O æ Syygstoww

NÆER æ Kuen er o æ Syygstoww,
er æ Mand ett godt tepas,
åldting goe så trøg å trøkkwon,
næer en sjel ska røkk æ Las.
Jenle goer en ve si Arrbed,
jenle må en søøg si Lejj,
der æ ingen te å høør o,
hwa en såen ka træf å sæjj.

Åå, de wa så strenng å tænk o,
hun skuld for æ Dogters Knyw,
om di no ett gjør et rætten,
ka et træf å koost hind Lyw!
En ka fo så manne Tanker,
næer en såen ska go å vint,
hudden hå hun håed et ve mæ?
- ett så godt, som hun fåtint!

Næer en såen æ frææ hwerander,
sier en hwa si Lykk æ vaer,
men en Daw, a ålde glemmer,
holdt et Kjøørtøw ve mi Daer.
A vild knap nok trow de passet,
i æ Kjøørtøw sad mi Ven,
di håd fåt hind stiflet sammel,
såen hun no wa rask igjen.

Vi ska hold Ywlawten sammel,
sjel mi Kuen æ Dug ska bree,
sien ska vi ha tæænd wo Ywwltræ,
si wo lille Piges Glee.
Ålldvejjn lowter et a Baagværk,
ålldvejjn æ dæ Lyjs å Flag,
- der æ jet, vi ålld æ jens om:
Dogter Fjeldborre er en Knag!

Teksten forekommer i følgende publikationer:

De Fie Snees af Anton Berntsen (1953)

Tilbage