Æ Krigsvæsen

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

De ka godt væær, nowwe vil tøkk, te a skuld ett
snak mej om æ Krigsvæsen, for a hå jo ålde
wan Soldat, å så tænker I WOI, te a fåsto mæ få let
o et. Men I ska ålde sæjj å et! A hå giwwen Ajt o,
te di Folk, der ingen Bøen håe, æ møj klooger o,
hudden æ Bøen ska opdrawwes end demm, dæ håer
en hiel Flok. De ka jo væær, de æ lissådan mæ æ
Krigsvæsen, å te vi, dæ såen æ udden ve et, osse
kund ha en Mjening om de, te der ett wa hiel
tåvvele.
A bløw relenok ålde Soldat, men a goor da hæj-
sen de te et, a kunnd, for a wa o Sessjon trej
Gonng; de ka væær, der æ ett manne a jer, dæ hå
drøwwen et så vidt. A hår åldtie wan let fjale i et
å wan ræj for å kom i mæ di stuer, å a wa slæt ett
så møj hjaev o å kom i Kongens Klæje, en vest jo
ett, om di kund pas. Men så tændt a, skal a i dem,
så lissågodt sprinng i et som kryyv i et, å så gik
a te Sessjon et Oer faar a skulld. A kam godt nok
å æ Klæje å kam ind te di hie Sessjonsfolk, men a
véd ett, hudden de gik te, for a wa knap nok kom-
men derind, inden a wa uud igjen, di vild hvær-

77

ken høør helder si mæ. Ja, hold no let, tændt a, ve
a gik, såen ska I ett fjett jer fræ et, a kommer igjen
en anden Gong.
Æ Oer atte kam a igjen, å da måt di bær dem
ordenlig ad mæ et, få no hååd a æ Alder. Dæ wa
så møj en flinke Dogter, han skuld si atter, om a
wa tjenle te æ Soldaterhandtiering, å han fæk da
ud å et, te a wa mjest passend te å blyw kassieret.
Men så wa der en gammel Oberst, helder hwa han
no wa, han hååd så møj et allervældig hvid Ow-
weskekk, han såå, te æ Snekere wa gue Folk,
demm måt di ett kassier. Æ Dogter vild ett gi sæ,
å a bløw kyw å å sto å høør o, hudden di kund
træddes, a tow mi Skjott å gik. Men a fæk da Be-
skejn o, te di vild si mæ ino en Gong.
Si de wa no i Vejjl, de hie gik få sæ. Men æ Oer
atte wa a kommen te å arrbed i Rinngkjøving, å
så sæjjer a en Daw te en Bekjendt, te no skuld a
en Tur te Vejjl, a skuld o Sessjon. Næj si endda,
såå han, er et ett godt nok å go o Sessjon hie i æ
By? Næj, swåår a, a plejjer åldtie å go o Sessjon
i Vejjl. No, de æ såen en Wonn, do hå fåt, såå han,
å så snakket vi ett mie om de. — No, a kam te
Vejjl, å a gik op æ Råstoww, men no wa a jo
bløwwen let godt kjæend mæ di hie Sessjonsfolk,
å a ga mæ gue Stoond; a mindt jo, di bej nok, te
a kam. Men ve a kam derop, fæk a å veed, te di
håd spuer atte mæ, å de wa nok ett te Mååd, te a
ett wa kommen. Äå Skidt, tændt a, her æ jo Folk

78

OYØ—
nok, di ka wol begynnd mæ demm, der æ kom-
men. Men di wa liigodt let knotte, ve a kam ind te
dem; a snakket jawn å liifram te dem, men di wa
slæt ett te å gjø te Mååd, di ga undt a sæ å skob-
bet mæ fræ den jenn Sii te den anden. Da er et da
å groww, tændt a ve mæ sjel, ska dæ no væær
såen en Uvennskav, fåde en kam di Par Minutte

79

fåsilde. De wa endda hwa de wa, om dæ håd wan
Kri i æ Land, å di lii stod å skuld bruug æ Mannd-
skav, men i Fredstie tøgges a ett, di skuld gjø dem
såen te. Næj Tak, tændt a, er et såen å vær Soldat,
så må di ha et få mæ, hvem dæ vil, a skal ett præs
jer for å blyw tawwen. Så stak di mæ en Sæddel
i æ Håend å rænd te mæ, te a fløw ud å æ Daer,
å dæ stod o æ Sæddel, te a wa kassieret få Hjatt-
fejl. A véd ett, hwoe di hååd de fræ, få di onder-
søgt mæ ett. Jen a mi Bekjendtere kassieret di,
fåde te hans Bjeen wa ett lii lonng, å de håd han
ålde mærket te, han håd da hæjsen gawwen o dem
en Snes Oer. Men såen er et, en ka læær så lænng
en løwe. A lowwet mæ sjel, te a skuld ett ha mie
mæ æ Krigsvæsen å bestell, å de hår a holdt te i
Daw.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Fjale Andes - Syv historier i jydsk Stedmaal af Anton Berntsen (1929)

Fjale-Andes og andre jydske Historier af Anton Berntsen (1968)

Tilbage