Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Dæ henger en gammel Klokk o mi Vekk,
den hå hæend i mi Fåes å Mues Stoww,
a æ så glad ve å høør en pekk,
næer a legger om Natten å ett ka soww.
Æ lille Viser vil gjaan hold Snak,
den stue sæjje Fåwal å Tak ---
den ska om å pas o,
næer æ Klokk ska SIO,
å diefå må en no strææv å go.
Æ Lodder æ tunng å hoor te å røkk,
di trækker æ Mæssingkjææd så long,
— såen er et mæ møj, der en Mennesk ka trøkk,
de æ tit de, dæ holder æ Værk i Gong.
Æ Perpendikel hå møj å ska pas,
få den ska hold Styyr o æ Hywl i æ Kas,
si Plååd æ så blank,
den føer sæ så rank,
som en Mand, dæ ska hen å sæt Pææng i æ Bank.
De æ lænng sien, di Finnger bløw koold å styww,
dæ trækket æ Klokk, da en føst føld i Slaw,
å den, dæ hå måålet æ Blomst o æ Skyww,
hå få lænng sien sjel fåt en Blomst o si Graw.
Æ Klokkhywl gik rundt i Daww å i Oer,
å Verden gik rundt, som en åldti hå goer,
Folk løwwet å døø,
æ Juer ga si Grøø,
å Fattefolk sled for å bjerre æ Føø.
Æ Klokk bløw kjøvt å hænd o si Plads
den Sommer, mi Fåe å Mue bygt Ree,
å den røst di Timer ud a si Kas,
de løwwet sammel i Sorre å Glee.
Den vækket dem, faar æ Suel kam te Sjøøn,
så tæænd di æ Lyjs å lættet æ Djøøn;
men næer di wa fri,
å dje Daw wa fåbi,
så meldt en, te no wa et Sengeti.
Mi Fåe drow rundt i æ Goor å syyj
mæ Pææsjaen å Saws å æ All i æ Håend,
mi Mue gik uud i æ Kjøkken å lyyj,
næer æ Vildgjes skreg å drow å ad æ Stråend.
Hun vild si te æ Klokk, å hun lindet æ Daer,
å så fæk hind Ansegt så mild et Skjaer,
få innd i æ Stoww
i en bløed Bysseloww
die lo jo hind lille Dreng å skuld soww.
Om Awtenen sad vi Bøen ve æ Buer,
a løøst, å mi Søster liegt mæ en Dåkk,
æ Kuw bløw målket å fæk si Fuer,
å ve Sengeti trækket mi Fåe æ Klokk.
Så takket vi Gud få den Daw dæ wa henn,
så ba vi få demm, dæ wa syyg å jenn;
vi looset wo Daer,
— øwwe Mueser å Kjaer
æ Stjanne lyyst mæ så hwid et Skjaer.
No sedde vi ander Awtensææd,
mi Kuen å mæ å wo jennest Båen —
å næer a trækker æ Klokk i æ Kjææd,
ka a mærk æ Værrm a mi Fåes Håend.
Vi mindes di døø, å vi synger en Sallm
om Kinder så røø, dæ haste ka fallm,
om »Landet bag Hav«,
—- en må tænk o si Graw,
faar en siist Gong ska høør æ Klokk fåld i Slaw.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968) |
Copyright ISCA Software 2023-