En Fiolstreng

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Di holdt Brøllup ve Niels Jokums,
dæ wa Spisen i et Telt,
å di dåånset i æ Æændstoww,
såen æ Huws håd næer vælt.
O en Træstuel sad Niels Peder
gro a Støvv å gnej Fjol,
so, hwo tæt å fast en Kåål-Arm
om æ Pigge kund ta Moel.
Gjemmel Snak å Swed å Trampen
skar æ Fjol med Hwin å Brum:
— å hejdelit — å Heidellt
hejdelidelidelom!

Si, no dåånser Ane Sypiig
mæ den Slog te Møllerswend;
lille Ane, wåer dæ få ham,
han hå narret mie end jen!
Han æ kjøn å han æ kjælle,
ræt te Kwinndfolks Ulykk skavt,
som i Søwwn hun dåånse mæ ham,
stakkels Ane æ fåtavt.
Ingen Piig ka red sæ få ham
i en Dåens mæ Hwin å Brum:
hejdelit — å hejdellt
hejdelidelidelom!

I æ Fåstoww stod Jens Krestian,
han o Ane nøww ga Ajt:
»Gud i Himlen, læ æ Møller
ålde øwwe hinnd fo Majt!
Si, hwodan han sleege få hind,
si, hwor han tår om hind LYW,
— lille Ane, lille Ane,
gid do vest, hwor a æ kyw!«
Å Jens Krestian stor å røste
som en TYW, dæ høer si Dom,
gid de snåe kund blyw farre
mæ dje Hejdelideloml

Lii mæ jet så æænd æ Spellen
mæ et Knald som en Pistol,
hwa wa de? — æ Kwint wa sprungen
o Niels Peders gammel Fjol!
Ane slap i Hast æ Møller,
no wa hun sæ sjel igjen,
uddenfå hun fand Jens Krestian,
ingen so, hwo di gik hen.
I en Haww mæ manne Buske
Arm i Arm di wanket om,
fræ æ Gilldstoww kam Niels Peders
Hejdelit — å hejdelom!

Begge takket di æ Spellmand
for æ Streng han røw i Støkk,
de wa den dæ reddet Ane,
såen hun ett fåspildt dje Lykk.
Di som Kjærrestfolk drow hjemad,
hoppet øwwe Hejn å Groov,
blank å rund æ Fuldmoon blinket,
å æ Stjanne sang tehoov.
Da wa lissom åldting spellet
i de stue Verdensrum:
Hejdelit — å hejdelit — å
hejdelidelidelom!

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage