Æ Dogter wa hint

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Æ Dogter wa hint te den syyg An Mari,
så vest en, hind LYW wa snåe fåbi,
no tøt Karen Smeds, dæ skuld sies te hind,
å hun gik derind å satt sæ ve hind.
»Ja«, såå hun, »no ska do så sæj Fåwal,
de æ jo den Vej, vi ålldsammel skal.
Men næer do no komme te Himmerigs Land,
vil do så ett nok hælsen mi salig Mand,
hæls osse Peder, wo bette Knæjt,
å hwem do hæjsen sier a wo Slæjt,
mi Søster Petrea å Moster Ann,
å Farbror Jørren å Fætter Johan.
Do ved jo Beskejn o, hwodan vi håer et,
å no vil do nok fåtææl wo Fåer et!«
— An Mari swåår ett, de lat te hun vild soww,
å så lest Karen sæ ud å æ stoww.
No hwesket den syyg: »A bløw træt a hind Snak,
men vi bløw hind da ledde igjen, Gud ske Tak,
a wa nok lii ve å slep i Søwn.
Ja, Karen æ won te å fo hind Villi,
men te a skuld rend rundt atte hinnd Familli,
de skal a viis hind, te de ska blyw Løwn!«

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage