Ve Tisbæk Skow

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Dæ wa så rollet ve Vinterti,
æ luer wa hwid i æ Skowwhaww,
æ Fowwl wa fløwwen, dje Sang wa fåbi,
de jennest, en hoor, wa en træls Melodi,
den kam fræ Niels Krestians Skowwsaww.
Så hoer en et Domp, å så føeld der en Bøg,
æ Green di knækket, æ Blåå di røg,
men op fræ en Trætop suust der en Høg
å sejlet hen øwwe Tisbæk Skow.

Æ Wanter å Træskostøwwl kam o,
æ Læje wa smuer i æ Trannkop,
så drow vi te Skows lisså rask, vi kund go,
så samlet vi Pinnd bådde stuer å smo,
å so te en Ree i en Granntop.
Å så gik æ Snakken om, hwa vi skuld blyww,
hwo vidt i Verden enhwær skuld et dryww,
å så kund æ Tanker somtie flyww
så høwt som æ Høg øwwe Tisbæk Skow.

En Sommerawten — hwo wa en kjønl
Dæ wa så stell i æ Skowwhaww,
i Engum di ringet te Awtenbøn,
æ Skow stod å nekket så glad å så grøn,
få no håd en Fre for æ Skowwsaww.
En fæk såen en Milldhjed å Fre i si Sind,
de wa, som de uund kund slæt ett kom ind,
men innd o æ Hjald sad æ Kok o si Pind
å drømt om en Høg øwwe Tisbæk Skow.

Mi Mues Hender kund ålde vær stell,
hun sad å håd travlt mæ en Binndhues,
mi Fåe fæk somtie Løst te å spell,
så glemt en åld de, dæ hæjsen kund drell,
æ Fjol kam op å æ Skinndpues.
Så spellet han, te vi skuld hen å soww,
de bruust fræ æ Strenngi, de sang i æ Stoww,
tesidst, næer dæ regti kam Gong i æ Boww,
så dåånset æ Høg øwwe Tisbæk Skowl

Den Plæt, hwor en treppet di føøst små Skredt,
den søger æ Tanker tebååg te,
di Sommre å Vintre en die hå sjet,
den Æwwn en da hååd te a glee sæ ve let,
en ålde sien finde Mååg te.
Let Frost å let Sne å en Bank å en Slee,
så wa en så rikk som en Konng i si Glee,
så stolt som en Høg, dæ si Vinger ka bree
å flyww så høwt øwwe Tisbæk Skow.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage