PÆJES HANDELER

DÆ WA JEN GONG EN KÅEL, DÆ HJED
der var en gang en mand der hjed
Pæje, han villd så gjaan handel, å han wa
pæje han villd så gjaan handle og han var
især så i Løst for å kom te Agsjoner. Hans Kjær-
især så i læste for og kom til agsjoner hans kjær
rest kund ett lii et, hun tøtt, de wa no sæer Ragels,
rest kunne ikke lii det hun tøtt de var nu sæer ragels
han kjøvt, å han gik ilywl å klattet en Djel Pææng
han kjøvt og han gik alligevel og klattet en djel penge
hen ve et. Hun såå te ham, te hun tøtt, han skuld
hen ved det hun sagde til ham til hun tøtt han skulle
læ et væær, de wa ett nued likk for en Goormands-
læ det være de var ikke nued likk for en goormands
søn å såen rennd fræ jen Agsjon te en anden, men
søn og sådan rennd fra en agsjon til en anden men
hån swåår, te de wa lii hans LYW å Løst, å han tøtt,
hån swåår til de var lii hans lyw og læste og han tøtt
de wa så møj no gromm Handeler, han goor. Så
de var så møj nu gromm handeler han goor så
snakket hun ett mie om de, få hun wa en klog Piig,
snakket hun ikke mie om de få hun var en klog pige
men en Ti atte såå hun te ham, te hun troww ett,
men en ti om sagde hun til ham til hun troww ikke
hun tur gywt sæ mæ ham. Ja, da skuld hun ett vær
hun tur gift sig mig ham ja da skulle hun ikke være
ræj få de, mindt Pæje, få han wa gue nok. Næj,
ræj få de mindt pæje få han var god nok næj
hun wa da bløwwen så ræj få ham, fåde han åldtie
hun var da blevet så ræj få ham fåde han åldtie
goor såen nowwe gue Handeler; hun wa ræj for,
goor sådan nogle god handeler hun var ræj for
te de wa Hegseri, å te han wa i mæ den slemm.
til de var hegseri og til han var i mig den slemm
Pæje såå, te han wa så gue te å handel, fåde te
pæje sagde til han var så god til og handle fåde til
han wa såen en fååle klog Kåel; dæ wa ingen Heg-
han var sådan en fååle klog mand der var ingen heg
seri ve de, men hun vild ett trow ham. Dæsom han
seri ved de men hun vil ikke tro ham dæsom han
endda en jenle Gong kund ha goer en dom Han-
endda en jenle gang kunne have gård en dom han
del å sat no Pææng te, så vild hun trow, de gik
del og sat nu penge til så vil hun tro de gik


82



rele te, men hæjsen tur hun ett ha mæ ham å
rele til men hæjsen tur hun ikke have mig ham og
gjøør.
gøre
Pæje såå, te han kund gjøør lii, hwa han villd,
pæje sagde til han kunne gøre lii hvad han villd
å han kund osse gjøør en dom Handel, om de
og han kunne også gøre en dom handle om de
skuld kom an o de. En lille Ti atte wa der en Ag-
skulle kom an på de en lille ti om var der en ag
sjon øwwe nowwe Sager atter en gammel Kuen,
sjon øwwe nogle sager atter en gamle kone
dæ wa dø, å Pæje gik dæhen; no skuld han viis,
der var dø og pæje gik dæhen nu skulle han viis
te han kund gjøør så dom en Handel, te ingen
til han kunne gøre så dom en handle til ingen
kund gjør ham et atter. Han kjøvt en gammel
kunne gjør ham det atter han kjøvt en gamle
ræwwnet Tepott, te æ Tuud wa slawwen å, å han
ræwwnet tepott til en tuud var slawwen og og han
ga tow Kroner å haltres for en ve Hammerslaw.
gav tog kroner og haltres for en ved hammerslaw
Så gik han hen te hans Kjærrest å viist hinnd en;
så gik han hen til hans kjærrest og viist hende en
no kund hun dawel si, te han kund osse gjøør en
nu kunne hun dawel sin til han kunne også gøre en
dom Handel. n Læ wos si, hwa der æ i en!' såå
dom handle n læ os sin hvad der en i en sagde
hun, hun ragt en hiel Djel Sager ud å en, å tesist
hun hun ragt en hiel djel sager ud og en og tesist
kam der syw Kroner å haltres Øre i Småpææng;
kom der syv kroner og haltres Øre i småpææng
æ Kuen håd brugt æ Tepott te å gjemm hind
en kone havde brugte en tepott til og gjemm hendes
Pææng i. Så wa et jo liigodt en gue Handel, han
penge i så var det jo lige godt en god handle han
håd goer, å æ Piig såå, te såen et Mennesk tur hun
havde gård og en pige sagde til sådan det mennesk tur hun
ett ha mej å bestell. Men Pæje vild prøww et igjen,
ikke have med og bestell men pæje vil prøww det igen
han skuld nok kom bæjje fræ et en anden Gong.
han skulle nok kom bedre fra det en anden gang
En lille Ti atte wa han igjen te Agsjon, å die
en lille ti om var han igen til agsjon og die
kjøvt han et Par umååg Træsko, di wa te venstre
kjøvt han det par umååg træsko de var til venstre
Fued beggetow, å no vest han da, han håd goer
fued beggeto og nu vest han da han havde gård
en dom Handel, få såen no Træsko kund ingen
en dom handle få sådan nu træsko kunne ingen
Mennesker go mej. Han gik hen te hans Kjærrest
mennesker go med han gik hen til hans kjærrest
mæ dem, men hun håd et Par Træsko standen, dæ
mig dem men hun havde det par træsko standen der


83



osse wa umååg, å di wa te høwwer Fued begge-
også var umååg og de var til høwwer fued begge
tow. Ve di fæk di hie Træsko sat sammel, bløw dæ
tog ved de fik de her træsko sat sammen blev der
tow gue Par ud a dem, å så wa æ Handel ett så
tog god par ud jeg dem og så var en handle ikke så
rinng endda. Hun vild ha tawwen Awwskejn mæ
rinng endda hun vil have tawwen awwskejn mig
ham mæ de sååm, men han fæk da Low å prøww
ham mig de sååm men han fik da low og prøww
ino en Gong, de skuld så vær den siist.
endnu en gang de skulle så være den siist
No vild han regti gjø sæ Umååg for å fo en
nu vil han rigtig gjø sig umååg for og få en
unøtte Ting; han mindt, dæ wa ingen Ting så
unøtte ting han mindt der var ingen ting så
unøtte som Bøgger, å sø kjøvt han en Bog ve den
unøtte som bøgger og sø kjøvt han en bog ved den
triddi Agsjon, han wa te. Han kam nok så vigtig
triddi agsjon han var til han kom nok så vigtig
hen te hans Kjærrest mæ en, no kund hun dawel
hen til hans kjærrest mig en nu kunne hun dawel
si, te han fåstod å gjøør en dom Handel. Hun be-
sin til han fåstod og gøre en dom handle hun be
holdt æ Bog for å viis æ Præst en, å han bløw
holdt en bog for og viis en præst en og han blev
groww foronderet, ve han so en; han såå, te den
groww foronderet ved han so en han sagde til den
wa trejhunder Oer gammel, å den wa så sjælden,
var trejhunder år gamle og den var så sjælden
te dæ wa ett en Gong Mååg te en i Kjøvvenhawn,
til der var ikke en gang mage til en i kjøvvenhawn
den Bog kund hun fo manne Pææng for. Så kam
den bog kunne hun få mange penge for så kom
Pæje igjen å vild ha å veed, hwa æ Præst håd så.
pæje igen og vil have og veed hvad en præst havde så
Ja, han håd jo da så, te æ Bog wa trejhunder Oer
ja han havde jo da så til en bog var trejhunder år
gammel. Men så bløw Pæje gal; han vest nok, han
gamle men så blev pæje gal han vest nok han
håd goer en dom Handel, men te de wa såen no
havde gård en dom handle men til de var sådan nu
gammel Skidt, di håd fåt narret i ham, de håd han
gamle skidt de havde fåt narret i ham de havde han
liigodt ålder trow. Næer de wa såen no Kjæltringe,
lige godt ålder tro nær de var sådan nu kjæltringe
dæ holdt æ Agsjoner, så vild han ålde go te Ag-
der holdt en agsjoner så vil han aldrig go til ag
sjon mie. Han wa så gal, te han vild ha håd æ Bog
sjon mie han var så gal til han vil have havde en bog
bræend mæ de sååm, men hans Kjærrest vild godt
bræend mig de sååm men hans kjærrest vil godt


84



beholld en; hun kund bruug en te å leg onder æ
beholld en hun kunne bruug en til og ligge onder en
Dejjntrow, de wa så slem te å vepp.
dejjntrow de var så slem til og vepp
Så bløw di gywt, å Pæje gik ålde te Agsjon mie.
så blev de gift og pæje gik aldrig til agsjon mie
Æ Præst hjalp Pæjes Kuen å fo æ Bog soeldy hun
en præst hjalp pæjes kone og få en bog soeldy hun
fæk haltres Kroner for en. Men de fæk Pæje ålde
fik haltres kroner for en men de fik pæje aldrig
å veed, hun gjemt sjel æ Pææng te å kjøøv no Stås
og veed hun gjemt selv en penge til og kjøøv nu stås
for, få hun wa en klog Kuen, de wa Pæje ett.
for få hun var en klog kone de var pæje ikke

Tilbage