Jens Moten å Sine wa bøjjen te Gilld,
jens morten og sine var indbudt til gilde
men kund ett kom astæj, ihwo gjaan di så villd;
men kunne ikke kom afsted ihwo gjaan de så villd
den bææst a dje Kjøer stod lii å skuld kall,
den bææst jeg deres køer stod lii og skulle kall
men så fand dio å go hwa te de hall.
men så fand dio og go hvad til de hall
Jens Moten kund bæst gjø Beskejn ve å Fååd,
jens morten kunne bæst gjø beskejn ved og fååd
han vild nok hen å si o hwa Gilldmad di hååd;
han vil nok hen og sin på hvad gilldmad de havde
næer han så kam hjem å løst å ve æ Kuw,
nær han så kom hjem og læste og ved en ko
skuld hun hen å dååns i hind splinterny Skuw.
skulle hun hen og danse i hendes splinternye sko
Å han kund gjø Liggn ve æ Gilld må I trow,
og han kunne gjø liggn ved en gilde skal i tro
han vest dæ skuld eedes å drekkes få tow,
han vest der skulle eedes og drekkes få tog
de swand i æ Fååd, hwo Jens Moten gik fram,
de swand i en fååd hvor jens morten gik fram
æ Stieg fæk te Sællskav en passele Dram.
en stieg fik til sællskav en passele dram
Æ Spiisen wa æend, han vild te å astæj,
en spiisen var endt han vil til og afsted
men dæ kam en Mand mæ en Slee i æ Vej,
men der kom en mand mig en slee i en vej
en Kåel mæ en Spelldoos kam ind i æ Stoww,
en mand mig en spelldoos kom ind i en stoww
å no bløw dæ Gong i æ Støwwl ska a loww.
og nu blev der gang i en støwwl skal jeg loww
Æ Basklapper snorket, æ Vindklap den hvææst,
en basklapper snorket en vindklap den hvææst
wa jen Dååns fåbi, klemt di o mæ den nææst,
var en danse forbi klemt de på mig den nææst
de wa Pæær-Vals mæ Kjææd å Masokka mæ Spjæt,
de var pæær vals mig kjææd og masokka mig spjæt
di unng holdt sæ løste te ud o æ Nat.
de unge holdt sig løste til ud på en nat
Jens Moten sad styw, han ræjnt ett o å dååns,
jens morten sad styw han ræjnt ikke på og danse
hans Ansegt so ud, som han slæt ett kund sååns,
hans ansigt so ud som han slæt ikke kunne sååns
hans Ywn stod o Stelke, hans Mund stod o hal,
hans øjne stod på stelke hans mund stod på halv
han howwst hwerken Kuen helde Kuw helde Kal.
han huske hwerken kone eller ko eller kal
Hans Skawtstøwwl di treppet, hans Næjjs hænd te Drep,
hans skawtstøwwl de treppet hans næse hænd til drep
æ Toner holdt ve å vild ålde gi Slep,
en toner holdt ved og vil aldrig giver slep
men hwem håd da helder hor Mååg te Musik!
men hwem havde da helder hor mage til musik
- æ Klokk wa nok henad ve trej, ve han gik.
en klokke var nok henad ved trej ved han gik
Så bjenet han å, de kan nok væær han strævt,
så bjenet han og de kan nok være han strævt
men hjemm i æ Goer kund han høør nued dæ skrævt,
men hjemm i en gård kunne han høre nued der skrævt
æ Kuw å en Kwiikal håd hwæ fåt si Boes,
en ko og en kwiikal havde hver fåt sin boes
æ Lyssen wa slot å æ Daar lot i Loes.
en lyssen var slot og en daar lot i loes
Han lusket sæ ind som en slukøret Dreng,
han lusket sig ind som en slukøret dreng
hans Kuen lo å snorket lii medt i æ Seng,
hans kone lå og snorket lii medt i en seng
å no wa et ham, dæ fæk Low te å bii - -
og nu var det ham der fik low til og bii
de knev å fo Plads i æ Seng ve hind Sii!
de knev og få plads i en seng ved hendes sii
Copyright ISCA Software 2023-