa
som jeg gor ud jeg mary og de lat også til til hun var
glad ve mæ. Men så drow a te Kjøvenhawn, å så
glad ved mig men så drog jeg til kjøvenhawn og så
ved a ett, hwa Peder hå fåt hind bildt ind, men han
ved jeg ikke hvad peder har fåt hendes bildt ind men han
bløw jo da fålowet mæ hind. Dengong a så kam
blev jo da fålowet mig hendes dengong jeg så kom
hjem wa Peder gywt mæ Petrea, å Mary wa bløwwen
hjem var peder gift mig petrea og mary var blevet
den Stakkel hun æ no. Men de wa jo dæ hun wa
den stakkel hun en nu men de var jo der hun var
ve, do kinde wol å let te, hwa der æ gawwen få sæ.
ved du kinde vel og let til hvad der en gået få sig
I —— A ka ett fo i mi Howed, te Mary så haste kund
i jeg kan ikke få i mit, min hoved til mary så haste kunne
glemm mæ!
glemme mig
Henrik Urmager
henrik urmager
Dæ må væærno Gallskav en Stæj, te åld den Få-
der skal væærno gallskav en stæj til åld den få
træd æ kommen å, men 'hwor er -et? De ka væær,
træd en kommen og men hvor er det de kan være
te de æ di Forælder, dæ hå bån sæ gal ad engong.
til de en de forælder der har bån sig gal ad engong
Søren Hartvig
søren hartvig
De ka ett hjelp å spekulier o de, sæj mæ helder -
de kan ikke hjelp og spekulier på de sæj mig helder
hwa a no ska gjøørl
hvad jeg nu skal gjøørl
Henrik Urmager
henrik urmager
Dæsom de æ, som do sæje, te do hå Ræt å Peder
dæsom de en som du sæje til du har ret og peder
hå Uræt, så ska do slæt ingenting gjøør.
har uræt så skal du slæt ingenting gøre
Søren Hartvig
søren hartvig
Hwa sæje do — skal a ingenting gjøør?
hvad sæje du skal jeg ingenting gøre
Henrik Urmager
henrik urmager
Næj, do ska ålde røør en Håend.
næj du skal aldrig røør en håend
Søren Hartvig
søren hartvig
(farer op) Hwa skal a ett.— skal a si rolle o, te do
farer op hvad skal jeg ikke skal jeg sin rolle på til du
blywwe drøwwen fræ di Hjemmen, fåde do hå wan
blywwe drøwwen fra de hjemmen fåde du har wan
[27]
gue ve Maryl Skal a læ -dem slæv å mæ hinnd te
god ved maryl skal jeg læ dem slæv og mig hende til
æ Doorkjest udden å sæt -mæ imued etl Ska hun
en doorkjest uden og sæt mig imued etl skal hun
lukkes innd ve no tåvvele Mennesker. dæ ka gjø
lukkes innd ved nu tåvvele mennesker der kan gjø
hind Fåtræd !
hendes fåtræd
Henrik Urmager
henrik urmager
— (peger paa Uret i Vinduet) Vil do lii Si O den Perpendikel -
peger paa uret i vinduet vil du lii sin på den perpendikel
Den swinge fræ den jenn Sii å te den anden, å den
den swinge fra den alene sii og til den anden og den
swinge bestemt lii -lont te begge Sie. Om en så vild
swinge bestemt lii lont til begge sie om en så vil
sammel ålld di Urmaggere, der æ i Verden, kund di
sammen alle de urmaggere der en i verden kunne de
ett fo en te å • kons swinng fræ Medten å te den
ikke få en til og kun swinng fra medten og til den
jenn Sii. - Såen er et mæ en Menneskes Ræt, - dæ
alene sii sådan er det mig en menneskes ret der
blywwe sørret få, te enhwæ foe de han ka tekomm.
blywwe sørret få til enhwæ foe de han kan tekomm
Verden er ett næer så urætfærdig som Folk trowe.
verden er ikke nær så urætfærdig som folk trowe
Hå dæ wan en Daw te Peder æ gawwen dæ få
har der wan en dag til peder en gået der få
næery så komme der em anden Daw te dæ skaffe
næery så komme der em anden dag til der skaffe
dæ di Ræt. -Dæ ka komm den Daw, -te Peder stoe
der de ret der kan komme den dag til peder stoe
få dæ mæ di tuwsind Dååler Ü æ Håend -å -tegge dæ
få der mig de tuwsind dååler Ü en håend og tegge der
for å ta dem.
for og ta dem
Søren Hart v 1 g
søren hart v g
De vil a si faar a trower et. De vil ves wåår -lænng
de vil jeg sin før jeg trower det de vil ves wåår længe
inden den Daw komme.
inden den dag komme
Henrik Urmager
henrik urmager
Den komme næer en ska komm. Hiel Verden æ
den komme nær en skal komme hiel verden en
lissom jet stue Urværk, de jenn Hywl grivve ind i
ligesom alligevel store urværk de alene hywl grivve ind i
de andt, å dæ ka ett blyw nued gal mæ jet a dem
de andt og der kan ikke blive nued gal mig alligevel jeg dem
udden te di ander osse komme te å fånimm et. Do
uden til de andre også komme til og fånimm det du
ska nok fo di Ræt øwwe Peder, men do ska gi Ti,
skal nok få de ret øwwe peder men du skal giver ti
å do ska pas å bær dæ såen ad, te de åldtie æ dæ,
og du skal passe og bær der sådan ad til de åldtie en der
dæ hå Ræt. Å næer den Daw komme te æ Klokk
der har ret og nær den dag komme til en klokke
[28]
mider i Slaw, så ka et endda væær te æ Slaw ramme
mider i slaw så kan det endda være til en slaw ramme
hoore, end do tøgges de skulld.
hoore end du tøgges de skulld
Søren Hartvig
søren hartvig
De lyyje godt nok, men hwa ka åld den Snak
de lyyje godt nok men hvad kan åld den snak
hjelp wos? I Muen blywwer æ Agsion holdt, å så
hjelp os i muen blywwer en agsion holdt og så
blywwer I smet ud. Vil ingen ander kjøøv æ Huws,
blywwer i smet ud vil ingen andre kjøøv en hus
så kjøøve Peder et sjel. Væk skal Il —Håd do end-
så købe peder det selv væk skal il havde du end
da så mæ, te do wa i Fålæjenhjed få di Pææng, så
da så mig til du var i fålæjenhjed få de penge så
kund a da kaskiese ha flyj dæ dem, å så håd vi
kunne jeg da kaskiese have flyj der dem og så havde vi
wan åld den Sællehjed forudden I
wan åld den sællehjed forudden i
Henrik Urmager
henrik urmager
De er ett ve dæ a ska ha mi Pææng; a ska ha
de er ikke ved der jeg skal have mit, min penge jeg skal have
dem, hwor a hå dem tegue.
dem hvor jeg har dem tegue
Søren Hartvig
søren hartvig
Jamen næer Folk ett kommer å betåel — hwa så?
jamen nær folk ikke kommer og betåel hvad så
Henrik Urmager
henrik urmager
De blywwe væst få -dem sjel. Di håer æ Answar
de blywwe væst få dem selv de har en answar
få hwa dæ 'kommer ud å et, å di ska nok kom te å
få hvad der kommer ud og det og de skal nok kom til og
lii for et.
lii for det
Søren Hartvig
søren hartvig
A æ ræj få, te de blywwe dæ å Mary dæ komme
jeg en ræj få til de blywwe der og mary der komme
te å lii for et. Hwa ka et så hjelp -te di ander håer
til og lii for det hvad kan det så hjelp til de andre har
æ Answar?
en answar
Henrik Urmager
henrik urmager
De ka hjelp såmøjy te de blywwe wos dæ fo Ræt
de kan hjelp såmøjy til de blywwe os der få ret
tesist. Dæ ska nok kom no godt ud a de.
tesist der skal nok kom nu godt ud jeg de
Søren Hartvig
søren hartvig
Hå do slæt ett tænt o, hwoe I ska fo Tag øwwer
har du slæt ikke tænt på hwoe i skal få tag øwwer
æ Howed næer æ Stæj æ soeld?
en hoved nær en stæj en soeld
[29]
Henrik Urmager
henrik urmager
De er ett soeld ino, å a twiel o de blywer et.
de er ikke soeld endnu og jeg twiel på de blywer det
ANDEN SCENE
anden scene
De forrige. Mariane kommer ud og stiller sig ved Siden af dem med Hæn-
de forrige mariane kommer ud og stiller sig ved siden af dem med hæn
derne under Forklædet.
derne under forklædet
Mariane
mariane
Mary æ så urolle i Awten, hun gor å snakke mæ
mary en så urolle i aften hun gor og snakke mig
sæ sjel, men de æ jenle Engelsk, en ka ett fåsto hwa
sig selv men de en jenle engelsk en kan ikke forstå hvad
hun sæje. De æ da sæer te hun ålde snakker et dansk
hun sæje de en da sæer til hun aldrig snakker det dansk
Uer mie. De komme mæ få, te hun snakker om
uer mie de komme mig få til hun snakker om
hind Fatter.
hendes fatter
Henrik Urmager
henrik urmager
Ja de passe gue nok, hun snakke sommtie om
ja de passe god nok hun snakke sommtie om
»my fathers song«. De æ diefå a æ ve å law æ
my fathers song de en diefå jeg en ved og law en
Spelldoos istand. Do ved nok, Søren, te hind Fåe
spelldoos istand du ved nok søren til hendes far
håd en Spelldoos mej fræ Amerika, den spellet di o
havde en spelldoos med fra amerika den spellet de på
om Awtenen i den føøst Ti di wa her, men den hå
om aftenen i den føøst ti de var her men den har
wan i Støkk sien han døø. No snakke hun så tit
wan i støkk gold han døde nu snakke hun så tit
om hind Fåes Sang, å de komme mæ få te de æ
om hendes fåes sang og de komme mig få til de en
lissom hun mien, te dæsom hun kund kom i Tanker
ligesom hun mien til dæsom hun kunne kom i tanker
om den, så kund hun kom i Tanker om mie. De ka
om den så kunne hun kom i tanker om mie de kan
jo væær, te de æ jen a di Toner de sedder i æ
jo være til de en en jeg de toner de sedder i en
Spelldoos. A tænker a ka blyw farre mæ en i Muen,
spelldoos jeg tænker jeg kan blive farre mig en i muen
så ska vi høør, hwa hun sæje te den.
så skal vi høre hvad hun sæje til den
Søren Hartvig
søren hartvig
Ja i Muen! —Da er et æ Agsion ska væær!
ja i muen da er det en agsion skal være
Henrik Urmager
henrik urmager
Aå skidt mæ den Agsion, læ wos no ett
aå skidt mig den agsion læ os nu ikke
mie om den!
mie om den
[30]
Søren Hartvig
søren hartvig
Hwa såå æ Dogter om Mary den Daw han wa her?
hvad sagde en dogter om mary den dag han var her
Henrik Urmager
henrik urmager
Han såå te dæ wa ingen Fåandring. De kund godt
han sagde til der var ingen fåandring de kunne godt
væær te hun ålde bløw andeleddes end hun æ no,
være til hun aldrig blev andeleddes end hun en nu
men de kund osse skie, te hun kund wowwn en Dav
men de kunne også skie til hun kunne wowwn en dav
å kom te sæ sjel. De kund træf å komm ve, te hun
og kom til sig selv de kunne træf og komme ved til hun
fæk en stue Glee helder en stue Fåskrækkels.
fik en store glæde helder en store fåskrækkels
Mariane
mariane
Hwis—s—s, die æ hun! Prøw å snak te hind, Sø-
hwis s s die en hun prøw og snak til hendes sø
ren, om hun ett ka kinnd dæl
ren om hun ikke kan kinnd dæl
TREDIE SCENE
tredie scene
De forrige. Mary aabner et Vindue og stirrer ud. Søren gaar langsomt
de forrige mary aabner det vindue og stirrer ud søren gaar langsomt
hen til hende.
hen til hende
Søren Hartvig
søren hartvig
Mary! — lille Mary, ka do ett kinnd mæ? (Hun virrer
mary lille mary kan du ikke kinnd mig hun virrer
langsomt med Hovedet men svarer ikke). Lille Mary , do
langsomt med hovedet men svarer ikke lille mary du
endda kom te dæ sjel, såen te vi kund snakk sam-
endda kom til der selv sådan til vi kunne snakk sam
mel! Ka do slæt ett howws, te vi wa gue Venner
mel kan du slæt ikke huske til vi var god venner
engong? Ka do ett howws den Awten, vi fuldest ad
engong kan du ikke huske den aften vi fuldest ad
—e a håd plot Skowwmærker te
e jeg havde plot skowwmærker til
hjem fræ æ Skow
hjem fra en skow
dæ, å a fæk Low te å go å holld ve di lille Håend,
der og jeg fik low til og go og holld ved de lille håend
vi gik lissom et Par Bøen, dæ komme fræ Skuel.
vi gik ligesom det par børn der komme fra skuel
Å den Daw i æ Kjerk — dæ bløw lyst for et Par
og den dag i en kjerk der blev lyst for det par
fræ æ Prekkstuel, å så kam a te å sed å tænk o,
fra en prekkstuel og så kom jeg til og sed og tænk på
om de no håd wan wos tow — a kund ett læ væær
om de nu havde wan os tog jeg kunne ikke læ være
å kiig øwe te dæ, men lii i de sååm keg do øwe
og kiig øwe til der men lii i de sååm kiggede du øwe
te mæ, å så bløw vi røø i æ Howed beggetow.
til mig og så blev vi røø i en hoved beggeto
Ka do slæt ett howws den Daw a drow å te Kjø-
kan du slæt ikke huske den dag jeg drog og til kjø
venhawn, å do stod hieomm ve æ Gowl å vinket te
venhawn og du stod hieomm ved en gowl og vinket til
[31]
mæ? A kunnd jo ett tænk andt end te do mindt mæ
mig jeg kunde jo ikke tænk andt end til du mindt mig
et godt — hwodan kunnd do da så haste glemm mæ?
det godt hwodan kunde du da så haste glemme mig
Men di hå wol wan hoor ve dæ, dit sælle Båen, do
men de har vel wan hoor ved der dit sælle båen du
ka wol ett gjø ve et' Å Gi vil gjø dæ mie undt
kan vel ikke gjø ved det og giver vil gjø der mie undt
ino— åå, hwa skal en da gjø ve et? (han græder og hun
endnu Åh hvad skal en da gjø ved det han græder og hun
virrer med Hovedet)u
virrer med hovedet u
FJERDE SCENE
fjerde scene
De forrige. Petrea kommer listende ind fra Siden, hun dækker sig bag et
de forrige petrea kommer listende ind fra siden hun dækker sig bag det
Træ og holder Øje med hvad der foregaar.
træ og holder Øje med hvad der foregaar
Mariane
mariane
Wa de ett Petrea? — hun æ nok uud å lieed atte
var de ikke petrea hun en nok uud og lieed om
hind Mandl
hendes mandl
Petrea
petrea
(træder frem fra sit Skjul) Peder I Peder I ka do - ett
træder frem fra sit skjul peder i peder i kan du ikke
høør! — Åå, hwo må do skamm dæ, hie sto do å
høre Åh hvor skal du skamm der her står du og
sleege for et fremmet Kwinndfolky å så ka di Kuen
sleege for det fremmet kwinndfolky og så kan de kone
- rend å lieed atte dæ en hiel Stoond! —Åå der æ da
rend og lieed om der en hiel stund Åh der en da
helder ingen Skam i dæ!
helder ingen skam i der
Søren Hartvig
søren hartvig
(vender sig om imod hende) æ et da do sæje?
vender sig om imod hende en det da du sæje
Petrea
petrea
NO de er ett dæ! (hun skynder sig bort).
nu de er ikke der hun skynder sig bort
Mariane
mariane
Sælle Petrea, hun håer et ett få godt mæ sæ sjel,
sælle petrea hun har det ikke få godt mig sig selv
å de hå hind Mand ekhæjer. En sie sommsinnd te
og de har hendes mand ekhæjer en sie sommsinnd til
han komme fåbi, så kiige han åldtie te æ Vinninger,
han komme forbi så kiige han åldtie til en vinninger
å en ka si o ham, te han er ett godt tepas.
og en kan sin på ham til han er ikke godt tilpas
Søren Hartvig
søren hartvig
Do skuld helder sæj sælle Mary, di ander æ ett
du skulle helder sæj sælle mary de andre en ikke
vaer å ynk. A ka ett fo i mi Howed, om da nowwe
vaer og ynk jeg kan ikke få i mit, min hoved om da nogle
[32]
Mennesk ka nenn å sæt de- sælle Båen i. Door-
mennesk kan nenn og sæt de sælle båen i door
kjest. Der æ dawel Mååd mæ Menneskers Undskav!
kjest der en dawel mååd mig menneskers undskav
Mariane
mariane
Ja, da blywer et ves ett andeleddes; Peder Hartvig
ja da blywer det ves ikke andeleddes peder hartvig
wa ve æ Dogter i Daw, å di sæje han håe fåt Papire
var ved en dogter i dag og de sæje han håe fåt papire
o, te hun ska astæj.
på til hun skal afsted
Søren Hartvig
søren hartvig
- (farer op) Er et sannd do sæje? Aå, Verden æ da
farer op er det sannd du sæje aå verden en da
osse fuld a -jenle Kjæltringerl _Men bi kons letv
også fuld jeg jenle kjæltringerl men bi kun letv
Peder, de ska do fo betaldl Åhan truer med den knyttede Næve
peder de skal du få betaldl Åhan truer med den knyttede næve
over mod Peders Gaard).
over mod peders gaard
Mari ane
mari ane
De skuld a ves ettba så. —— Do ska ett kje dæ om
de skulle jeg ves ettba så du skal ikke kje der om
hwa a sæjey Sørens a er en gammel Trat!
hvad jeg sæjey sørens jeg er en gamle trat
Søren Hartvig
søren hartvig
Hwa sæje -do,- Henrik,
hvad sæje du henrik
vilFdo ino sæjj, te- a In-
vilfdo endnu sæjj til jeg in
genting ska 'gjøø•
genting skal gjøø
HenrikUrmager
henrikurmager
(lægger sin Haand_ paa Sørens Skuldeo D« ska -konsæjøør jen
lægger sin haand paa sørens skuldeo d skal konsæjøør en
jenneste Ting, Søren. Do skæ bii,ue æ KlokkfåIZeA
jenneste ting søren du skæ bii ue en klokkfåizea
z Slav!
z slav
Tauet falder.
tauet falder
Copyright ISCA Software 2023-