Halvvejs Barn og halvvejs Kvinde,
voksen-tænksom, barneblid,
tynget af et Sorgens Minde,
staar du foran Livets Strid.
Frygter du de stærke Strømme,
synes Ansvarsbyrden tung,
er der Angst i dine Drømme,
er det svært at være ung?
Tro, at Gud, som gav dig Livet,
jævner Vejen for din Fod,
skælver end din Sjæl som Sivet,
han skal gøre Dagen god.
Gaa med Fryd din Dag imøde,
nyd med Tak hver Glædens Stund,
til en fredfyldt Aftenrøde
kalder dig til Nattens Blund.
Skinner Solen, lad den varme
ind i Hjærtets skjulte Vraa,
bruser Bølgen, lad den larme,
Livets Maal du dog skal naa.
Tro, en kærlig Fader vaager,
leder alt til Barnets Gavn,
over alle Stjernetaager
staar i Livets Bog dit Navn.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
Megstur af Anton Berntsen (1925) |
Copyright ISCA Software 2023-