Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
ANDEN AKT
En Vej udenfor Swott-Mettes Hus. Der staar en Møllesæk ved Vejkanten,
og en Balje med Bunden i Vejret staar ved Huset.
Første Scene.
Swott-Mett kommer ud af Døren, hun forsøger at slæbe Sækken ind,
men maa opgive det. Hun retter sig op og holder paa sin Lænd. Lisbet
kommer hurtigt ind fra venstre Side, hun standser, da hun ser Swott-Mett.
LISBET. Skal a ett bær æ Pues ind få Jer?
SWOTT-METT. Jow Tak, den Tjennest må do
gjaan gjøør mæ. (Lisbet løfter med Lethed Posen, bærer den ind
i Huset og kommer ud igen). Tak Ska do ha, do er en stærk
bette Piig! Skuld do kom te å træng te et engong,
så vil a godt gjøør dæ en Tjennest for et!
LISBET (brister i Graad). De kund a godt træng te
lii mæ de sååm, men I ka ves ett hjelp mæ. (Hun
vil gaa videre).
SWOTT-METT. sæj ett de, bette Lisbet, de ka
væær, a ka mie, end do trowe. Tøw let, å læ wos
snakk om et!
LISBET. A véd nok, Folk sæje, te I ka mie end
jer Fadervor?
SWOTT-METT (ler haanligt). No sæje di de; ja Folk
snakker om så møj, di ett kinder te. De æ wolsajt
25
Thomas, do æ så want få, å dæsom do vil ha et,
så vil a godt prøww, om a ett kund perr let ve et.
Men æ do no sekker o, te Thomas æ hiel å liid o?
Æ Kåål lowwe åldtie så godt, men di glemme som-
tie å holld et.
LISBET. A liide bæjje o Thomas end a liide o
mæ sjel.
SWOTT-METT. Do trowe, han æ uskylde?
LISBET. A véd, te han æ så uskylde som et
men.
SWOTT-METT. Jamen så blywwe han nok fri,
å så æ dæ jo ålde Fåår ve de.
LISBET. De er ett godt å veed, hudden de vil
go. Mads Knoldgård hå giwwen Søren Slint
Pææng, få te han ska viddn imued Thomas; han
ska sæjj, te han hå sjet ham å Motens Piig sammel
en Awten ve Niels Hansens Podning, å te Thomas
flyj hind Pææng.
SWOTT-METT. De skuld søren Slint ta sæ let
i Ajt få. Dæsom de ka bevises, te han hå giwwen
falsk Fåklåring få Rætten, så ka han lissågodt sjel
ta æ Strekk om æ Hals.
LISBET. Jamen de vææst æ, te de er ett jenle
Løwn.
SWOTT-METT. No-0, så æ Thomas nok ilywl
ett hiel å liid o!
LISBET. JOW han æg Men han å Motens Piig
26
hå gawwen i Skuel sammel, å han håd let undt å
et få hind, fåde te hun wa et sælle uegte Båen,
lissom han æ. Å så wa et engong hun wa kommen
i Fålæjenhjed; hun håd stållen fræ nowwe Folk,
hun tindt ve, å så flyyj Thomas hind nowwe Pææng
te å betåål mæj, hæjsen wa hun bløwwen arrestie-
ret. Å sien den Ti rende hun atte ham ålldvejjn,
han ka ett væær få hind. Så fæk Thomas et Bod
en Daw, de skuld forestell, te de wa fræ mæ, å de
gik ud o, te a skuld endele snakk mæ ham, å te
han kund træf mæ omm bagve Niels Hansens Pod-
ning. Han gik osse dæhen, men så wa et de hie
grimm Tøs, å hun bløw gal o ham, fåde han ett
vild gi hind flie Pææng, å så wa et, te Søren Slint
håd læjjen i æ Vejjgroev å hoer, te di snakket sam-
mel.
SWOTT-METT. Hwa mon æ Piig vil sæjj, hun
komme jo da osse i Påhør?
LISBET. A véd et ett; men no véd hun, te hun
foer ett mie ve Thomas, å a æ ræj få, te de henge
såen sammel, te hun gjø Ræjjning o å fo Pææng
ve Mads, dæsom hun ka fo Thomas sat i Fålæjen-
hjed. Hun æ såmøj en slemme Kwind.
SWOTT-METT. Hwifå hå Mads så møj imued
Thomas, han æ jo da en pæen å skekkele Kåel?
LISBET. De ska jo hjeed sæ, te a må ett fo ham,
fåde te han æ et uegte Båen, men a trowe no, dæ
27
stekke no andt under. En skuld trow, di håd wan
nued imelld engong, få Mads ka slæt ett tool å si
ham, men Thomas sæje, te han véd ett å, te han
hå fånærmet Mads nowwetie. De ka osse godt
væær, te de æ Madses Pæængsager, de æ gal mej,
han æ en sælle jen te å hold Huws mæ hans Med-
ler, å a æ ræj få, han skylde mie, end han ka be-
tåål. Dæsom a gywte mæ mæ Thomas, å vi ska ha
æ Goer, så ska Mads ha gor Relehjed, å de ka han
ves ett.
SWOTT-METT. JOW, de ligne ham godt nok!
A hå kjæend Mads faar do bløw te, å a véd nok
Beskejn om hans Parter. De ka væær, en kund
kom ham i Tåål ino engong, så skal a si, om a ett
ka gi ham let å tænk o. No vil do så hen å høør,
hudden de goe Thomas?
LISBET. Ja, a kund ett hold et ud længer, a
mått astæj.
SWOTT-METT. A hår ett sjet nued te Søren
Slint, han æ dawel osse kommen de hie Vej?
LISBET. Han er ett kommen ino, a looset ham
innd i æ Kjøkken, faar a gik.
SWOTT-METT. Si vi de, do ka nok osse mie
end di Fadervor. Æ Mads ett hjemm?
LISBET. Han legger i æ Seng å æ så rinng i
hans Maww, te han ka knap røør sæ.
SWOTT-METT. li så, hwa hå han da tawwen ve?
28
LISBET. Åå, han wa jo te Gilld i Awws!
SWOTT-METT. Do æ wolsajt groww gal o ham,
ka a tænk?
LISBET. A æ nøj te å gjø mæ hoer, hæjsen ka
a ett hold ud å væær ve ham, men a blywwe som-
tie så gal o ham, te a æ hiel ræj få mæ sjel.
SWOTT-METT. Pas 0, te do ett blywe så hoer,
te do ett ka blyw gue igjen, få så er et liigodt dæ,
dæ blywwe narret. — Ja ja, go do kons mi Piig,
å Wohærre vær mæ dæ! (Lisbet gaar ud tilhøjre).
Anden Scene.
Swott-Mett ser ud til Venstre, saa henter hun en stor, sort Bog inde i
Huset og sætter sig paa Baljen, idet hun læser i Bogen halvhøjt mumlende.
Søren Slint kommer ind fra venstre Side.
SWOTT-METT (uden at se OP). Søren Slint! (Hun
mumler videre, han standser og ser sig forvirret omkring). Søren
Slint! (Søren Slint faar øje paa Swott-Mett og vil skynde sig videre,
men Benene vil ikke lystre ham). Søren Slint! Dæsom do ett
komme hiehen, så skal a laww et såen få dæ, te
do ålde ka røør dæ å æ Flækk! (Han nærmer sig mod-
stræbende, Swott-Mett ser op fra Bogen). HWO manne Pææng
wa et, Mads Knoldgård ga dæ?
SØREN SLINT (forfjamsket). En Dååler å Mark
— men hwa æ et, do hå få, din liede Hegs, narre
do mæ no te å sæjj —
SWOTT-METT. Do behøwwer ett å sæjj mæ
29
nued, a véd bæjje Beskejn end do gjør. A hå kund
mærket lii sien i Monnes, te de vild blyw gal mæ
dæ i Daw. Dæsom a wa i di Stæj, så vænd a om å
gik hjem.
SØREN SLINT. De kan aett, aer en ærligMand.
Næer a hå fåt mi Betalling for —næj a mien, næer
a hå tawwen mæ et Støk Arrbed o, så vil a osse
ha et fåræt. Å a sæje lissom Mads, te næer en holde
sæ te den rene, klååre Sanndhjed, så ska de søør-
me nok go.
SWOTT-METT. Æ do sekker 0, te de wa Tho-
mas, do so den Awten ve Niels Hansens Podning?
SØREN SLINT. Ja, de æ lisså ves, som te a er
en ærlig Mand!
SWOTT-METT. Jamen do wa jo fuld, å de wa
hallmørk; de ka væær, do hå sjet fejl!
SØREN SLINT. Fuld å fuld — de ka godt væær,
a håd en lille Snitser o, å hiel lyst wa et jo ett; de
wa let nok, a kund si, men høør kunnd a da, å a
kinde så nøww Thomasses Udtåål. JOW, de wa
søørme ham!
SWOTT-METT. Der æ så tit tow Mennesker,
dæ snakke liidan, såen te en ett ka hør Fåskel. De
ka ha wan en anden, dæ snakke lissom Thomas.
SØREN SLINT. No ve do sæjer et, kommer a
i Tanker om, te Mads Knoldgård å Thomas håe
30
få Resten den sjellesååm Udtåål, men Mads ka et
da ett ha wan.
SWOTT-METT. Hvifor ett de?
SØREN SLINT. Næj, få så vild han ha et.
SWOTT-METT. Ja de villd han ves, han er en
ærlig Sjæl. A trowe, do måt ønnsk, te do håd wan
wal hjemm igjen, Søren !
SØREN SLINT. A ska føst ha mi Ærend fåræt,
a hå fåt mi Betal — næj, a mien, te a vil ha de få-
ræt, te a hå tawwen mæ o. A sæjer ett andt end
den rene, klååre Sandhjed, så ska de søørme nok
go. -— Di sæje, do æ så gue te å spo i Kort, ka do
ett sæjj mæ, hudden de vil go mæ?
SWO TT -METT (tager et Spil Kort op af Lommen og lægger
Kortene et for et paa Baljen). Si no hie, hie legge Ruder
Es, de æ dæ, Søren, å lii ve æ Sii a dæ legge Klør
Knæjt, de er en slem Mand, dæ vil før dæ i Fåtræd.
Å si no, no blywwe do lot innd, såen te do ett ka
kom ud!
SØREN SLINT. De passe!
SWOTT-METT. Å hie legge spår Konng, de er
en fornem Mand, do ska snak mæj, men de er ett
nem å kom te ham.
SØREN SLINT. De passe, de er æ Herredsfow-
wed! Meh a ska søørme strææv å go!
SWOTT-METT. Hold, bi let, hie legge Hjater
SYW imeld dæ å Spår Konng, de betyyje, te do ska
31
ta dæ en Hjattstyrkning, inden do go te æ Herreds.
fowwed. SYW klåår Dramme ska do drekk lii ud i
jen Kjøør, å de ska skie stelltiend. Dæsom do ett
gjø de, så vil de siist blyw vaar end de føøst!
SØREN SLINT SYW klåår Dramme
— å stelltiend! De ka a nok
lii ud i jen Kjøør
howws, de ska søørme nok go! (Han gaar hurfigt ud til
højre, Swott-Mett ser haanligt efter ham).
Tredie Scene.
Swott•Mett alene.
SWOTT-METT. No tænker a ett, han ska kom
te å gjø møj Skåå i Daw; de ka væær, Mads Knold-
gård måt helder ha spåer hans Pææng. De er et
fååle Held, te Folk æ så domm, som di æ. No må
a helder kom hen å snakk et lille Uer mæ Mads,
de er endda nowwe Oer, sien vi snakket mæ hwer-
ander sidst. Han håe wan et nowwelund skekkele
Mennesk engong, men de æ lænng sien. A vil no
liigodt prøww, om a ett ka kyys ham såen, te han
ka fo æ rætt Sii ud igjen; mæ å Mads hår osse en
lille Høøn å plukk sammel fræ gammel Ti. Åk ja,
de wa dengong en ett wa klooger. (Hun gaar ud til-
venstre).
Tæppe.
32
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Skowwer af Anton Berntsen (1923) |
Copyright ISCA Software 2023-