Æ Præst å æ Møller

Æ Møller kam ud fræ æ Præstes Kontor,
en møller kom ud fra en præstes kontor
å han møtt æ Prææstkuen uud i æ Goer,
og han møtt en prææstkuen uud i en gård
hun håd sjet, te æ Møller gik ind te hind Mand,
hun havde sjet til en møller gik ind til hendes mand
å vild nok ha å veed, hwa hans Ærind håd wan.
og vil nok have og veed hvad hans Ærind havde wan
Hun hælset — æ Møller fæk travlt mej å bukk:
hun hælset en møller fik travlt med og bukk
»Ja, mæ å æ Præst hååd en Høøn å plukk,
ja mig og en præst havde en høøn og plukk
en komme jo ett i æ Kjerk ræt tit,
en komme jo ikke i en kjerk ret tit
men a wa der i Gue, å da gik han få vidt.
men jeg var der i god og da gik han få vidt
Han holdt da så møj en skammele Tåål,
han holdt da så møj en skammele tåål
læt wos veed, vi wa ålld nowwe wanntrow Kåål,
læt os veed vi var alle nogle wanntrow karle
Bønder å Hanndværksfolk, Møller å Dejn
bønder og hanndværksfolk møller og degn
a sad i æ Stuel å wa hiel fålæjnl«
jeg sad i en stuel og var hiel fålæjnl


Æ Prææstkuen vild prøww å træk let i Land :
en prææstkuen vil prøww og træk let i land
»De har dog vist misforstaaet min Mand,
de har dog vist misforstaaet min mand
det kan umulig være Dem, han har ment,
det kan umulig være dem han har ment
det Skudsmaal har De jo da ikke fortjent I«
det skudsmaal har de jo da ikke fortjent i


No taaret æ Møller æ Swed a hans Pannd:
nu taaret en møller en swed jeg hans pannd
»A sæjer ett ant end hwa der æ sannd,
jeg sæjer ikke ant end hvad der en sannd
de æ godt nok, te Fruwwen no snakke så pæen,
de en godt nok til fruwwen nu snakke så pæn
men a ska sæjj Dem jen Ting: han håe bekjæendl«
men jeg skal sæjj dem en ting han håe bekjæendl

Tilbage