Moten Eskesens Sangbog

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Mi Fåes Boghylld wa kons en Fjel,
hans Bøgger wa ålde ræt manne,
men en Sangbog wa der, å den wa hiel,
den laar mæ å kinnd Søren Kanne.

Die løøst a om Burmand å Didrik i Bern,
om Vermund å Uffe hin spage,
om Dagmar, dæ løøst æ Fanger a Jern,
å om Grundtvigs: den gamle af Dage.

Å næer om Sønnden mi Søskind wa hjemm,
så gik et mæ Spellen å Synngen ;
håd wo Fåe føst fåt æ Fjol te å stemm,
så glemt vi åld Trøkken å Tynngen.

Den Sangbog wa wos te stue Glee,
å de wa en billig Fånøwels;
no ska en bestandig ha Pææng te Ree
få let Hjelp te å glemm si Bedrøwels.

De fliest hå travlt mej å sukk å klaww
øwwe de, der i wo Ti tynnger,
men di Folk ka ett sæt Verden i Laww,
de ska gjøøres a demm, dæ synnger.

Dæ wa åldtie nok te å muul i æ Kroog,
hwæ Gong dæ wa nued dæ båsset,
men dæsom vi ande wa regti kloog,
så sang vi som VI wa tåssetl

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage