An Dorret

De hå hørrmet mæ Sne no i flie Daww
de har hørrmet mig sne nu i flie dage
fræ ålld fie Verdenshjønne,
fra alle fire verdenshjørner
æ Kållstokk, dæ stoer i An Dorrets Haww,
en kållstokk der står i an dorrits have
æ pot onder snehwiid Djønne.
en pot onder snehwiid djønne
Sjel sedde hun innd i hind lierkliinet Stoww
selv sidder hun innd i hendes lierkliinet stoww
å fryjs, te hun bevvere ve et,
og fryjs til hun bevvere ved det
å diefå ska hun no ud å skoww,
og diefå skal hun nu ud og skoww
så snåe de gi Væjjele te et.
så snart de giver væjjele til det


Hun stamper astæj i Sne te æ Knæer,
hun stamper afsted i sne til en knæer
de nøtte jo ett, en vil spåår sæ,
de nøtte jo ikke en vil spåår sig
hun glee sæ ve, te æ Skow æ så næer,
hun glæde sig ved til en skow en så nær
hwodan mon en hæjsen skuld klåår sæ?
hwodan mon en hæjsen skulle klare sig
Hun samler en Døngi a Pinnd å a W as,
hun samler en døngi jeg pinnd og jeg w as
hind Finnger æ lii, te di pregler,
hendes finnger en lii til de pregler
så prøwwe hun, om hun ka løwt æ Las
så prøwwe hun om hun kan løfte en las
å go mæ et, udden te hun stegler.
og go mig det uden til hun stegler


Så slævve hun å mæ æ Børrm o æ Nakk
så slævve hun og mig en byrde på en nakk
å glee sæ te å blyw værrmet,
og glæde sig til og blive varmet
å tøgges endda, hun hå Grund te å takk,
og tøgges endda hun har grund til og takk
hwifå skuld hun wal vær fånærrmet?
hwifå skulle hun vel være fånærrmet
Let Hoorhjed ska vi wol ålldsammel prøww,
let hoorhjed skal vi vel ålldsammel prøww
men næer blot æ Hælbred æ gue,
men nær blot en hælbred en god
så ka en jo osse vær glad ve å løww,
så kan en jo også være glad ved og løww
så lænng en ska væær o æ Jue.
så længe en skal være på en jue


Hun hælse så mild te den vringle Mads Bak,
hun hælse så mild til den vringle mads bak
dæ stoe mæ en Liem ve æ Nødsdaer,
der stoe mig en liem ved en nødsdaer
han swåer mæ et Grynt, dæ ska gjælld for en Tak,
han swåer mig det grynt der skal gjælld for en tak
o en Hælsen, dæ mindst wa et Køs vaer.
på en hælsen der mindst var det køs vaer
Han tænker, æ Kjælling hår åldti wan skør,
han tænker en kjælling har åldti wan skør
å hun blywwe ålde kurieret,
og hun blywwe aldrig kurieret
han tøgges, An Dorrets gue Humør
han tøgges an dorrits god humør
æ lissom let umotivieretl
en ligesom let umotivieretl

Tilbage