Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
A goe hæhjemm å æ så kyw,
mi Mand æ dø å henn,
de æ så møj et ussel LYW
få Kwinndfolk å vær jenn.
Nok wa mi Mand ett swåe klog
å dutt ett te ræt møj,
han wa en grimme dowen Slog,
mi Pææng demm fæk han øj.
Han wa et Høwwed te å skro,
de drevlet i hans Skekk,
ve Gilder skuld a nøww pas o,
hwo møj han fæk å drekk.
Di mindt, te a wa bæjje bat,
ve han gik hen å døø,
no håer a kons wo gammel Kat
å så mæ sjel å føø.
Men a ka mærk, no han æ henn,
a howwet ham ilywl,
de æ så strenng å go åldjenn
å tænk o, de æ YWI.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
Småfolks Fånøwels af Anton Berntsen (1920) |
Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968) |
Copyright ISCA Software 2023-