Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Næer en Kuw gor i Bløød å ska hjelpes i Land,
æ dæ nok å bestell te en hiel hal Snes Mand,
jen ska røkk i æ Hwonn, nowwe trækk i æ Rev,
å jen prekk æ Kuw i æ Håål mæ en Grev;
di slidder å bøwwler mæ Røk å mæ Skub,
te æ Høwwed er opp, å æ Dynd sæjje Swup.
Å håe vi no Kuen o æ Mark der æ moen,
så redde vi de o den sjellsååm Fasoen,
jo flie vi æ dæ ka høøst å ka binnd,
des faar ka æ Bykk å æ Hawwer vær innd.
Hwa der ett for et jenle Par Hender vil skrii,
ka di manne Par Hender fo haste te Sii.
Ja såen gor et te mæ hwa vi vil ha fram,
men Wohærre hår en anden Stil o si Kram,
han brydde sæ ett om de stue Tal,
han ka red sæ mæ jen, dæ vil gjøør hwa han skal.
Den Stjen, te ti Mand ett ka fløtt å æ Stæj,
ka jen Mand fo fløt, næer Wohærre æ mej.
Kong Saul håd Soldater nok han kund sæænd,
men Goliat køs dem såen te di ræænd,
så kam der en Hjoordreng mæ Slynng å mæ Stjeen,
han håd spuer, te dæ hie wa nued å fåtjeen;
han satt æ Filister en Stjen i æ Pannd,
å han bløw en Konng øwwe Israels Lannd.
Dæ wa Prææst nok dæ preket i Ninive By,
men ingen vænd om såen dje Løwwnet bløw ny,
så kam den Profet te Wohærre håd sæend,
han fæk dem i Tåål såen dje Tanker bløw væend.
Hwæ vidtløftig Knæjt å hwæ liddele Tååsk
fæk travlt mej å klee sæ i Sæk å i Ååsk.
Næer Wohærre hå vist wos den Vej vi ska go,
ska vi ett kje wos om te vi æ kons så fo,
å æ der et Arrbed han vil, vi ska laww,
fo vi ett engong Fre i æ Hwallfeskes Maww.
En rask bette Knæjt dæ tør gi ham et Ja,
æ tit åld de Manndskav Wohærre vil ha.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949) |
Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968) |
Copyright ISCA Software 2023-