Mi Kuen

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

A æ da så sæer godt tefreds mæ mi Kuen,
hun syer å danner mi Klæje,
hun sørre få Grød te mi Dowwer hwæ Muen
å Onden, så snåe de æ Mejje.
A passe de Arrbed, te a hå fåt,
hun passe hind Grydder å Pander,
om ålld wo Sager vi jennes så godt
å sie så mild te hwærander.

Men no vil di sæjj, de æ ve å blyw Skek,
te Folk ska såen aw å te skelles,
der æ jo i wo Ti så møj Mekkenik,
å Folk håe så undt ve å stelles.
Næer så di æ skild ad, foe di en ny,
så føst æ dæ ræt nowwed ve et,
— de wa ett godt, de skuld blyw Skek i wo By,
for a villd endda nøøde te etl

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage