Æ Høøstgilld

Vi håd slet, vi håd swet, de wa hiet i æ Høst,
vi havde slet vi havde swet de var hiet i en høst
å æ Gammelølsbimpel måt slokk wos wo Tøst,
og en gammelølsbimpel måtte slokk os vor tøst
men æ Kuen fæk vi ind, dæ gik ett nued te Spilld,
men en kone fik vi ind der gik ikke nued til spilld
å no vild wo Håsbond så gjøør wos en Gilld.
og nu vil vor håsbond så gøre os en gilde


Vi bløw pæen bøjjen ind å tow Sææd ve æ Buer,
vi blev pæn indbudt ind og tog sææd ved en bor
vi fæk Risengrød føst mæ en Smørklat så stuer;
vi fik risengrød først mig en smørklat så stor
vi fæk Stieg å Katøfler å Kaffe å Kååg,
vi fik stieg og katøfler og kaffe og kog
å vi oed, lille Bøen, te a ett hå kjænd Mååg.
og vi oed lille børn til jeg ikke har kjænd mage


Wo Håsbond håd rejst sæ, no holdt han en Tåål,
vor håsbond havde rejst sig nu holdt han en tåål
bøj wos walkommen te, bådde Pigger å Kåål;
bøj os walkommen til både piger og karle
han wa glad ve å si, te vi ålld wa te Stee,
han var glad ved og sin til vi alle var til stee
få no skuld vi ha wos en Daw mæ let Glee.
få nu skulle vi have os en dag mig let glæde


Han talld om de Arrbed, dæ wa i en Goer,
han talld om de arbejde der var i en gård
jen målket æ Kre, å jen kleppet æ Foer,
en målket en kre og en kleppet en får
jen kjoor mæ æ Hææst, å jen wogt ve en Sow,
en kjoor mig en hææst og en wogt ved en so
men åldting skuld gjøøres a Folk, dæ wå trow.
men alting skulle gjøøres jeg folk der wå tro


Æ Kåål vild han takk få hwæ Fuur, di håd væend,
en karle vil han takk få hver furre de havde vendt
æ Pigger håd skuuret æ Mjelkspannd så pæen,
en piger havde skuuret en mjelkspannd så pæn
æ Røjter håd kjøn holdt æ Mødding i Stand,
en røjter havde kjøn holdt en mødding i stand
mæ såen nowwe Folk wa et læt å vær Mand.
mig sådan nogle folk var det læt og være mand


Han takket Wohærre få Suelskin å Ræen,
han takket vor herre få suelskin og regn
no wa han så glad, te æ Høøsten wa æend;
nu var han så glad til en høøsten var endt
vi håd ålld wan så flink å så kjøn hjålpen te,
vi havde alle wan så flink og så kjøn hjålpen til
å såen vild han ønnsk, de måt åldti blyw ve.
og sådan vil han ønnsk de måtte åldti blive ved


Vi sad å ga Ajt o di Uer, te han såå,
vi sad og gav ajt på de uer til han sagde
å ve han wa farre, han fæk et Hurråå ;
og ved han var farre han fik det hurråå
vi lowwet, te vi vild blyw ve å ta fat,
vi lowwet til vi vil blive ved og ta fat
men føst vild vi dååns no de hall å æ Nat!
men først vil vi danse nu de hall og en nat


--



Si den Gong da wa der jen Daw i æ Oer,
sin den gang da var der en dag i en år
hwo vi ålld kunnd kom sammel te Gilld i æ Goer;
hvor vi alle kunde kom sammen til gilde i en gård
vi wa ålldsammel Liig, bådde stuer å smo,
vi var ålldsammel liig både stor og små
å toomhæændet ingen fæk Low te å go.
og toomhæændet ingen fik low til og go


En Sjellbinder håe no di fliest o æ Ejn,
en sjellbinder håe nu de fliest på en egn
å en gammeldas Høøstkåel æ ålde møj ræjn,
og en gammeldas høøstkåel en aldrig møj ræjn
hwa vi ander skuld faar ha en Uug te å laww,
hvad vi andre skulle før have en uug til og laww
de høøste di no o en jenle Par Daww.
de høøste de nu på en jenle par dage


Hwa vi ska mæ Maskiner, a slæt ett ka fatt,
hvad vi skal mig maskiner jeg slæt ikke kan fatt
må a be om en rask lille Piig mæ en Kratt;
skal jeg be om en rask lille pige mig en kratt
de ka væær, æ Maskiin ka vær gue te sett,
de kan være en maskiin kan være god til sett
men dååns ve æ Høøstgilld de ka en no ettl
men danse ved en høøstgilld de kan en nu ettl

Tilbage