Niels Peders Bræww

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

De æ Awten, å Hanne æ jenn i hind Stoww,
de æ snåe ve æ Ti hun ska hen å soww,
i æ Kakkelown båldrer en Bøgeknuudi
endda ka en knap hold æ Is åå æ Ruud.
Æ Sommer æ henn, å æ Kuld søger ind,
å den, der æ jenn, blywwe tung i si Sind.

De gier et Rusk i æ gammel Klokk,
æ Blæst for æ Daar i æ Huws te å nokk,
en Stuel sto toem ve æ Æænd å æ Buer,
Niels Peder æ pot under trej All Juer.
Æ Saws å æ Noel å æ All hå fåt fri,
mæ æ Boww å æ Fjol er et osse fåbi.

Hun rywer en Swawlstekk å finder en Stååg,
en lille Støk Lyjs der ino æ tebååg,
hun spåer o æ Stumper å holder igjen,
de ska væær såen, te hun ka blyw klæj å kåst hen.
Hun hå laer å unndvæær, å ihwa hun ska lii,
vil hun joores mæ Æær ve Niels Peders Sii.

Så rokker hun hen te æ Kjest i æ Krog,
hun løwter æ Låg, å hun finder en Bog,
den gjemmer hans Bræww fræ di Oer han wa henn,
demm løs hun få Howwerow no hun æ jenn.
Et godt lille Minnd, en fæk Low te å gjemm,
ka somtie linn, næer æ Mued er i Klemm.

Di Oer, der æ gawwen, hå bleget æ Skrøwt,
men ino ka hans Bræww sæt hind Tanker i Drøwt,
hun drømme, te hun æ kons jenåtyww Oer,
hun tjen få Piig i Pe Jørgens Goer;
hun hå wan så fåpint, men no håe hun et godt,
de Bræw, hun hå vint, hun omsie hå fåt.

Niels Peder skrywe fræ Frederiksstad,
di hå skøt o æ By sejs Daww i Rad,
men ino æ han Guskelow i Lyww,
å hans Lemmer æ hjeel, såen han sjel ka skryww.
De mjest å æ By æ skøt nie å bræend,
å Folk mangle Ly no æ Slaw æ æend.

Hwo lænng mon den Kri da ino ska blyw ve? —
hun ka si få si Ywn hwodan de go te,
hwodan di marsjere så manne i Rad,
de æ, som hun høer Niels Peders Trad;
di skydde fræ Skiiv, å æ Danskere swåer,
en ka snåer ett begriiv, te hind Ven kund blyw spåer.

— Di Bræww fræ hind Kjærrest hun nøøde vil mest,
men en Daw ska hun dø å leg Likk i en Kjest,
å så ska æ Kwonner rangsier mæ hind Kram,
hind Bræww å hind Minder vil osse kom fram.
»Næj si dal« vil Grete så hwesk te Sofi,
»de æ Bræww fræ Niels Peder fræ Krigens Til«

Å så komme Mætt mæ hind nysgjerre Tøøs,
di ska pråål mej, hwo døgti di æ te å løøs,
di lier a hans Skrøwt å hwæ Fejl di ka finnd,
di ved ett, hwa Rær en skylder et Minnd;
å så goer æ Snak om, hwo godt vi wa kjæend,
næj, di ska ha Tak — læ æ Bræww så blyw bræendl

Hun sedder å nekke, hind Ywn blywwe tunng,
hun drømmer igjen om den Ti di wa unng,
hun glemmer hind Alder, hind Sorre, hind Sawn,
hun hwesker i Søwwn Niels Peders Nawn;
hun er ett mie jenn — hun ka høør han spel —
læ æ Bræww så kons brænnd — han æ her jo sjell

Hun wowne — de æ da så mørk i æ Kroog —
hun leste sæ hen te æ Kakkelownsloog,
hun sukker å potter æ Bræww derind,
å uddenfå sukker æ Awtenvind.
No søkker æ Loww — å no slokkes æ Glø —
å no vil hun soww — hun vild ålderhelst døl

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage