Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Min far har i et forord til en af sine digtsamlinger
kaldt sig selv »en litterær husflidsmand,
hvis fantasi ikke flyver højere end en almindelig
høne af dansk lansrace«. Jeg er ikke i tvivl om, at
denne karakteristik var oprigtigt ment og ikke udtryk
for falsk beskedenhed. De, der læser hans fortællinger,
vil måske give ham ret. Når vi alligevel
har besluttet at genudsende udvalgte fortællinger
fra de tre samlinger »Skowwer«, »Halanden Daw
å en Attemedde« og »Småfolks Fånøwels« nu —
henved halvtreds år efter første udgivelse, er det
ud fra samme bevæggrunde, som min far havde:
»I den jyske dialekts jævne dragt har jeg søgt at
give udtryk for det fællesmenneskelige, og jeg har
gerne villet være med til at bjerge et og andet fra
forglemmelse af de værdier, gammel jysk almuekultur
har ejet«.
På sin lune fortællemåde giver han en ægte
karakteristik af den tids almuemiljø og de mennesker,
der levede i det. De »kom hinanden ved« på
en måde, man sjældent ser det i dag, hvor næsten
alle har nok i deres eget. Her er bevaret udtryk
7
og talemåder, der mere og mere glemmes, efterhånden
som dialekterne udvandes. Det er vendin-
ger, der ofte er langt mere rammende og nuancerede
end de tilsvarende rigsdanske.
Tom Kristensen har i en omtale af fars digte
sagt: »Det, der giver digtene værd langt ud over
filologien, er det pålidelige billede, de giver af den
jyske karakter.« Det samme mener jeg gælder disse
prosafortællinger, der skulle være egnede til oplæsning.
Århus i september 1969.
Anna Louise Berntsen.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
Fjale-Andes og andre jydske Historier af Anton Berntsen (1968) |
Copyright ISCA Software 2023-