Mi Søn, Pæje

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Mi Søn, Pæje?
Ja, han bløw jo gywt, som do wal hå hoer,
han fæk en Enki, å hun håd en Goer,
ja, sikket Parti mi Søn hå gjoer,
do må trow de æ sannd, hwa a sæje;
den Kåel gjør ett hans Forælder Skam,
næj, en Småmands Søn ka osse kom fram,
no ka han sæt æ Næjjs i æ Væje.

Joww, si do mi Broer,
a ska swåår dæ te, te do ålde hå kjoer
mæ Bæster som demm, han håer i æ Goer;
å so do hans Kjøer, hans Griis å hans Lam,
hans Ænder å Gjes, do vild sæjj, de æ Kram!
Å sikken en Awwling å sikke no Vuun,
den Slaww er et sjælden å si ve en Buund.

Å no ska do høør — de er ett for å pråål,
men dæ ka a gjaan sæj et te —
æ Folk i æ Goer, bådde Pigger å Kåål,
å ålld, hwem dæ hæjsen vil ha ham i Tåål,
di kålde ham Jensen, å ett nok mæ de,
men di sæjje Di te Pæje, mi Søn,
ja, skulld en ett onder o et,
a tøgges no liifram, de lyyje så kjøn,
men en ka jo knap nok fåsto et.

A kålde ham Pæje, å a sæjje do,
de gjoor vi dæhjemm, å de gjør a ino.

— HWO gammel hun er? Hwifå spøer do om de?
Æ Handel æ gjoer, å den ka han sto vel

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage