Dogter Fil

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Dæ kam en Dogter fræ Kjøvenhawn
å lejjet sæ ind ve Pe Hansens i Fjøwe,
han wa så vejsen å mawer å skawn,
en sæære Mand mæ et sæære Nawn,
ham glemmer a ålde, så lænng a løwe.
Di såå, te han kåldt sæ få Dogter Fil,
hwæ Formedde rænd han å bejjst et Par Mil,
men a ved ett, hwa han fæk ud a hans Springen;
han samlet no Øwter å Grejs i et Skrin,
de skuld jo wol bruges te Meddesin,
men hier i æ Sown kurieret han ingen.

En Awten, a fæk mæ en long Piv Tobak,
kam han lii her fåbi, å vi kam i Snak,
å da fæk han giwwen mæ såen en Beskejn
om Suel å om Moon å om Himmeltejn,
te a bløw den klogest hier o æ Ejn.
Som han kund gjø Relehjed for æ Stjanne;
en anden jen ved jo wal, der æ manne,
å nowwe æ mie klåår end ande,
men han fåtoold mæ om såen en Vrimmel,
te a tøgges ett, di kund væær o æ Himmel,
tesidst wa a liifram ve å blyw swimmel.
Hån såå, te hwæ Stjann wa lisså stuer,
ja, nowwe wa støøre end hiel wo Juerl
— de mindt a no liigodt kund ett wal pas,
få hwoe skuld såen nowwe Stjanne fo Plads?

Å han vild ha te, dæ wa Folk o æ Stjanne
møj støøre end wos å lisså fåstande,
å a kund fåsto, dæ wa osse Dyer,
han talld om en Væjer, en Buk å en Tyer.
No, a tow jo fræ så godt a kunnd,
a tændt, læ wos si, hwo londt han ka bunnd,
a spuur te æ Priser opp o æ Moon,
om han mindt, en kund kjøøv en W ost for en Kroon?
Men a trower ett, han kund lii å blyw drild,
å no begyndt han å snakk om wo Juer,
den ræjjnt han ett møj, den wa ett ræt stuer,
å indeni wa en fuld a Ild,
de uddest wa kons en tynd bette Skal,
— den Nyhjed howwet a ett så wal,
vi skuld snåe i Gong mæ æ Atterorsplowwen,
å hwa om æ Juer skuld så vær glowwendl

Ja, sæjer a så, de æ kjøn å høør,
men no hår a liigodt Løst te å spøør,
næer æ Juer æ så værm let længer nie,
hwofå ka et så ett mærkes hie?
Om Vinteren gor a å fryjs mi Tæer,
a mærker ett te, te æ Ild æ så næerl

No spuur han mæ om, hwofå a wa Buund,
hwes a i Tii wa bløwwen holdt fram,
kund a no ha wan lisså klog som ham,
han tøtt, mi Fåståend wa da nowweluund.

De wa jo kjøn nok så a æ Mand,
a swåår, te a fæk mi Føø å æ Goer,
de håd gawwen godt no i manne Oer,
å få Resten wa a godt tefreds mæ mi Stand;
di Folk, dæ studiere, blywwe tit let skøør,
de trower a ett, han howwet å høør.

— Joww, studiert, de wa han, men vesnok let dow'n,
dæ wa nowwe dæ mindt, te han fæk å æ Sown,
sjel såå han, te Staten støttet ham let,
no — de ka wol snåe kom ud o jet.
Hans Klæje so ud, som han ålde håd bøest sæ,
a trowe bestemt, te æ Mand håd fåløest sæ.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage