Æ Løøsen

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

I gammel Daww bløw æ kloog Mand hint,
næer en Mennesk wa kommen te Skåå,
han løøst øwwe den dæ wa sykk å fåpint,
men ingen kund høør hwa han såå.
Han mumlet si Remms å den syyg bløw smuer,
æ Hjelp wa så let å finnd,
dæ wa såen en Majt i æ kloog Mands Uer,
te de liistrags begyndt å linn.

No æ Verden så sykk som en ålde hå wan,
en høer kons om Piin å Plaww,
å løøs de ka no hwæ Kuen å Mand
møj bæjje end i gammel Daww.
Dæ løøses å prekes a Præst å Dejn,
der æ Bøgger å Blåå o hwæ Buer,
men te Bæjjring æ dæ kons sælle Tejn,
-- der æ ingen Majt i æ Uer!

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1948 - første bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage