Æ Løøsen

I gammel Daww bløw æ kloog Mand hint,
i gamle dage blev en kloog mand hint
næer en Mennesk wa kommen te Skåå,
nær en mennesk var kommen til skade
han løøst øwwe den dæ wa sykk å fåpint,
han løøst øwwe den der var sykk og fåpint
men ingen kund høør hwa han såå.
men ingen kunne høre hvad han sagde
Han mumlet si Remms å den syyg bløw smuer,
han mumlet sin remms og den syyg blev smuer
æ Hjelp wa så let å finnd,
en hjelp var så let og finnd
dæ wa såen en Majt i æ kloog Mands Uer,
der var sådan en majt i en kloog mands uer
te de liistrags begyndt å linn.
til de liistrags begyndt og linn


No æ Verden så sykk som en ålde hå wan,
nu en verden så sykk som en aldrig har wan
en høer kons om Piin å Plaww,
en høer kun om piin og plaww
å løøs de ka no hwæ Kuen å Mand
og læse de kan nu hver kone og mand
møj bæjje end i gammel Daww.
møj bedre end i gamle dage
Dæ løøses å prekes a Præst å Dejn,
der løøses og prekes jeg præst og degn
der æ Bøgger å Blåå o hwæ Buer,
der en bøgger og blåå på hver bor
men te Bæjjring æ dæ kons sælle Tejn,
men til bæjjring en der kun sælle tejn
-- der æ ingen Majt i æ Uer!
der en ingen majt i en uer

Tilbage