PÆJES HANDELER

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

DÆ WA JEN GONG EN KÅEL, DÆ HJED
Pæje, han villd så gjaan handel, å han wa
især så i Løst for å kom te Agsjoner. Hans Kjær-
rest kund ett lii et, hun tøtt, de wa no sæer Ragels,
han kjøvt, å han gik ilywl å klattet en Djel Pææng
hen ve et. Hun såå te ham, te hun tøtt, han skuld
læ et væær, de wa ett nued likk for en Goormands-
søn å såen rennd fræ jen Agsjon te en anden, men
hån swåår, te de wa lii hans LYW å Løst, å han tøtt,
de wa så møj no gromm Handeler, han goor. Så
snakket hun ett mie om de, få hun wa en klog Piig,
men en Ti atte såå hun te ham, te hun troww ett,
hun tur gywt sæ mæ ham. Ja, da skuld hun ett vær
ræj få de, mindt Pæje, få han wa gue nok. Næj,
hun wa da bløwwen så ræj få ham, fåde han åldtie
goor såen nowwe gue Handeler; hun wa ræj for,
te de wa Hegseri, å te han wa i mæ den slemm.
Pæje såå, te han wa så gue te å handel, fåde te
han wa såen en fååle klog Kåel; dæ wa ingen Heg-
seri ve de, men hun vild ett trow ham. Dæsom han
endda en jenle Gong kund ha goer en dom Han-
del å sat no Pææng te, så vild hun trow, de gik

82

rele te, men hæjsen tur hun ett ha mæ ham å
gjøør.
Pæje såå, te han kund gjøør lii, hwa han villd,
å han kund osse gjøør en dom Handel, om de
skuld kom an o de. En lille Ti atte wa der en Ag-
sjon øwwe nowwe Sager atter en gammel Kuen,
dæ wa dø, å Pæje gik dæhen; no skuld han viis,
te han kund gjøør så dom en Handel, te ingen
kund gjør ham et atter. Han kjøvt en gammel
ræwwnet Tepott, te æ Tuud wa slawwen å, å han
ga tow Kroner å haltres for en ve Hammerslaw.
Så gik han hen te hans Kjærrest å viist hinnd en;
no kund hun dawel si, te han kund osse gjøør en
dom Handel. n Læ wos si, hwa der æ i en!' såå
hun, hun ragt en hiel Djel Sager ud å en, å tesist
kam der syw Kroner å haltres Øre i Småpææng;
æ Kuen håd brugt æ Tepott te å gjemm hind
Pææng i. Så wa et jo liigodt en gue Handel, han
håd goer, å æ Piig såå, te såen et Mennesk tur hun
ett ha mej å bestell. Men Pæje vild prøww et igjen,
han skuld nok kom bæjje fræ et en anden Gong.
En lille Ti atte wa han igjen te Agsjon, å die
kjøvt han et Par umååg Træsko, di wa te venstre
Fued beggetow, å no vest han da, han håd goer
en dom Handel, få såen no Træsko kund ingen
Mennesker go mej. Han gik hen te hans Kjærrest
mæ dem, men hun håd et Par Træsko standen, dæ

83

osse wa umååg, å di wa te høwwer Fued begge-
tow. Ve di fæk di hie Træsko sat sammel, bløw dæ
tow gue Par ud a dem, å så wa æ Handel ett så
rinng endda. Hun vild ha tawwen Awwskejn mæ
ham mæ de sååm, men han fæk da Low å prøww
ino en Gong, de skuld så vær den siist.
No vild han regti gjø sæ Umååg for å fo en
unøtte Ting; han mindt, dæ wa ingen Ting så
unøtte som Bøgger, å sø kjøvt han en Bog ve den
triddi Agsjon, han wa te. Han kam nok så vigtig
hen te hans Kjærrest mæ en, no kund hun dawel
si, te han fåstod å gjøør en dom Handel. Hun be-
holdt æ Bog for å viis æ Præst en, å han bløw
groww foronderet, ve han so en; han såå, te den
wa trejhunder Oer gammel, å den wa så sjælden,
te dæ wa ett en Gong Mååg te en i Kjøvvenhawn,
den Bog kund hun fo manne Pææng for. Så kam
Pæje igjen å vild ha å veed, hwa æ Præst håd så.
Ja, han håd jo da så, te æ Bog wa trejhunder Oer
gammel. Men så bløw Pæje gal; han vest nok, han
håd goer en dom Handel, men te de wa såen no
gammel Skidt, di håd fåt narret i ham, de håd han
liigodt ålder trow. Næer de wa såen no Kjæltringe,
dæ holdt æ Agsjoner, så vild han ålde go te Ag-
sjon mie. Han wa så gal, te han vild ha håd æ Bog
bræend mæ de sååm, men hans Kjærrest vild godt

84

beholld en; hun kund bruug en te å leg onder æ
Dejjntrow, de wa så slem te å vepp.
Så bløw di gywt, å Pæje gik ålde te Agsjon mie.
Æ Præst hjalp Pæjes Kuen å fo æ Bog soeldy hun
fæk haltres Kroner for en. Men de fæk Pæje ålde
å veed, hun gjemt sjel æ Pææng te å kjøøv no Stås
for, få hun wa en klog Kuen, de wa Pæje ett.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Fjale-Andes og andre jydske Historier af Anton Berntsen (1968)

Skowwer af Anton Berntsen (1923)

Tilbage