Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Æ Stjanne æ Kre, å æ Suel æ Hjoor,
den tjen i jen a Wohærres Goor,
å den ska hold Styyr o en stue Swærm,
de æ diefå den blywe så fååle værm.
Om Sommeren høer vi æ Tårrenskrald,
å de er æ Hjoores Pisk dæ slo Knald,
om Vinteren foe vi en tyk Law Sne,
de æ Strøels så fin te Wohærres Kre.
Om Awtenen næer en ska ud å røjt,
så brugge Wohærre æ Moon te Løjt,
æ Stållddaer lukke han sjel i Loes,
så sower æ Kre i hwæ si Boes.
Wo Agger æ grønn, men Wohærres æ blo,
å di æ møj længer end vi ka fåsto,
få di blywwe ve te Verdens Æænd,
å ingen hå sjet, hwor æ Ploww ka væænd.
Wo Juer er en gammel skekkele Bos,
den plawwes a Bremser — å de æ wosl
Næer den en Daw gi sæ te å bejjs,
så komme vi Småkrawl ud å rejjs.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
Udvalgte Jydske Digte 1948 - første bind af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-