Æ Koks Liigtåål

Vi hååd tow Kokk i wo Hønnsgoer en Ti,
vi havde tog kokk i vor hønnsgoer en ti
å de wa den jenn få møj,
og de var den alene få møj
hwæ Daw wa dæ Slawsmoel å Skjænderi,
hver dag var der slawsmoel og skjænderi
di villd ha hwerander øj.
de villd have hwerander øj
Den stue wa dwalsk, å den lille wa sleg,
den store var dwalsk og den lille var sleg
næer di mødtes omm bagve æ Låå;
nær de mødtes omm bagve en låå
dæ wa mie end jen å æ Høns dæ bløw bleg,
der var mie end en og en høns der blev bleg
nær den stue vild sloos, å den lille skreg:
nær den store vil sloos og den lille skreg
»Nå—nå—nå — do må ett gjø mæ Skåå!«
nå nå nå du skal ikke gjø mig skåå


En Daw wa æ stue Kok bløwwen henn,
en dag var en store kok blevet henn
å æ Høns gik å wa så fåknøt,
og en høns gik og var så fåknøt
æ lille Kok gik å lusket så jenn,
en lille kok gik og lusket så alene
den grinnet så lumsk å så sødt.
den grinnet så lumsk og så sødt
Den keg bag æ Låådaer, den so sæ omkring,
den kiggede bag en låådaer den so sig omkring
— mon æ Hoorhjed skuld no vær fåbi,
mon en hoorhjed skulle nu være forbi
helde stoer en et Stæj å æ lii o Spring? —
eller står en det stæj og en lii på spring
nææ — den æ væk — der æ ingenting,
nææ den en væk der en ingenting
tihihi — tihihi — tihihi!
tihihi tihihi tihihi


Ve æ Kjøkkendaer legger æ YWS o en Blok,
ved en kjøkkendaer legger en yws på en blok
hwa finder en die o æ Stjeen?
hvad finder en die på en stjeen
Die legger æ Howed å æ stue Kok,
die legger en hoved og en store kok
men hwor æ si Krop å si Bjeen?
men hvor en sin krop og sin bjeen
Den tåel te æ Høns: »Vil I strææv å komm,
den tåel til en høns vil i strææv og komme
et forondele Sjøen ska I si!
det forunderlig sjøen skal i sin
Hi legge wo Ven no, hans Ti er om,
hi legge vor ven nu hans ti er om
han æ bleg om æ Nev å hans Ywn æ dumm,
han en bleg om en nev og hans øjne en dumm
— æ Stuehjed ka snåe vær fåbi!
en stuehjed kan snart være forbi


Vi ved jo så wal, han wa hoer å stejl,
vi ved jo så vel han var hår og stejl
å mæ vild han gjaan ha læjjn ØØ,
og mig vil han gjaan have læjjn ØØ
men vi ande ka osse træf å ha Fejl,
men vi andre kan også træf og have fejl
en ska ålde tål undt om di døø.
en skal aldrig tål undt om de døde
En Mester han wa te å bruug æ Kjææv
en mester han var til og bruug en kjææv
te et mageløs Kykelikyy! —
til det mageløs kykelikyy
ska en anden blyw så døgti, må en nok strææv«,
skal en anden blive så døgti skal en nok strææv
— å hie ga den Hykler sæ te å flææv:
og her gav den hykler sig til og flææv
»Tyhyhyy—tyhyhyy— tyhyhyyl «
tyhyhyy tyhyhyy tyhyhyyl

Tilbage