Æ Jaanbåån wa nylle kommen te æ Ej , å åld-
en jaanbåån var nylle kommen til en ej og åld
ting o æ Stasjon so så nymåålet ud. Om e så wa
ting på en stasjon so så nymåålet ud om e så var
æ lille Stasjonsfåstander mæ hans røø nuere, så
en lille stasjonsfåstander mig hans røø nuere så
lignet han en splinterny Haltresøresm d mæ rø
lignet han en splinternye haltresøresm d mig rø
Mååling o. Søren Hjorth gik fram å 'ebååg o æ
mååling på søren hjorth gik fram og ebååg på en
Peron å vindt atter æ Tog, han skuld hindt den ny
peron og vindt atter en tog han skulle hindt den ny
Piig. Æ Lokomotiv kom skralderen mæ fie smo
pige en lokomotiv kom skralderen mig fire små
Vuun, lissom de plejjet, men de so ett ud atte, te
vuun ligesom de plejjet men de so ikke ud om til
hun wa mej. Men så fæk Søren Ywwo en bre Røkk
hun var med men så fik søren ywwo en bred ryg
a et Kwinndfolk, dæ kam baglæns ud å en Kupé,
jeg det kwinndfolk der kom baglæns ud og en kupé
hun håd en Wadsæk i æ Håend å en Pak under hwæ
hun havde en wadsæk i en håend og en pak under hver
Arm, å han gik hen o hælset o hind.
arm og han gik hen på hælset på hendes
„Godaw, no æ de Søren Hjowt, ja, a æ Sine', såå
godaw nu en de søren hjowt ja jeg en sine sagde
hun å flyyj ham den jenn a hind Pakker. „A hå bådde
hun og flyyj ham den alene jeg hendes pakker jeg har både
24
Las å Børren, Di ska ha Tak få, te Di vil hjelp mæ
las og børren de skal have tak få til de vil hjelp mig
å bæær et, de ka gjaan behøwwes. De æ råe, næer
og bæær det de kan gjaan behøwwes de en råe nær
Folk såen æ tjenstajte, de ka a så godt lii.'
folk sådan en tjenstajte de kan jeg så godt lii
Di fuldest ad hen ad æ Vej, å Søren gik å so let o
de fuldest ad hen ad en vej og søren gik og so let på
hind. Hun hååd et Par gue tykk, røø Kinder, di
hendes hun havde det par god tykk røø kender de
fyldt så møj i æ Ansegt, te de so ud, lissom æ Ywn
fyldt så møj i en ansigt til de so ud ligesom en øjne
sad i Klemmve dem. Søren gik å fornam o den Pak,
sad i klemmve dem søren gik og fornam på den pak
han gik mej; han kund mærk, te de wa en trind
han gik med han kunne mærk til de var en trind
Indrætning mæ en Øør ve.
indrætning mig en Øre ved
„Mæ Fålow', såå han, „hwa æ de for en Him-
mig fålow sagde han hvad en de for en him
strigimst, Di hie håe?'
strigimst de her håe
„Åå,' swåår Sine, „de æ såen en Handting, a
Åå swåår sine de en sådan en handting jeg
brugger om Natten, den kan a ett wal undvæær,
brugger om natten den kan jeg ikke vel undvæær
de æ såen en Swaghjed, a håe.'
de en sådan en swaghjed jeg håe
„No de er en Handting', såå Søren, „ja, de ka
nu de er en handting sagde søren ja de kan
en jo godt kålld en, men en ska jo så veed, hwa de
en jo godt kålld en men en skal jo så veed hvad de
betyyje. Dæ wa jen Gong en Offisier indkwatieret
betyyje der var en gang en offisier indkwatieret
ve no Bønder, å han læt sæ fåsto mej, te han vild
ved nu bønder og han læt sig forstå med til han vil
gjaan ha en „Handting' under hans Seng te å bruug
gjaan have en handting under hans seng til og bruug
om Natten. Men han tow sæ ett i Wåår få, te die o
om natten men han tog sig ikke i wåår få til die på
den Ejn kåldt di en Brænndvinsflask for en Hand-
den egn kåldt de en brænndvinsflask for en hand
ting, å ve han vild leg sæ om Awtenen, so han, te
ting og ved han vil ligge sig om aftenen so han til
dæ stod en Flask Brænndvin å et Glas under hans
der stod en flask brænndvin og det glas under hans
Seng.'
seng
»Nej si da,g såå Sine, nde wa da sæer. Di Folk
nej sin da g sagde sine nde var da sæer de folk
må da ves ha wan let enfoldig helde såen. — No
skal da ves have wan let enfoldig eller sådan nu
kommer et jo an o, om en ka gjør et ud ide hie Plas,
kommer det jo an på om en kan gjør det ud ide her plas
25
en æ jo ett won te de møjj Fiinhjed, men a tænke
en en jo ikke won til de møjj fiinhjed men jeg tænke
WOI, en ka læær et. A hår åldtie håd nem ve å læær,
woi en kan læær det jeg har åldtie havde nem ved og læær
a wa gue te å lær Sallmvæs, ve a gik te Præst.'
jeg var god til og lær sallmvæs ved jeg gik til præst
De ga et Sæt i Fruen, ve Søren kam hjem te hind
de gav det sæt i fruen ved søren kom hjem til hendes
mæ den ny Piig, hun kund si, te de wa ett a den
mig den ny pige hun kunne sin til de var ikke jeg den
Slaww, hun plejjet å ha. Men Fruen wa jo et dannet
slaww hun plejjet og have men fruen var jo det dannet
Mennesk, hun tow pæen imued hind, å Sine snakket
mennesk hun tog pæn imued hendes og sine snakket
døgti op mæ hind.
døgti op mig hendes
»Nej si, hwor I da bue kjøn!' såå Sine. „A hår
nej sin hvor i da bue kjøn sagde sine jeg har
ålde sjet så kjøn en Huws, a ka så godt lii å si såen
aldrig sjet så kjøn en hus jeg kan så godt lii og sin sådan
nued.'
nued
Om Awtenen gik Sine hen å si te en Faster, hun
om aftenen gik sine hen og sin til en faster hun
hååd hie i æ Sown. ÆKIokkwa øwe ti, ve hun kam
havde her i en sown Ækiokkwa øwe ti ved hun kom
igjen, å hind Herskav wa gawwen i Seng, men hun
igen og hendes herskav var gået i seng men hun
gik ind i æ Sowwkammer te dem, å hun sååndset ett,
gik ind i en sowwkammer til dem og hun sååndset ikke
te hun skuld bonk o æ Daer.
til hun skulle bonk på en daer
BNO, håer I pot jer!' såå Sine, „ja, de æ wol å o
bno har i pot jer sagde sine ja de en vel og på
æ Law. A vild hæjsen ha vist jer en Bellet a mi For-
en law jeg vil hæjsen have vist jer en bellet jeg mit, min for
ælder, men de ka I jo fo å si en anden Gong. A vil
ælder men de kan i jo få og sin en anden gang jeg vil
osse hen å leg mi Howed, hwor a ka ta et igjen i
også hen og ligge mit, min hoved hvor jeg kan ta det igen i
Muen, No må I så ha Gonat.'
muen nu skal i så have gonat
„Den Pige er umulig!' såå Fruen, ve Sine wa
den pige er umulig sagde fruen ved sine var
gawwen.
gået
„Ja ja, læ wos no si æ Ti an,' såå Søren.
ja ja læ os nu sin en ti an sagde søren
Den nææst Daw begyndt Fruen å egsesier mæ
den nææst dag begyndt fruen og egsesier mig
Sine, no skuld hun jo så te å læær no Fiinhjed.
sine nu skulle hun jo så til og læær nu fiinhjed
„De ka godt væær, te a ett ka gjøør et rætten den
de kan godt være til jeg ikke kan gøre det rætten den
26
føøst Ti,' såå Sine, »men a ska nok kom atter et'.
føøst ti sagde sine men jeg skal nok kom atter det
Fruen kommandieret, å Sine strabesieret, te hun
fruen kommandieret og sine strabesieret til hun
swedt ve et, å di wa begge tow dødsenstrætt, ve de
swedt ved det og de var begge tog dødsenstrætt ved de
wa Awten. Søren sad innd i hans Kontor å løøst,
var aften søren sad innd i hans kontor og løøst
han vild helst vær udden ve et.
han vil helst være uden ved det
En Daw skuld Fruen en Tur te æ Kjøvsta, hun
en dag skulle fruen en tur til en kjøvsta hun
vild besøøg hind Familli, å hun skuld osse snakk
vil besøøg hendes familli og hun skulle også snakk
mæ æ Dogter. Om Attemeddene sad Sine å stappet
mig en dogter om attemeddene sad sine og stappet
no Hueser, ve Søren kam ind i æ Stoww te hind.
nu hueser ved søren kom ind i en stoww til hendes
„Hwodan håe Sines Forælder et?' spuur han.
hwodan håe sines forælder det spuur han
„Jow Tak,' swåår Sine, „di håer et såmøj godt.
jow tak swåår sine de har det såmøj godt
Mi Fåe gor o Arrbed i æ Skow, die hå han gawwen
mit, min far gor på arbejde i en skow die har han gået
di siist trødde Oer. A ondere snåer o, te han ka blyw
de siist trødde år jeg ondere snåer på til han kan blive
ve å holld te et, han hå tawwen møj Kuld i den Skow
ved og holld til det han har tawwen møj kuld i den skow
ve Vinterti, men ban mien nok, han ka blyw ve
ved vinterti men ban mien nok han kan blive ved
nowwe Oer ino. A•trower ett, han ka undvæær å
nogle år endnu jeg trower ikke han kan undvæær og
kom i æ Skow. Mi Mue kommer ett ret vidt, få hun
kom i en skow mit, min mor kommer ikke ret vidt få hun
æ så rinng gongend. Hun fæk et sæl'e Knæ, ve hun
en så rinng gongend hun fik det sæl e knæ ved hun
gik i Skwol, å de wa o en Mååd æ Dejn, dæ wa Skyld
gik i skwol og de var på en mååd en degn der var skyld
i et. Dewa en Dawi æ Meddeslaw, te æ Skwolbøen
i det dewa en dawi en meddeslaw til en skwolbøen
wa gawwen hen o et liskjaer, å så kam di fåsilde
var gået hen på det liskjaer og så kom de fåsilde
ind i æ Skwol. Æ Dejn wa slem te å blyw haste,
ind i en skwol en degn var slem til og blive haste
å han såå, te den, dæ kam sist ind, skuld dæ skie
og han sagde til den der kom sist ind skulle der skie
en Ulykk. Mi Muewa den siist, å hun bløw så angest,
en ulykk mit, min muewa den siist og hun blev så angest
te hun føeld øwwer æ Daartræ å slow hind Knæ
til hun føeld øwwer en daartræ og slog hendes knæ
såen, te di måt bæær hind hjem. Så bløw der hint
sådan til de måtte bæær hendes hjem så blev der hint
en klog Mandy han løøst øwer et å smuur et mæ no
en klog mandy han løøst øwer det og smuur det mig nu
27
Salle, dæ wa dannet a Majmonetssmør å Skoww-
salle der var dannet jeg majmonetssmør og skoww
mærker å Hylldbark. Hun kam jo da te å go o et,
mærker og hylldbark hun kom jo da til og go på det
men regti godt bløw et ålde, å hun håe tit en groww
men rigtig godt blev det aldrig og hun håe tit en groww
Piin i et. Men hun sæje, de gjør ett såmøj, om en
piin i det men hun sæje de gjør ikke såmøj om en
ska lii nued i et Bien, næer en bååre sjel håer et godt.
skal lii nued i det bien nær en bååre selv har det godt
Mi Fåe æ så magesløs gue ve hind, han lawwe
mit, min far en så magesløs god ved hendes han lawwe
Kaffe te hind hwæ Muen, inden han drawwe å ad
kaffe til hendes hver muen inden han drawwe og ad
æ Skow, å om Awtenen hjelpe han hind mæ de,
en skow og om aftenen hjelpe han hendes mig de
hun ett ka vær øwe. Æ Skowwarrbed gir ett den
hun ikke kan være øwe en skowwarrbed gir ikke den
stue Dawwløen, men no foe di no Renter å æ Spåår-
store dawwløen men nu foe de nu renter og en spåår
kas, de hå hjålpen dem øwer æ Knøk.'
kas de har hjålpen dem øwer en knøk
„Hå di Pææng i æ Spåårkas?' spuur Søren.
har de penge i en spåårkas spuur søren
„Ja, de æ no da hæjsen miin,' såå Sine, „men
ja de en nu da hæjsen miin sagde sine men
di foer æ Renter. A wa Huusholder i nowwe Oer
de får en renter jeg var huusholder i nogle år
ve en Mand, dæ lo så rinng a Tææring, han håd
ved en mand der lå så rinng jeg tææring han havde
ingen Familli, å ve han døø, arret a, hwa dæ wa atte
ingen familli og ved han døde arret jeg hvad der var om
ham. A troww ett, dæ håd wan nuedj men dæ bløw
ham jeg troww ikke der havde wan nuedj men der blev
endda trejtuwsend Kroner, ve æ Stæj bløw soeld.
endda trejtuwsend kroner ved en stæj blev soeld
Demm ska di gammel no ha æ Renter å, så lænng
demm skal de gamle nu have en renter og så længe
di løwe, å no håe di et godt, di brugger ingen Flot-
de løwe og nu håe de det godt de brugger ingen flot
hjed helder såen, men di mangler ett nued. A ka
hjed helder sådan men de mangler ikke nued jeg kan
så godt lii, te di gammel ska ha et godt.'
så godt lii til de gamle skal have det godt
»Nej si,' såå Søren, „så æ Sine jo liifram Kapi-
nej sin sagde søren så en sine jo ligefrem kapi
talist! Så æ hun jo et godt Parti, de ka væær, hun
talist så en hun jo det godt parti de kan være hun
hår osse en Kjærrest?'
har også en kjærrest
De skuld Søren nok ett ha så, få no ga Sine sæ
de skulle søren nok ikke have så få nu gav sine sig
te å grææd.
til og grææd
28
ø Om Fåladels!' såå han, *de wa jo ett andt mi
ø om fåladels sagde han de var jo ikke andt mit, min
Plasier.'
plasier
„A ka godt fåtææl Dem, hwodan de henge sam-
jeg kan godt fåtææl dem hwodan de henge sam
mel,' såå Sine, „men a blywe så kyw, næer a tænker
mel sagde sine men jeg blive så bedr nær jeg tænker
o et. A hå kjæend Hans Henrik, lii fræ vi gik i Skwol
på det jeg har kendt hans henrik lii fra vi gik i skwol
sammel, han wa et sælle fatte Båen, dæ bløw op-
sammen han var det sælle fatte båen der blev op
drawwen o æ Fattegoer. Dæ wa ingen, dæ vest,
drawwen på en fattegoer der var ingen der vest
hwem dæ wa Fåe te hams en Mue hååd han jo da,
hwem der var far til hams en mor havde han jo da
men de wa snåe bæjje, te han ingen håd håed. De
men de var snart bedre til han ingen havde håed de
wa et sæl'e Stæj å løww si Bååndomsoer, å han håd
var det sæl e stæj og løww sin bååndomsoer og han havde
et helder ett få godt i æ Skwol, æ Dejn skuld jo
det helder ikke få godt i en skwol en degn skulle jo
hæjsen vær døgti å wa godt li i æ Sown, men æ
hæjsen være døgti og var godt li i en sown men en
Fattegorsbøen wa han no ett gue ve. Han vild
fattegorsbøen var han nu ikke god ved han vil
abselut ha te, te Hans Henrik wa en skidt Knæjt,
abselut have til til hans henrik var en skidt knæjt
å te de uund skuld bonkes ud a ham. Å så wa han
og til de uund skulle bonkes ud jeg ham og så var han
så slem te å gjø Nar, han sad somtie i æ Skwol å
så slem til og gjø nar han sad sommetider i en skwol og
fåtalld om, hwodan de vild go Hans Henrik, næer
fortalte om hwodan de vil go hans henrik nær
han bløw vogsen å skuld i æ Togthuws, å hwodan
han blev vogsen og skulle i en togthuws og hwodan
di så skuld piin ham mej å pomp Wand, hwes han
de så skulle piin ham med og pomp wand hwes han
ett vild bekinnd. Dæsom han ett bløw ve å pomp
ikke vil bekinnd dæsom han ikke blev ved og pomp
æ hiele Ti, så steg æ Wand såen, te han kund
en hiele ti så steg en wand sådan til han kunne
drowwn i et. Di ander Bøen sad å low ad et, men
drowwn i det de andre børn sad og low ad det men
a tøtt, de wa Synd få Hans Henrik. A hjalp ham
jeg tøtt de var synd få hans henrik jeg hjalp ham
somtie mæ hans Ræjjnstøk, han wa jo ett så godt
sommetider mig hans ræjjnstøk han var jo ikke så godt
begawet som en anden, Sien kam vi te å tjen i
begawet som en anden gold kom vi til og tjen i
Goor sammel ve Mads Wollesen, vi wa ett såen
goor sammen ved mads wollesen vi var ikke sådan
fålowet, men vi wa da Kjærrester. Men så gik et
fålowet men vi var da kjærrester men så gik det
29
så sæl'e te, te Mads Wollesens Klokk bløw henn,
så sæl e til til mads wollesens klokke blev henn
de wa en gammel jen, han håd arret atte hans Fåe,
de var en gamle en han havde arret om hans far
å Hans Henrik fæk Skyld for et, ham wa di åldtie
og hans henrik fik skyld for det ham var de åldtie
atte. Dæ bløw ett nued ud å et, men Hans Henrik
om der blev ikke nued ud og det men hans henrik
drow å te Amerika, han kund ett finnd sæ i å væær
drog og til amerika han kunne ikke finnd sig i og være
her, næer Folk ett vild trow ham.'
her nær folk ikke vil tro ham
„Høer Di så ålde fræ ham?' spuur Søren.
høer de så aldrig fra ham spuur søren
BA hå fåt Bræw jen Gong,' såå Sine, „men han
bad har fåt bræw en gang sagde sine men han
er ett gue te å skryww, å han ka ett såliig fo nowwe
er ikke god til og skyer og han kan ikke såliig få nogle
te å skryww få sæ die øwwe, få die ka Folk wol ett
til og skyer få sig die øwwe få die kan folk vel ikke
andt end de engelsk.'
andt end de engelsk
„Ja ja, lille Sine,' såå Søren, „æ dæ nued ve ham,
ja ja lille sine sagde søren en der nued ved ham
så komme han nok igjen.'
så komme han nok igen
Om Awtenen kom Fruen tebaag fræ æ Kjøvsta
om aftenen kom fruen tebaag fra en kjøvsta
mæ en hiel Slævning Meddesine. Hun fåtalld, te di
mig en hiel slævning meddesine hun fortalte til de
wa ve å byyg et stue Huws ve æ Sii a æ Spåårkas,
var ved og byyg det store hus ved en sii jeg en spåårkas
men di håd lawet no Gållskav ve æ Grond, å no wa
men de havde lawet nu gållskav ved en grond og nu var
den jenn Gowl skræjjen nie, inden di fæk æ Huws
den alene gowl skræjjen nie inden de fik en hus
rejst.
rejst
„De ka liggn dem, di Kjæltringer!' såå Søren.
de kan liggn dem de kjæltringer sagde søren
„Men jøsses da', såå Sine, „dæ kund jo ha bløw-
men jøsses da sagde sine der kunne jo have blev
wen nowwe slawwen ihjel!'
wen nogle slawwen ihjel
„Ett andt mæ de,q såå Søren, „der er Folk nok.
ikke andt mig de q sagde søren der er folk nok
De wa slem, hwes de skuld ha ramt et ærlig Men-
de var slem hwes de skulle have ramt det ærlig men
nesk, men de skuld da vær et sæer Træf.'
nesk men de skulle da være det sæer træf
„Uha!' såå Sine, „a ka ett lii å høør, te Di snakke
uha sagde sine jeg kan ikke lii og høre til de snakke
såen, en ska ett spott.'
sådan en skal ikke spott
30
Copyright ISCA Software 2023-