Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
LILLE-JENS å Stue-Mads håd wan te Agsjon
atter æ gammel Krowemand, å ve di gik hjemad
kam di i Snak mæ Kresten Sme, han stod i æ
Smiddesdaer å røg Tobak. Stue-Mads håd kjøvt
no sjælden gammeldas Kopper, demm vild han få-
nøww hans Kuen mej, han mindt hun vild blyw
glad ve dem. Di kam i Snak om, hwodan en bæst
ska kom ud å et mæ æ Kwinndfolk, å Stue-Mads
mindt, en kam -længst mæ de gue, men Lille-Jens
såå, te de kund ett nøtt å fiir få dem. Vild di
ett mak ræt, -så wa der ett andt å gjøør end å slo
i æ Buer å ta dem mæ en Trumf.
»Ja«, sæje så Kresten Sme, »de ka en Kåel som
dæ gjøør; men såen et Mued hå vi ett åldsammel;
vi. ander må si å kom om ve et,- som vi no kan.
A komme lii te å tænk o en Mand a kjæænd,
- ilaw a arrbedet ve æ Sme i Lilleballe, han hååd
så møj no sjælden Gawwer te a kom om ve et mæ
hans Kuen, å hun wa hæjsen ett nem å taes mej.
Han kam ind te mæ i æ Smiddes en Awten, a
stod å dannet no Træskobeslaw, å så spuur han,
om a kund fo Ti å snakk en hal Tiim. »Jaa«, sæjer
a, »de kan a jo da wal, dæsom de behøwwesy
men hwa ska vi snakk om?« Ja, de wa da liimøj,
næer vi blot fæk æ Ti te å go. Han håd wan et
55
Ærind ve æ Høker,nen han håd snakket få lænng,
å no kund han ett kom hjem te den Ti, han håd
lowet hans Kuen. »De fåstoer a ett«, såå a, »dæ-
som do no snakker en hai Tiim hie, så komme
do jo -ino mie fåsilde!« »De æ osse de, a skal« ,
swåår han, »dæsom a kommer en hal Tiim få sildey
så skjælde mi Kuen ud å sæje: »Hwoe blywwe
do å? Do ka da helder ålde komm te den Ti, do
hå lowet!« men dæsom a bier en Tiim længer,
blywwe hun angest få, te a æ kommen gal a Stæj,
å så sæje hun: »Aå, lille Mand, da wa et wal do
kam, a håe da wan så want få dæ!«— No, men
omsie kam han jo da mæ hans Ærinde Vi unng i
æ By spellet Delletant i æ Fåsamlingshuws den
Vinter, å de hie Mand — han hjed få Resten Laust
21. is—-- håd wan henn å si et den føøst Awtene Han
håd ålde sjet Komeddi faar, å han bløw så hæægen
atter et, te han måt dæhen den anden Awten igjen.
No villd han da så gjaan dæhen den triddi Awten
osse, men de wa så rawwgal, få hans Kuen -vild ett
gi ham Low te å go. A no mindt han, om vi ett
kund send Bod atte ham, yi skuld jo så læ wos fåsto
mæj, te han kund ett wal undvææres dæhenn. A
håd undt å et få hamv å a lowwet te den Tjen-
nest skuld vi nok gjøør ham. A gik hen te Laustes o
æ Andendaw i æ Mørkning, di wa ve å fo dje Melld-
mad, å a så Godaw å Sengodt å tow mi Luww å.
»Vil do snakk mæ mæ?« spuur Laust.
Ja, de villd a jo da gjaan.
56
»Er det nued, mi Kuen må høør o?« spøer han
så igjen.
»Jay de ka blyww godt«, swåår a. »A skuld spøør
fra æ Delletanter i• Fåsamlingshuws, om do ett
kund kom dæhen i Awten igjene Do hå jo wan
der di tow føøst Awtener, å vi hå mærket, te do
fåsto dæ o et, de håe så møj å betyjj få wos,dæ
ska spell Komeddi. No æ vi ræj får te vi ete ska
kom godt fræ et i Awten, dæsom do ett æder« e
»Næj«, såå Laust, »de ka der ålde vær Tåål
om. No hår a nylle wan hennä tow Awtener, de
ka ett go en såen rende uud åldtie. I Awten blywer
a hjemm ve mi Kuen å mi
»Ja«s sæjer -a, »da -kund do hæjsen -gjøør wos
en fååle Tjennest mæ=et. Do ska ett gi nued for
et, de æ slæQtt de, men vv æså rolle, næer vi
ved te do æ der«.
»De ka ålde nøtt å snakk mie om de« , såå Laust,
»a ka ett fåswåår a rennd uud hwæ Awten å læ
mi Kuen å Døen sed jenn hjemm«.
»De wa groww kywwsom «, såå a,»vi skuld vær let
sammel bagatte ve en Kop Kaffe, die vild vi jo osse
gjaan ha -dæ mej, å de ska, som a sæje, ett koost.
Di Kuen er å walkommen, dæsom hun vil drekk
en Kop _Kaffe sammel mæ wos. Men næer do ett
tøgges do kan, så æ der wol ett å gjø ve et?«
Lausts Kuen håd sat å lyj å wo Snak å ingen-
ting så, men no wa hun lii ve å blyw gal.
-»li, da æ do da en sæer Tårri!« såå hun te Laust,
57
»ka do da ett rinng gjøør dem den Tjennest, do
høer jo, di ka ett undvæær dæ!«
»Ja-men, An-Mari«, såå Laust, »a ka da ett wal
kom hen i Awten igjen, no hår a
»Åå, sikke da no elendig Bovll« bed hun ham
å, »der æ jo ingenting do skal i Awtenj do fåsøm-
me jo ålder en Gryssen mæ et! Do ska ett væær
så nøww øwer å gjøør Folk en Tjennest«.
»Ja«, sæje Laust så -lisså ymyg, »næet do æ så
opsat o ety så må a wol helder loww å komm«.
Såen gik et te, te Laust fæk Low te å go te
Komeddi, å a må sæjj,fte die ,laar a nued a ham,
te a hå håd godte manne Gonng sien«.
58
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Fjale Andes - Syv historier i jydsk Stedmaal af Anton Berntsen (1929) |
| Fjale-Andes og andre jydske Historier af Anton Berntsen (1968) |
| Skowwer af Anton Berntsen (1923) |
Copyright ISCA Software 2023-