Få manne Bøgge

JØRREN håd tint ve den gammel Prowst Lind
jØrren havde tint ved den gamle prowst lind
så lænng, te han sjel bløw gammel å gro,
så længe til han selv blev gamle og gro
no hjalp han den ny Præst mej å fløt ind,
nu hjalp han den ny præst med og flyttede ind
- hwodan mon de no vild kom te å go?
hwodan mon de nu vil kom til og go


Den ny wa jo fååle flink o en Mååd,
den ny var jo fååle flink på en mååd
de wa vesnok -en gue Mand, di håd fåt,
de var vesnok en god mand de havde fåt
men ålld di Bøgge de Mennesk da hååd -
men alle de bøgge de mennesk da havde
å løøs så møj kund da ålde vær godt !
og læse så møj kunne da aldrig være godt


Æ gammel Prowst, vest en, wa klåer å klog,
en gamle prowst vest en var klåer og klog
han preket godt, å han kunnd hans Kram;
han preket godt og han kunde hans kram
han behøwwet ålde å si i en Bog,
han behøwwet aldrig og sin i en bog
få han håd løst farre, inden han kam!
få han havde læste farre inden han kom

Tilbage