Følleskav

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Hun wa så glad, hun gik så læt,
hun hååd så frit et Mued,
de wa, som et Par Vinger smo
wa bunden ve hind Fued.
Hun tow mi Håend, vi fuldtes ad
i Sorre å i Glee,
å hwæ Gong a kam gal astæj,
wa hun mæ Trøst te Ree.

Om hun håd nok så møj å bæær
hun sang å spøgt å IOW,
å næer de gik wos regti godt,
så sang vi beggetow.
Men mærket hun, hind Følleskav
wa mæ de mindst imued,
så gik hun, som et Lispundslod
wa bunden ve hind Fued.

Wohærre ska ha manne Tak,
fåde a såen hå fåt
en gue Ven å følles mej,
så goer æ Ti så godt.
No ber a te, æ Følleskav
må wåår wo hiele Lyw,
å te hun ett en jennest Daw
få mi Skyld ska vær kyw.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage