Æ stue Høøn å a lille Kok

Trej Høns hå vi slawtet, æ Ræw tow jen,
trej høns har vi slawtet en ræw tog en
jen døø å en Syggen å jen rænd hen;
en døde og en syggen og en rænd hen
en stue Høøn å en lille Kok
en store høøn og en lille kok
er ålt, hwa dæ no æ tebååg å æ Flok.
er alt hvad der nu en tilbage og en flok
Di tow gor å sie så fåtavt te hwerande
de tog gor og sie så fåtavt til hwerande
å snakker om den Ti, di wa så manne.
og snakker om den ti de var så mange
»Nææ«, sæjer æ Høøn, »i gammel Daww
nææ sæjer en høøn i gamle dage
da sjøønet et nued, næer vi gik i æ Haww;
da sjøønet det nued nær vi gik i en have
da wa vi en Flok, dæ kund gjøør en Vrøwl Ekk,
da var vi en flok der kunne gøre en vrøwl ekk
å æ gammel Kok wa såmøj en råe Mand,
og en gamle kok var såmøj en råe mand
han wa så rø i si Koem å si Skekk,
han var så rø i sin koem og sin skæg
— åk nej, æ Tie æ ett som di håe wan!«
åk nej en tie en ikke som de håe wan


Æ lille Kok stramme sæ op te et Gåel,
en lille kok stramme sig op til det gåel
den ska viis æ Høøn, hwa den æ for en Kåel;
den skal viis en høøn hvad den en for en mand
men æ Høøn ræjn en ålde, å den blywwe ve:
men en høøn ræjn en aldrig og den blywwe ved
»Hwa ska et blyw te — åå, hwa ska et blyw te —
hvad skal det blive til Åh hvad skal det blive til
no æ vi kons tow, de æ da få rinng!«
nu en vi kun tog de en da få rinng
— Æ lille Kok sloer et Slaw mæ si Vinng:
en lille kok sloer det slaw mig sin vinng
»Læ wos ålde snak om de — læ wos ålde snak om de!«
læ os aldrig snak om de læ os aldrig snak om de

Tilbage