En Snedkers Lywsbetragtning

Vi Mennesker æ da så trøøg te å læær,
vi mennesker en da så trøøg til og læær
å manne Gong véd en knap, hwor en vil væær;
og mange gang véd en knapt hvor en vil være
så tit gjør en de, te en åldermindst mått,
så tit gjør en de til en åldermindst mått
en æ som en Fje'l mæ en groww Hoven Knott.
en en som en fje l mig en groww hoven knott


Men de, vi ett sjel ka fo lawwet i Stand,
men de vi ikke selv kan få lavet i stand
de tænker a liigodt Wohærre han kan,
de tænker jeg lige godt vor herre han kan
han gie wos en Plads, hwoe han Sie, vi ka pas,
han gie os en plads hwoe han sie vi kan passe
å æ Værktøw, han brugge, æ somtie hwas.
og en værktøw han brugge en sommetider hwas


Wo Sorre, næer Døden de kjæærest hå tawwn,
vor sorg nær døden de kjæærest har tawwn
den æ som en Hæwl, der æ Knotte ka jawwn;
den en som en hæwl der en knotte kan jawwn
en Syggen ka plaww bådde Natter å Daww,
en syggen kan plaww både natter og dage
å ryww som æ Tænd o en nyfilet Saww.
og ryww som en tænd på en nyfilet saww


Men næer vi så ligner æ Tejjning en Gråend,
men nær vi så ligner en tejjning en gråend
han pudse wos å mæ så nennsom en Håend;
han pudse os og mig så nennsom en håend
di manne Småærgrelser, Verden wos gier,
de mange småærgrelser verden os gier
demm brugge Wohærre te Sanndpapir.
demm brugge vor herre til sanndpapir

Tilbage