Stine

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Få manne Oer sien wa hun Piig i en Goer,
den grummest Piig en kund si,
hun wa walskavt å trind å håd kwolswot Hoer,
å hwæ Ywwblek hoor en hind li.

Hun gywt sæ å fæk en skekkele Mandy
hwæ Uug kam han hjem mæ si Løen,
dæ manglet kons jet i dje Egtestand,
de wa, di fæk ingen Bøen.

Dæ wa åldtie ren å pæen i dje Stoww,
dæ wa ingen dæ griset en te,
å lo diom Natten å gjaan vild soww,
fæk di Low te å soww i Fre.

Men æ Lykk imeld -tow ka blyw dawwle å gro,
å de ka blyw småt mæ æ Glee,
de æ lissom æ Lykk ka let bæjje fåslo,
hwoe der er en Flok Bøen i æ Ree.

Hwæ Daw skuld hun røør i den sååm lille Gryyd,
hwæ Daw fejj æ Gwol å strø Såend,
hun hååd et jo godt, dæ wa ett å fåtryyd,
men hun længtes tit atter et Båen.

A so hind en Daw i æ Høkes Butik,
å da tændt a: men er et da hinnd?
Hun wa mærket såen a di Oer dæ gik,
te a tøtt, hun wa knap te å kinnd.

Hun wa bløwwen så gammel å vejsen å tynd,
hind Kinder wa falmet å gro;
a måt tænk -ve næ sjel: hwop er et da Synd,
te Stine ett fæk en Flok Smol

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Bøen å gammel Folk af Anton Berntsen (1937)

Tilbage