Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
ANDEN AKT
Foregaar udenfor Henrik Urmagers Hus i Skumringen. I et lille Butiksvindue
hænger et Stueur med et langt, svingende Pendul. - Ved Siden af Vinduet er
Yderdøren.
FØRSTE SCENE
Henrik Urmager og Søren Hartvig Staar ved Døren og taler sammen.
Henrik Urmager
A ka fåsto te dæ å Peder håer et ett godt- mæ
hwerander, men hwa - er et kommen å? Såen • nued
kommerett a sæ sjel, å en ka ett gjø nued ve et,
-næer en ett ved hwor æ Fejler -legge. Næer en Klokk
ett vil go, æ dæ gjaan kommen no Skidt i æ Værky
helder osse æ dænued gawwen te Bræk en Stæjy-
å så ska en ha funden hwoe de æ.De ka ett hjelp
å smøøræ Tappe, -næer æ Fjer æ sprungen. Kade
sett howws hwitte de wa, såen begyndt å blyw Uvenner?
Søren Hartvig
De hå vi wan åldtie, a trowe—vl æ føj¯mæ et.
Jengong ilaw vi wa Bøen ga mi Mue Peder en Pannd-
kååg; hun wa så xæj- få te -han skuld blii Uskel, fråde?
te han ett wa hind ejen Båen, å diefå fæk han åldtie
føst. Han skuld ha djeld æ Panndkååg mæ mæ, men
han oed en sjel åldsammel. Så vild a ha bonket ham,
men a wa ett stærk nok, å de bløw mæ, dæ fæk æ Klø.
Henrik Urmager
Ja, die bar do dæ gal ad, de er ett o den Mååd
en ska søøg si Ræt.- Men hwa så mie?
[25]
Søren Hartvig
Ja hwav vi wa jo nued imelld åkolld hwæ Daw,- de
blywwe få vidtløftig å fåtææl. Men så wa et -den-
gong wo Fåe wa dø, å dæ bløw holdt Skywt, da
snød han mæ da så skammele. Peder skuld ha æ
Goer, å han fæk et lawet såen, te den bløw tagsieret
te et Par tuwsind Dååler minder end den wa vaer.
A så fæk a et tuwsind Dååler minder udbetald end
a kund tekomm.
Henrik Urmager
No -— hwa gor do så ve de!
Søren Hartvig
Ja hwa skuld a gjøør, Peder wa ett te å snak
terætt, å a kund ingen Udvej si te å fo mi Ræte Så
gik a i mi Seng å bløw leggend; a mindt jo di bløw
nøj te å gi mæ æ FØØ, å så kund a leg die, te di
tuwsind Dååler wa edt op.
Henrik Urmager
HWO lænng lo do så die?
Søren Hartvig
De wåår kons trej Ugger, så kund a ett hold et
ud længer, men de wa osse Peders Skyld. Han sååy
te no måt a helder fo den hall Panndkååg a håd
tegue, å så ga di mæ Panndkååg trej Gonng o æ
Daw, a fæk ålder andt. A tøt hiel godt om et i æ
føøst, men så fand di o å bååg dem i no gammel
hask F jet, å så måt a gi mæ.
Henrik Urmager
Die kund do å ha bån dæ kloger ad. Men hudden wa
et de hænd sammel mæ dæ å Mary? Fåtæel mæ let om de !
[26]
Søren Hartvig
De hænd såen sammel, te mæ å Mary bløw kjæend
knap atte te hinnd å hind Fåe wa kommen hæte. A
hår ålde i mi Daww gor så møj ud å et Mennesk
som a gor ud a Mary, å de lat osse te, te hun wa
glad ve mæ. Men så drow a te Kjøvenhawn, å så
ved a ett, hwa Peder hå fåt hind bildt ind, men han
bløw jo da fålowet mæ hind. Dengong a så kam
hjem wa Peder gywt mæ Petrea, å Mary wa bløwwen
den Stakkel hun æ no. Men de wa jo dæ hun wa
ve, do kinde wol å let te, hwa der æ gawwen få sæ.
I —— A ka ett fo i mi Howed, te Mary så haste kund
glemm mæ!
Henrik Urmager
Dæ må væærno Gallskav en Stæj, te åld den Få-
træd æ kommen å, men 'hwor er -et? De ka væær,
te de æ di Forælder, dæ hå bån sæ gal ad engong.
Søren Hartvig
De ka ett hjelp å spekulier o de, sæj mæ helder -
hwa a no ska gjøørl
Henrik Urmager
Dæsom de æ, som do sæje, te do hå Ræt å Peder
hå Uræt, så ska do slæt ingenting gjøør.
Søren Hartvig
Hwa sæje do — skal a ingenting gjøør?
Henrik Urmager
Næj, do ska ålde røør en Håend.
Søren Hartvig
(farer op) Hwa skal a ett.— skal a si rolle o, te do
blywwe drøwwen fræ di Hjemmen, fåde do hå wan
[27]
gue ve Maryl Skal a læ -dem slæv å mæ hinnd te
æ Doorkjest udden å sæt -mæ imued etl Ska hun
lukkes innd ve no tåvvele Mennesker. dæ ka gjø
hind Fåtræd !
Henrik Urmager
— (peger paa Uret i Vinduet) Vil do lii Si O den Perpendikel -
Den swinge fræ den jenn Sii å te den anden, å den
swinge bestemt lii -lont te begge Sie. Om en så vild
sammel ålld di Urmaggere, der æ i Verden, kund di
ett fo en te å • kons swinng fræ Medten å te den
jenn Sii. - Såen er et mæ en Menneskes Ræt, - dæ
blywwe sørret få, te enhwæ foe de han ka tekomm.
Verden er ett næer så urætfærdig som Folk trowe.
Hå dæ wan en Daw te Peder æ gawwen dæ få
næery så komme der em anden Daw te dæ skaffe
dæ di Ræt. -Dæ ka komm den Daw, -te Peder stoe
få dæ mæ di tuwsind Dååler Ü æ Håend -å -tegge dæ
for å ta dem.
Søren Hart v 1 g
De vil a si faar a trower et. De vil ves wåår -lænng
inden den Daw komme.
Henrik Urmager
Den komme næer en ska komm. Hiel Verden æ
lissom jet stue Urværk, de jenn Hywl grivve ind i
de andt, å dæ ka ett blyw nued gal mæ jet a dem
udden te di ander osse komme te å fånimm et. Do
ska nok fo di Ræt øwwe Peder, men do ska gi Ti,
å do ska pas å bær dæ såen ad, te de åldtie æ dæ,
dæ hå Ræt. Å næer den Daw komme te æ Klokk
[28]
mider i Slaw, så ka et endda væær te æ Slaw ramme
hoore, end do tøgges de skulld.
Søren Hartvig
De lyyje godt nok, men hwa ka åld den Snak
hjelp wos? I Muen blywwer æ Agsion holdt, å så
blywwer I smet ud. Vil ingen ander kjøøv æ Huws,
så kjøøve Peder et sjel. Væk skal Il —Håd do end-
da så mæ, te do wa i Fålæjenhjed få di Pææng, så
kund a da kaskiese ha flyj dæ dem, å så håd vi
wan åld den Sællehjed forudden I
Henrik Urmager
De er ett ve dæ a ska ha mi Pææng; a ska ha
dem, hwor a hå dem tegue.
Søren Hartvig
Jamen næer Folk ett kommer å betåel — hwa så?
Henrik Urmager
De blywwe væst få -dem sjel. Di håer æ Answar
få hwa dæ 'kommer ud å et, å di ska nok kom te å
lii for et.
Søren Hartvig
A æ ræj få, te de blywwe dæ å Mary dæ komme
te å lii for et. Hwa ka et så hjelp -te di ander håer
æ Answar?
Henrik Urmager
De ka hjelp såmøjy te de blywwe wos dæ fo Ræt
tesist. Dæ ska nok kom no godt ud a de.
Søren Hartvig
Hå do slæt ett tænt o, hwoe I ska fo Tag øwwer
æ Howed næer æ Stæj æ soeld?
[29]
Henrik Urmager
De er ett soeld ino, å a twiel o de blywer et.
ANDEN SCENE
De forrige. Mariane kommer ud og stiller sig ved Siden af dem med Hæn-
derne under Forklædet.
Mariane
Mary æ så urolle i Awten, hun gor å snakke mæ
sæ sjel, men de æ jenle Engelsk, en ka ett fåsto hwa
hun sæje. De æ da sæer te hun ålde snakker et dansk
Uer mie. De komme mæ få, te hun snakker om
hind Fatter.
Henrik Urmager
Ja de passe gue nok, hun snakke sommtie om
»my fathers song«. De æ diefå a æ ve å law æ
Spelldoos istand. Do ved nok, Søren, te hind Fåe
håd en Spelldoos mej fræ Amerika, den spellet di o
om Awtenen i den føøst Ti di wa her, men den hå
wan i Støkk sien han døø. No snakke hun så tit
om hind Fåes Sang, å de komme mæ få te de æ
lissom hun mien, te dæsom hun kund kom i Tanker
om den, så kund hun kom i Tanker om mie. De ka
jo væær, te de æ jen a di Toner de sedder i æ
Spelldoos. A tænker a ka blyw farre mæ en i Muen,
så ska vi høør, hwa hun sæje te den.
Søren Hartvig
Ja i Muen! —Da er et æ Agsion ska væær!
Henrik Urmager
Aå skidt mæ den Agsion, læ wos no ett
mie om den!
[30]
Søren Hartvig
Hwa såå æ Dogter om Mary den Daw han wa her?
Henrik Urmager
Han såå te dæ wa ingen Fåandring. De kund godt
væær te hun ålde bløw andeleddes end hun æ no,
men de kund osse skie, te hun kund wowwn en Dav
å kom te sæ sjel. De kund træf å komm ve, te hun
fæk en stue Glee helder en stue Fåskrækkels.
Mariane
Hwis—s—s, die æ hun! Prøw å snak te hind, Sø-
ren, om hun ett ka kinnd dæl
TREDIE SCENE
De forrige. Mary aabner et Vindue og stirrer ud. Søren gaar langsomt
hen til hende.
Søren Hartvig
Mary! — lille Mary, ka do ett kinnd mæ? (Hun virrer
langsomt med Hovedet men svarer ikke). Lille Mary , do
endda kom te dæ sjel, såen te vi kund snakk sam-
mel! Ka do slæt ett howws, te vi wa gue Venner
engong? Ka do ett howws den Awten, vi fuldest ad
—e a håd plot Skowwmærker te
hjem fræ æ Skow
dæ, å a fæk Low te å go å holld ve di lille Håend,
vi gik lissom et Par Bøen, dæ komme fræ Skuel.
Å den Daw i æ Kjerk — dæ bløw lyst for et Par
fræ æ Prekkstuel, å så kam a te å sed å tænk o,
om de no håd wan wos tow — a kund ett læ væær
å kiig øwe te dæ, men lii i de sååm keg do øwe
te mæ, å så bløw vi røø i æ Howed beggetow.
Ka do slæt ett howws den Daw a drow å te Kjø-
venhawn, å do stod hieomm ve æ Gowl å vinket te
[31]
mæ? A kunnd jo ett tænk andt end te do mindt mæ
et godt — hwodan kunnd do da så haste glemm mæ?
Men di hå wol wan hoor ve dæ, dit sælle Båen, do
ka wol ett gjø ve et' Å Gi vil gjø dæ mie undt
ino— åå, hwa skal en da gjø ve et? (han græder og hun
virrer med Hovedet)u
FJERDE SCENE
De forrige. Petrea kommer listende ind fra Siden, hun dækker sig bag et
Træ og holder Øje med hvad der foregaar.
Mariane
Wa de ett Petrea? — hun æ nok uud å lieed atte
hind Mandl
Petrea
(træder frem fra sit Skjul) Peder I Peder I ka do - ett
høør! — Åå, hwo må do skamm dæ, hie sto do å
sleege for et fremmet Kwinndfolky å så ka di Kuen
- rend å lieed atte dæ en hiel Stoond! —Åå der æ da
helder ingen Skam i dæ!
Søren Hartvig
(vender sig om imod hende) æ et da do sæje?
Petrea
NO de er ett dæ! (hun skynder sig bort).
Mariane
Sælle Petrea, hun håer et ett få godt mæ sæ sjel,
å de hå hind Mand ekhæjer. En sie sommsinnd te
han komme fåbi, så kiige han åldtie te æ Vinninger,
å en ka si o ham, te han er ett godt tepas.
Søren Hartvig
Do skuld helder sæj sælle Mary, di ander æ ett
vaer å ynk. A ka ett fo i mi Howed, om da nowwe
[32]
Mennesk ka nenn å sæt de- sælle Båen i. Door-
kjest. Der æ dawel Mååd mæ Menneskers Undskav!
Mariane
Ja, da blywer et ves ett andeleddes; Peder Hartvig
wa ve æ Dogter i Daw, å di sæje han håe fåt Papire
o, te hun ska astæj.
Søren Hartvig
- (farer op) Er et sannd do sæje? Aå, Verden æ da
osse fuld a -jenle Kjæltringerl _Men bi kons letv
Peder, de ska do fo betaldl Åhan truer med den knyttede Næve
over mod Peders Gaard).
Mari ane
De skuld a ves ettba så. —— Do ska ett kje dæ om
hwa a sæjey Sørens a er en gammel Trat!
Søren Hartvig
Hwa sæje -do,- Henrik,
vilFdo ino sæjj, te- a In-
genting ska 'gjøø•
HenrikUrmager
(lægger sin Haand_ paa Sørens Skuldeo D« ska -konsæjøør jen
jenneste Ting, Søren. Do skæ bii,ue æ KlokkfåIZeA
z Slav!
Tauet falder.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Halvbrødrene af Anton Berntsen (1929) |
Copyright ISCA Software 2023-