Den gammel Adam

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Vi laar i æ Skuel ilaw a wa Båen,
- — å kunnd vi et ett, fæk vi Klø —
te gammel Adam, de slemme Skåen,
skuld dawwle drowwnes å dø.
Ve Anger å Bod skuld han fo si Bekomst,
å de skuld tesidst gjø ham mat,
få han æ så styw som en Tidsel i Blomst
å hå flie LYW end en Kat.

Men Anger å Bod er en bjesk Megstur,
å den for æ Hjatt te å swii,
no brugge di fliest en nymuedens Kur,
å den ka vi møj bæjje lii.
No drowwne vi Adam — de trowe vi da —
ve å høør o en gue Tåål,
få den Meddesin æ så læt å ta,
å vi æ no maggele Kåål.

Vi finder en Prædikant vi ka bruug,
så møj en rååreste Mand,
han preke wol ett hwæ Daw i æ Uug,
men vi høer ham så tit vi kan.
gammel Adam æ godt tepas,
han sowe de mjest å æ Ti,
han sætte sæ o en sekker Plads,
æ Præst fo ham slæt ett å si.

En Preken ka nok fo æ Ywn te å drepp,
men ham ka en ett fådryww,
så lænng han få Anger å Bod ka slepp,
ska han nok hold æ Øre styww.
Jo ælde han blywe, des mie han toel,
å des mie Majt ka han fo,
- — a æ ræj få, te di Folk, dæ drowwnet æ Oel,
hå Familli løwwend inol

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1948 - første bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage