En Meddesøwn

Æ Flæsk wa få fjed, å æ Grøed wa få styw,
en flæsk var få fjed og en grøed var få styw
men næer en æ sulten å hæjsen ett skåe,
men nær en en sulten og hæjsen ikke skåe
så klemmer en o mæ de Mad en håe,
så klemmer en på mig de mad en håe
om osse de legge let tung i æ LYW.
om også de legge let tung i en lyw
A taaret mi Skie å slekket mi Knyw,
jeg taaret mit, min skie og slekket mit, min knyw
no tøtt a en Meddesøwn kund vær råe.
nu tøtt jeg en meddesøwn kunne være råe


Om æ Flæsk hååd æ Skyld, ka a ett bedømm,
om en flæsk havde en skyld kan jeg ikke bedømm
men så soor a sowwet, begyndt a å drømm,
men så soor jeg sowwet begyndt jeg og drømm
å de føøst a so, ve mi Ywn a lott,
og de føøst jeg so ved mit, min øjne jeg lott
wa en Vej dæ gik lii te Himmerigs Puott;
var en vej der gik lii til himmerigs puott
let stejl å knokkelwon wa en å si te,
let stejl og knokkelwon var en og sin til
å no håd en lii fåt så møj å eed,
og nu havde en lii fåt så møj og eed
a sat mæ i Gong, men kam snåe te å sweed,
jeg sat mig i gang men kom snart til og sweed
å a puust imelld, de mått a ha Ti te.
og jeg pustede imellem de mått jeg have ti til


Ve æ Indkjøøren wa der et høw Kateder,
ved en indkjøøren var der det høw kateder
die sad der en Mand mæ et stue Skekk,
die sad der en mand mig det store skæg
å de wa så hwid som en kalket Vekk,
og de var så hwid som en kalket væg
a såånst mæ de sååm, te de wa Sant Peder.
jeg såånst mig de sååm til de var sant peder
Han skuld jo tagsier, hwa di Folk wa vaer,
han skulle jo tagsier hvad de folk var vaer
dæ kam å vild ind ad Himmerigs Daer.
der kom og vil ind ad himmerigs daer


No, a vild go ind, a mindt han måt kinnd mæ,
nu jeg vil go ind jeg mindt han måtte kinnd mig
men han såå, om a vild sto let te en Sii,
men han sagde om jeg vil står let til en sii
han keg i en Bog, men tøtt ett han kund finnd mæ,
han kiggede i en bog men tøtt ikke han kunne finnd mig
a wa kyw å, te a skuld hie sto å bii.
jeg var bedr og til jeg skulle her står og bii
Ilaw vi diskurieret, wa dæ jen dæ smut ind,
ilaw vi diskurieret var der en der smut ind
de wa FattegorssLine -— en ussel Støk Kwindl
de var fattegorssline en ussel stykke? kwindl
Ind kam hun, men hun blywwe nok pevven ud,
ind kom hun men hun blywwe nok pevven ud
wa a innd, skuld a snåe fo hinnd hevven ud.
var jeg innd skulle jeg snart få hende hevven ud
No kam dæ så manne, dæ wa ve å blyw Trynngi,
nu kom der så mange der var ved og blive trynngi
a kjæænd godt di fliest, di wa hie fræ æ Ejn,
jeg kjæænd godt de fliest de var her fra en egn
men Sant Peder vest ålde den mindste Beskejn,
men sant peder vest aldrig den mindste beskejn
han læt dem smut ind, næer di ga ham et Tejn;
han læt dem smut ind nær de gav ham det tejn
dje Børrm å dje Puesse bløw smet i jen Dynngi,
deres byrde og deres puesse blev smet i en dynngi
de so ud te, te ålld wa liimøj ræjn.
de so ud til til alle var liimøj ræjn
No lukke han op for æ Røjtes Kjællingl
nu lukke han op for en røjtes kjællingl
han må da go hiel i Bååndom den gammel,
han skal da go hiel i barndom den gamle
æ de no nued likk, te såen en Bestelling
en de nu nued likk til sådan en bestelling
ska passes a jen dæ slæt ett ka sammell
skal passes jeg en der slæt ikke kan sammell
Di skuld lii læ mæ kom te å rangsier dem,
de skulle lii læ mig kom til og rangsier dem
a kinde mi Folk, a skuld nok komfermier dem.
jeg kinde mit, min folk jeg skulle nok komfermier dem


»Ja«, sæjer a, »no er a kyw å å bii,
ja sæjer jeg nu er jeg bedr og og bii
a hå ves ett fåtint å blyw såen sat te Sii,
jeg har ves ikke fåtint og blive sådan sat til sii
a hå preket få Folk å slawwen i æ Buer,
jeg har preket få folk og slawwen i en bor
a hå så dem den klååre Sandhjeds Uer;
jeg har så dem den klååre sandhjeds uer
a hår ålde om Sønnden kjor Kuen i mi Låå,
jeg har aldrig om sønnden kjor kone i mit, min låå
a hå gawwen te Møøder ve Moon å ve Løjt,
jeg har gået til møøder ved moon og ved løjt
a hå ofret mi Pææng, a hår ett nued å frøjtl«
jeg har ofret mit, min penge jeg har ikke nued og frøjtl
Men Sant Peder hoor ett engong hwa a såål
men sant peder hoor ikke engong hvad jeg såål
Så kam der en Engel å lindet æ Daer,
så kom der en engel og lindet en daer
å ud fræ den kam dæ så lyst et Skjaer,
og ud fra den kom der så lyst det skjaer
han holdt en såen, te æ Lyjs lii kund ramm mæ,
han holdt en sådan til en lys lii kunne ramm mig
— næj fyj endda, hwor a no måt skamm mæ,
næj fyj endda hvor jeg nu måtte skamm mig
no fæk a å SI hwa mi Guehjed wa vaerl
nu fik jeg og sin hvad mit, min guehjed var vaerl
A wa moogbeskidt, ussel å grim å sælle,
jeg var moogbeskidt ussel og grim og sælle
å ålder en Træwl a hååd o æ Bælle,
og ålder en træwl jeg havde på en bælle
men inden æ Daer kund a skimm en Skåår,
men inden en daer kunne jeg skimm en skåår
dje Klæje wa hwiid, å dje Ywn wa klåår.
deres klæje var hwiid og deres øjne var klare


Så lusket a å, a wa skidt tepasy
så lusket jeg og jeg var skidt tepasy
men a wownt i de sååm, Dæ wa jen, dæ rovt: »Mads!
men jeg wownt i de sååm der var en der rovt mads
Hudden er et da, Mand, do legger å tår o?
hudden er det da mand du legger og tår på
do drømme ves, Verden æ ve å fågol«
du drømme ves verden en ved og fågol
A gnej mi Ywn, å mi Howed a drejjet:
jeg gnej mit, min øjne og mit, min hoved jeg drejjet
»A hå drømt så slem, te a ett ka sæjj et,
jeg har drømt så slem til jeg ikke kan sæjj det
men Guskelow te de no æ fåbi,
men guskelow til de nu en forbi
ka do no ett lii hjelp mæ i let Klæje?«
kan du nu ikke lii hjelp mig i let klæje
Men no ga Kjesten sæ te å li:
men nu gav kirsten sig til og li
»Do drømmer ino, Mads, hwa æ et do sæje?
du drømmer endnu mads hvad en det du sæje
do er i Klæje nok, så vidt a ka si!«
du er i klæje nok så vidt jeg kan sin


— Den Meddesøwn sat mæ hårdt i Klemm,
den meddesøwn sat mig hårdt i klemme
den laar mæ nued, te a ålder vil glemm.
den laar mig nued til jeg ålder vil glemme
Men trower I, de a fåtæel jer æ Løwn,
men trower i de jeg fåtæel jer en løwn
— prøw sjel å spis Flæsk å sow Meddesøwnl
prøw selv og spis flæsk og so meddesøwnl

Tilbage