Madses Øg

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Mads skuld ad By, å hans Kuen skuld mej,
å de wa føøst Gong i manne Oer,
gammel Magrete skuld pas dje Stæj,
hun skuld si te æ Kjøer å æ Foer.
Æ gammel Øg skuld ha en Spand W and,
å så måt hun gi en let Stro,
den håd trællet o Madses ti Tønder Land
så lænng te'en snåer ett kund go.

Magrete ga en en Fjarringkar Hawwer,
den føøst den håd fåt i manne Oer,
hun klappet si Sie, di wa så mawwer,
så strøg hun si styww gammel Loer.
Di gammel Ywn bløw så blank å runnd,
den plejjet te dawwle å fo Klø,
føst oed en åld de Hawwer, den kunnd,
å så lo en sæ te å dø.

Mads bløw jo gal, de wa ett så sæer,
men de håd han wan i så manne Oer,
å de tow Magrete sæ ett så næer,
få hun wa tefreds mæ, hwa hun håd goer.
Sjel wa hun et Skrog, dæ måt sliid få hind Brø,
så klog som ander Folk wa hun wol knap;
no wa dæ da jen minder te å lii Nø,
hun tøtt, de wa godt, te'en slap.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage