En Syygbesøg

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Godaw, Mariane, a hå hoer, do æ sykk,
a vild lii ind å spøør te, hudden de goe dæ,
di såå ve æ Høkes, di Bjeen bløw så tykk,
hwes de æ sannd, tænker a snåer ett, do stoe dæ.
A høer, I ska ha Dogter Madsen i Muen,
å de ka jo ålde hinder å prøww et,
ham hååd di å te æ Fynnbos Kuen,
han wa der såmend den siist Daw, hun løwwet.

De æ groww hwo do brænde, do håer et mæ Værrm,
en ka si o di Ansegt, hwa Piin do liie,
å si, hwor æ Swed slor igjemmel di Ærrm,
de vil da ves snåe go te jen å æ Siie.
De æ slæt ett så læt, næer en håer en Flok Smo,
å tænk o, te en måskie ska fræ dem,
men de ska do no ett tænk åldtfå møj o,
do ved da, Wohærre ska nok vær mæ dem.

A so, te jer Piig stod heruud å holdt Fjas
mæ Krestian, dæ tjeen få Kåel ve Pe Madsen;
de æ gal, næer en ett ka sjel vær tefaes,
så æ dæ så møj, der ett foe si Passen.
Æ Bøen ka go hen å kom gal astæj,
såen wa et, AnzJeppes den lille bløw skooldet,
æ Piig, dæ skuld pas en, wa gawwen si Vej,
do skuld sjet, hwo hun græd, ilaw hun fåtoold et.

A ska pas, a gjør ett mi Besøg få long,
men de æ da så råe å snakk let sammel,
let skulld en jo osse ha ud a si Gong,
æ Bjeentøw æ snåe ve å blyw gammel.
A bløw da så sælle tepas, ve a gik,
de knivve mæ såen å kom opad æ Banker,
a vil lii sed åldstell et Y westeblek,
så hwiel a mi Bjeen å samler mi Tanker.

- A bløw da så ræj, ve a kam, få jer Hund,
den fåår a si Huws, inden wal den håd sjet mæ,
den gjæffet å halset å brugt såen en Mund
å knurret så gal, te a troww, den håd bet mæ.
Men de æ si Natur, den ska jo pas o;
de æ møj mie sæer å tænk o, te manne,
dæ hæjsen æ kloog Folk, ett ka fåsto,
hwa Skåå de ka gjøør å brug Mund om hwerande.

Do ska ålde læ hinnd, Sessel Post, kom herind,
en blywe så lie ve å høør o hind Pjadder,
hun æ da så møj en grimme Støk Kwind,
som hun ka kom rundt å fylld Folk mæ Sladder.
Hun gor å tål undt om di fliest i æ Sown,
hun skuld helder fåtææl om hind ejjen Sønner,
den jenn æ fådrukken, den anden æ dow'ny
å hind ejen Løwwnet kund osse vær kjønner.

Fåwal, Mariane, no skal a teen,
mi Mand ka ves ett fåsto, hwor a lander,
a gik atte Mjelk, få wo Kuw æ sien,
do kunnd dawel ett læ mæ fo et Par Kander?
— Åå, må a fo et, da tuwsend Takl
Di Liig en finde da ingen Stæjje,
a kommer en anden Daw å hold Snak,
å så vil a ønnsk, do må ha et let bæjje.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage