En Mægler

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

A wa gal i mi Howed, a wa uend, a wa kywy
mi Kuen wa så vre øwwe nued, a håd så,
a vild ett ta et i mæ, å hun holdt sæ styw,
vi kund ett fo et jawwnet, å så drow a å.
A kund etty om de så skuld ha koest mæ mi LYW,
fo mæ sjel te å sæjj di Par Uer, dæ skuld sæjjes;
næer hwæ Uer, en sæje, ska væændes å drejjes
å mooles å vejjes,
så tier a helder å passe mæ sjel,
læ æ Kuen så skjæld ud lisså gal som hun vil!
A gik ud i æ Mark for å si te æ Foer,
å a gik å ponniet let ve æ Goer,
a fand mæ en Sææd o en stjensat Diig,
hwo lænng a håd sat der, a ved ett så liig,
de begyndt å blyw koldt, a wa lii ve å knovvery
hwem komme så hjomlend henad æ Stovver?
- - wo lille Sessel, mi ejen Piigl

Hun so let o mæ å klappet mi Hender,
så krawlet hun op å køsset mi Kinder,
å a sæjje te hind: Hwi æ do så gue ?
De ska a væær, swåår hun, de sæje mi Mue,
a ska hjelp hind mej å vær gue ve dæ,
hwæ Gong do æ kyw — men a må ett sæj et te dæl

A håd te de hie holdt mæ så styw som en Pind,
men no kund a mærk, te de hoor i mi Sind
30

wa lii ve å smælt — a so o æ Piig,
å så tændt a: HWO kund vi i Grunden vær riigl
— a rejjst mæ å såå: Kom så, no vil vi indl

Mæ æ Båen ve æ Håend gik a øwer æ Stjennbrow,
di Uer, a vild sæjj, a så stell gik å gjenntow;
a vest ett, hwa Walkomst mi Kuen vild gi mæs
men ihwa hun vild sæjj — a skuld nok bid et i mæl
Så stod a å fomlet let ve æ Daer,
a håd undt ve å si, å mi Hals bløw så taer,
a rømmet mæ let, a vild lii te å snakk,
men så kund a mærk et Par Arrm om mi Nakk —
a fæk ingen Ting så, a bløw køsset å fawwnet,
a kund tyddele mærk, te a lænng håd wan sawwnet,
å lii o et Ywwblek wa åldting jawwnetl

- Hwa vi vogsen ett kan mæ åld wo Fåståend,
de kan tit et lille uskylde Båen,
a ka snåer ett fåsto, om wo Juer ka fågo,
så lænng der i Verden æ såen nowwe smo.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage