Dæ wa kommen en amerikansk Messionær te æ
der var kommen en amerikansk messionær til en
Sown, han kåldt sæ Mister Anderson, å han holdt
sown han kåldt sig mister anderson og han holdt
Møøder i æ Krowemands Sal. Dæ wa manne, dæ
møøder i en krowemands sal der var mange der
gik atter å høør ham, å dæ wa en groww Snakken
gik atter og høre ham og der var en groww snakken
om ham. Såen som han kund synng å prekk, de håd
om ham sådan som han kunne synng og prekk de havde
Folk ålde hor Måågte. Han fåtalld om en stue Profet
folk aldrig hor måågte han fortalte om en store profet
øwwer i Amerika, dæ vild byyg et ny Sion, die skuld
øwwer i amerika der vil byyg det ny sion die skulle
ålld Guds Bøen sammles, å di skuld fo et så mages-
alle guds børn sammles og de skulle få det så mages
løs godt. Dæ skuld ingen vær fatte, å dæ skuld
læse godt der skulle ingen være fatte og der skulle
helder ingen vær syyg, få de hie Profet kund kurier
helder ingen være syyg få de her profet kunne kurier
åld de Syggen, dæ wa te. Sine håd osse wan henn
åld de syggen der var til sine havde også wan henn
å høør æ Amerikaner, hun tøtt, han wa en grum
og høre en amerikaner hun tøtt han var en grum
Mand te å prekk. Hun wa så betawen å en Sang,
mand til og prekk hun var så betawen og en sang
han håd sungen, den hååd te Ommkwæj: „Det er
han havde sungen den havde til ommkwæj det er
væl, det er væl med min Sjæl.' Næer han klemt o
væl det er væl med min sjæl nær han klemt på
mæ den, kund en liifram høør, te de slow Skrald
mig den kunne en ligefrem høre til de slog skrald
nie i æ Hals o ham, næer han trækket hans Åånd.
nie i en hals på ham nær han trækket hans Åånd
Sine wa hiel fånærrmet o Søren Hjorth, fåde han
sine var hiel fånærrmet på søren hjorth fåde han
såå, te Mister Anderson wa ves en Vindbøjtel. „A
sagde til mister anderson var ves en vindbøjtel jeg
ka ett fåsto, te Di tør sæjj såen nued om såen en
kan ikke forstå til de tør sæjj sådan nued om sådan en
hælle Mand. Di tøt jo da godt om Hælle-Mads,'
hælle mand de tøt jo da godt om hælle mads
såå hun. Men Søren såå, te Hælle-Mads wa bæjjer
sagde hun men søren sagde til hælle mads var bæjjer
å æ Slaww. Sine tur ålde tål om, te hun håd wan
og en slaww sine tur aldrig tål om til hun havde wan
36
henn å snakk mæ æ Amerikaner, hun håd spuer
henn og snakk mig en amerikaner hun havde spuer
ham, om han ett kjæænd Hans Henrik, de kund jo
ham om han ikke kjæænd hans henrik de kunne jo
da godt væær, sien han wa fræ Amerika. Å Mister
da godt være gold han var fra amerika og mister
Anderson håd så jow, ham kjæænd han så møj
anderson havde så jo ham kjæænd han så møj
godt, Hans Henrik wa jen a di føøst, dæ håd sluttet
godt hans henrik var en jeg de føøst der havde sluttet
sæ te den ny Profet, å han håd Arrbed ve de ny
sig til den ny profet og han havde arbejde ved de ny
Sion, dæ skuld byyges. Dæsom Sine kund skaf
sion der skulle byyges dæsom sine kunne skaf
trejhunder Kroner, så vild han kjøøv hind en Bellæt
trejhunder kroner så vil han kjøøv hendes en bellæt
å ta hind mej te Amerika, å han vild sørre få, te
og ta hendes med til amerika og han vil sørre få til
hun kam te Hans Henrik. Men hun skuld ett snak
hun kom til hans henrik men hun skulle ikke snak
om et te nowwe. Sine wa snåe kyw å å rejs fræ
om det til nogle sine var snart bedr og og rejs fra
hind Herskav no, ve Fruen wa sykk, men hun wa
hendes herskav nu ved fruen var sykk men hun var
jo så op te November, å næer hun skulld astæj,
jo så op til november og nær hun skulld afsted
vild hun helst øwe te Hans Henrik. Atte hwa hun
vil hun helst øwe til hans henrik om hvad hun
kund fåsto, brugt di nok ett så møj Fiinhjed i Ame-
kunne forstå brugte de nok ikke så møj fiinhjed i ame
rika, de kund ves gjaan pas få hind. Hun fæk æ
rika de kunne ves gjaan passe få hendes hun fik en
Mjelkkusk te å ta æ Pææng ud å æ Spåårkas få hind,
mjelkkusk til og ta en penge ud og en spåårkas få hendes
å en Awten, hun håd fri, gik hun øwe te æ Krowe
og en aften hun havde fri gik hun øwe til en krowe
mæ dem.
mig dem
Æ Møød wa ett begyndt ino, å dæ stod en Diel
en møød var ikke begyndt endnu og der stod en diel
Folk uddenfor. Sine stod i hind ejjn Tanker å vindt
folk uddenfor sine stod i hendes egen tanker og vindt
atte, te Mister Anderson skuld komm. Men så lii
om til mister anderson skulle komme men så lii
mæ jet wa der en bekjæend Stemm, dæ såå: „Goaw-
mig alligevel var der en bekendt stemm der sagde goaw
ten, Sine!' Sine wa lii ve å skrii om, dæ stod en
ten sine sine var lii ved og skrii om der stod en
Kåel forve hind, å hun tøtt, de wa Hans Henrik, men
mand forve hendes og hun tøtt de var hans henrik men
han wa bløwwen så pæen.
han var blevet så pæn
37
„Men er et da dæ, Hans Henrik,' såå hun, „hwoe
men er det da der hans henrik sagde hun hwoe
komme do da fræ?'
komme du da fra
„Well, a komme fræ Nebraska' j svåår han, „a wa
well jeg komme fra nebraska j svåår han jeg var
kommen te å længes wal møj, å så måt a hjem å
kommen til og længes vel møj og så måtte jeg hjem og
si te dæ.'
sin til der
Di gik let hen ad æ Vej sammel, å Sine fåtalld,
de gik let hen ad en vej sammen og sine fortalte
hwodan de hiele stod te, å hun fåtalld osse, hwa
hwodan de hiele stod til og hun fortalte også hvad
Mister Anderson håd bildt hind ind.
mister anderson havde bildt hendes ind
„Sikke da en Kjæltring!' såå Hans Henrik, nde
sikke da en kjæltring sagde hans henrik nde
æ jo de bååre Løwn. Men læ wos go ind å høør let
en jo de bååre løwn men læ os go ind og høre let
o ham.'
på ham
Ve Mister Anderson håd holdt hans Tåål, rejjst
ved mister anderson havde holdt hans tåål rejjst
Hans Henrik sæ op å spuur, om han måt sæjj et Par
hans henrik sig op og spuur om han måtte sæjj det par
Uer, å de fæk han Low te.
uer og de fik han low til
„Well,' såå Hans Henrik, „hwes a må sæjj et Par
well sagde hans henrik hwes jeg skal sæjj det par
Uer te de hie Fåsamling, så vil a sæjj jer, te Amerika
uer til de her fåsamling så vil jeg sæjj jer til amerika
er et groww stue Land, å die æ der bådde Kjæl-
er det groww store land og die en der både kjæl
tringer å skekkele Folk. A hå troffen begge Slaww
tringer og skekkele folk jeg har troffen begge slaww
i di Oer, a hå wan derøwwe, men a trowe nok, a
i de år jeg har wan derøwwe men jeg trowe nok jeg
tør sæjj, te den Løjser, die stoe o æ Prekkstuel, æ
tør sæjj til den løjser die stoe på en prekkstuel en
den støøst Kjæltring, dæ nowwetie æ kommen te
den støøst kjæltring der nowwetie en kommen til
Danmark fræ /unæitet Stææts.'
danmark fra unæitet stææts
Æ Fåsamling begyndt å blyw let urolle, men
en fåsamling begyndt og blive let urolle men
Hans Henrik bløw ve.
hans henrik blev ved
B Han hå bildt den Piig, hie sedde, en groww Hov
b han har bildt den pige her sidder en groww hov
Løwn ind, å han vild ha narret trejhunder Kroner
løwn ind og han vil have narret trejhunder kroner
fræ hind, hwes a ett lii wa kommen.'
fra hendes hwes jeg ikke lii var kommen
38
No stemt Mister Anderson i mæ: n Det er væl, det
nu stemt mister anderson i mig n det er væl det
er væl med min Sjæl,' men så bløw Hans Henrik gal.
er væl med min sjæl men så blev hans henrik gal
„A véd ett, hwodan de æ mæ di Sjæl, men hwes
jeg véd ikke hwodan de en mig de sjæl men hwes
de hie Komeddi ett snåe for Æænd, så vil et blyW
de her komeddi ikke snart for ende så vil det blive
gal mæ di Krop,' rovt han å vild te å ta den anden
gal mig de krop rovt han og vil til og ta den anden
i æ Nakk, men han smut fræ ham å kam ud å æ Daer.
i en nakk men han smut fra ham og kom ud og en daer
„Åå, skidt, læ ham rennd,' såå Sine, „no må do
Åh skidt læ ham rennd sagde sine nu skal du
helder go mæ mæ hjem.'
helder go mig mig hjem
De wa bløwwen let sildeajte, men di wa da lii
de var blevet let sildeajte men de var da lii
innd ve Søren Hjorth, å Sine såå, te de wa Hans
innd ved søren hjorth og sine sagde til de var hans
Henrik, dæwa kommen hjem fræ Amerika. Søren wa
henrik dæwa kommen hjem fra amerika søren var
glad ve å si ham, han såå, te Hans Henrik skuld
glad ved og sin ham han sagde til hans henrik skulle
komm å spis te Medde mæ dem den nææst Daw.
komme og spis til medde mig dem den nææst dag
Sine fulde Hans Henrik uddenfor, å di stod å snakket
sine fulde hans henrik uddenfor og de stod og snakket
en Timesti ve æ Huusæænd, dæ wa så møj å snakk
en timesti ved en huusæænd der var så møj og snakk
om, te di kund ålde blyw farre. Sine vild ha, te Hans
om til de kunne aldrig blive farre sine vil have til hans
Henrik skuld blyww hjemm, no han wa kommen
henrik skulle blive hjemm nu han var kommen
hjem, men de vild han ett regti sæj ja te. Ve di bløw
hjem men de vil han ikke rigtig sæj ja til ved de blev
kyw å å snakk, stod di åldstell å holdt ve hwerand-
bedr og og snakk stod de åldstell og holdt ved hwerand
eres Hender, men så hoor di, dæ wa nued, dæ
eres hender men så hoor de der var nued der
puslet omm bagve æ Huws. Hans Henrik lest sæ hen
puslet omm bagve en hus hans henrik lest sig hen
te æ Huushjønn for å si, hwa de wa, å Sine kam
til en huushjønn for og sin hvad de var og sine kom
bagatte. Di so, te dæ stod en Mand henn ve æ
bagatte de so til der stod en mand henn ved en
Træstavvel, han tow å æ Træ å fyldt et i en Pues.
træstavvel han tog og en træ og fyldt det i en pues
„Men, de æ jo en TYW!' såå Sine.
men de en jo en tyw sagde sine
Æ Mand vild ha ræend, men Hans Henrik fæk
en mand vil have ræend men hans henrik fik
i æ Nakk o ham å holdt ham.
i en nakk på ham og holdt ham
39
Åå, læ mæ go, læ mæ endele go,' såå æ Tyw, „a ska
Åh læ mig go læ mig endele go sagde en tyw jeg skal
ålde gjøør såen nued mie. A er en fatte Mand, dæ
aldrig gøre sådan nued mie jeg er en fatte mand der
hå håd Wonnheld, Di må ett gjø mæ uløkkele.'
har havde wonnheld de skal ikke gjø mig uløkkele
„Men hwa, de æ jo Didrik,' såå Hans Henrik,
men hvad de en jo didrik sagde hans henrik
„æ do da ett bløwwen klooger ino. Ka do ett kinnd
en du da ikke blevet klooger endnu kan du ikke kinnd
mæ!'
mig
„Åå, læ mæ go, ' såå han, „a vil gi dæ Mads Wolle
Åh læ mig go sagde han jeg vil giver der mads wolle
sens Klokk, dæsom do vil læ mæ go å ett snak om et
sens klokke dæsom du vil læ mig go og ikke snak om det
„Hwa sæje do, din gammel Kjæltring,håedod ?
hvad sæje du din gamle kjæltring håedod
No de wa dæ, dæ håd tawwen en, å så skul en
nu de var der der havde tawwen en og så skul en
anden ha Skyld for et. Men skrop do konså jem,
anden have skyld for det men skrop du konså jem
så ka vi snakkes ve i Muen.'
så kan vi snakkes ved i muen
Så lusket Didrik å mæ hans toom P s, men
så lusket didrik og mig hans toom p s men
Hans Henrik tow ve Sine å snorret rund æ hind.
hans henrik tog ved sine og snorret rund en hendes
„No blywer a hjemm!' såå han.
nu blywer jeg hjemm sagde han
„Uha, næj, do må ves helder draw igjen,' såå
uha næj du skal ves helder draw igen sagde
Sine. »A æ ræj, en blywwe hiel tratte mæ dæ!'
sine jeg en ræj en blywwe hiel tratte mig der
Sme kund snåer ett fold i Søwn få Giee den Nat,
sme kunne snåer ikke fold i søwn få giee den nat
de håd wan så trøkkwon få hind, å de wa, lissom
de havde wan så trøkkwon få hendes og de var ligesom
åldting håd wan fåkjert, men no wa et bløwwen
alting havde wan fåkjert men nu var det blevet
regti, ve Hans Henrik wa kommen.
rigtig ved hans henrik var kommen
Den nææst Das Formedde kam æ Dogter å
den nææst das formedde kom en dogter og
vild si te Fruen, di kund høør, te han wa i godt
vil sin til fruen de kunne høre til han var i godt
Humør, få han kam fløjtend ind ad æ Hawwloog,
humør få han kom fløjtend ind ad en hawwloog
Han såå, te no måt Fruen sto op, å de wa hun jo
han sagde til nu måtte fruen står op og de var hun jo
glad ve, men Søren fækæ Dogter mej ind i en anden
glad ved men søren fækæ dogter med ind i en anden
Stoww å spuur, om dæ wa nued ve et mæ hind Hjatt.
stoww og spuur om der var nued ved det mig hendes hjatt
40
„lkke det fjerneste!' såå æ Dogter, øjeg har bare
lkke det fjerneste sagde en dogter øjeg har bare
spillet lidt Komedie for at faa hende til at blive lig-
spillet lidt komedie for at faa hende til at blive lig
gende. De kan stole paa, at den Hvilekur har hjulpen
gende de kan stole paa at den hvilekur har hjulpen
paa Deres Kones Nerver. Jeg er lige ved at tro,
paa deres kones nerver jeg er lige ved at tro
at det var en Lykke, at hun faldt ned af Trappen.'
at det var en lykke at hun faldt ned af trappen
Søren wa så glad, som han ett håd wan lænng, å
søren var så glad som han ikke havde wan længe og
Sine wa osse i godt Humør. Hun ferrmet æ hiel
sine var også i godt humør hun ferrmet en hiel
Formedde, å hind Kinder wa ino mie røø, end di
formedde og hendes kender var endnu mie røø end de
plejjet å væær. Hun wa trækket i hind nowweleddes
plejjet og være hun var trækket i hendes nowweleddes
Klæje, få hun tøtt, de kam hind få, lissom te de wa
klæje få hun tøtt de kom hendes få ligesom til de var
Sønnda. Fruen kam te å tænk o, te Sine wa egenlig
sønnda fruen kom til og tænk på til sine var egenlig
en pæen Piig, de håd hun ålde læjjen Mærke tefaar.
en pæn pige de havde hun aldrig læjjen mærke tefaar
Den jennest, dæ wa skidt tepas, wa æ swott Kok,
den jennest der var skidt tilpas var en swott kok
ve Sine vild te å hog æ Howed å en. Den brugt en
ved sine vil til og hog en hoved og en den brugte en
groww Mond, å Sine kund snåer ett ninn å gjør et
groww mond og sine kunne snåer ikke ninn og gjør det
ve en, men så ga et no Hek i æ Hals o en, de lyyj
ved en men så gav det nu hek i en hals på en de lyyj
lissom næer Mister Anderson sang, å så hjow hun
ligesom nær mister anderson sang og så hjow hun
te. Hun gleet sæ te å viis Hans Henrik, te hun kund
til hun gleet sig til og viis hans henrik til hun kunne
laww no godt Mad, hun skuld nok koog en Gryd
laww nu godt mad hun skulle nok koog en gryd
Sopp, te han kund vær bat mej.
sopp til han kunne være bat med
Sine vild ha spist i æ Kjøkken, men Fruen såå,
sine vil have spist i en kjøkken men fruen sagde
te de kund der ålde vær Tåål om, hun skuld sed te
til de kunne der aldrig være tåål om hun skulle sed til
Buers ve æ Sii a Hans Henrik. Han fåtalld om hans
buers ved en sii jeg hans henrik han fortalte om hans
Opløwelser i Amerika, å Sine måt fåtææl, hwodan
opløwelser i amerika og sine måtte fåtææl hwodan
hun næer wa kommen gal astæj mæ den anden
hun nær var kommen gal afsted mig den anden
Amerikaner.
amerikaner
„Men Sine da!' såå Søren, „hwodan kund Di
men sine da sagde søren hwodan kunne de
41
såen læ Dem narre? A hååd jo så Dem, te han wa
sådan læ dem snyde jeg havde jo så dem til han var
en Vindbøjtel! Å så vild Di ha rejst fræ wos te No.
en vindbøjtel og så vil de have rejst fra os til nu
vember, a håd endda fæest Dem for et hiel Oer!g
vember jeg havde endda fæest dem for det hiel år g
Sine so hen te Fruen, hun kund ett ninn å sæjj,
sine so hen til fruen hun kunne ikke ninn og sæjj
te Fruen håd så hind op. Fruen bløw føst rø i æ
til fruen havde så hendes op fruen blev først rø i en
Howed, men så tow hun Sine om æ Hals mæ den
hoved men så tog hun sine om en hals mig den
Arm, dæ håd wan sæl'e, å så såå hun:
arm der havde wan sæl e og så sagde hun
n Lille Sine, kan De tilgive mig, at jeg har været
n lille sine kan de tilgive mig at jeg har været
saa haard Ved Dem?'
så haard ved dem
„Såen må Fruen ett snakk,' swåår Sine, hun wa
sådan skal fruen ikke snakk swåår sine hun var
lii ve å grææd, »a hå helder ett wan, som a skulld,
lii ved og grææd jeg har helder ikke wan som jeg skulld
a hi gjor Fruen stue Uret, de æ ves, a håe, a troww
jeg hi gjor fruen store uret de en ves jeg håe jeg troww
jo, te de wa a jennle Gall, næer Fruen brugt såen
jo til de var jeg jennle gall nær fruen brugte sådan
en Mond øwe mæ, men no ka a jo fåsto, te de wa
en mond øwe mig men nu kan jeg jo forstå til de var
ett andt de hie Nøwraseri.'
ikke andt de her nøwraseri
„Men hwa no?' såå Søren, „vil Sine så no blyww
men hvad nu sagde søren vil sine så nu blive
ve wos?'
ved os
DA ska nok blyww i Vinter,' såå Sine, B a véd ett,
da skal nok blive i vinter sagde sine b jeg véd ikke
om a må lowwmie, de kommer an o Hans Henrik.'
om jeg skal lowwmie de kommer an på hans henrik
Fruen kam mæ Vin, å hun å Søren klinket mæ
fruen kom mig vin og hun og søren klinket mig
æ Kjærrestfolk å ønsket dem te Lykk.
en kærester og ønsket dem til lykk
»Sine er en gue Piig,' såå Søren, »men hun æ
sine er en god pige sagde søren men hun en
let vidtløftig. De æ godt, hun foe jen, dæ ka hold
let vidtløftig de en godt hun foe en der kan holde
Styyr o hind.'
stor på hendes
Copyright ISCA Software 2023-